”Børnenes absolutte paradis i alperne,” er en vending man ofte hører når man nævner skisportsstedet Maria Alm. Her får du et skiparadis med 150 kilometer pister for både begyndere og erfarne skiløbere samt muligheden for dansk skiskole.
Find en skiferie til Maria Alm her: Sunweb | Snowtrex
Skiekspert Cecilie Frost har besøgt Maria Alm og giver nu sin udførlige anmeldelse af skiområdet. Læs anmeldelsen nedenfor, hvori Cecilie kommer ind på bl.a. skiterræn, sne- og vejrforhold, muligheder for overnatning, mad og drikke, transport og prisniveau.
Maria Alm er et meget familievenligt område, og er ideel for både begyndere og erfarne skiløbere. Maria Alm er en del af skisportsområdet Hockönig, der danner rammerne for de 3 områder henholdsvis Dienten, Maria Alm og Mühlbach. Dermed får du i alt 120 km pister og 33 lifter. Pisterne i Maria Alm udgør 0 grønne pister, til gengæld hele 145 blå pister, 181 røde pister og 30 sorte pister.
Hvis der ikke er nok kilometer for dig eller hvis man savner lidt udfordring eller måske bare gerne vil afprøve et andet skisportssted, så er der en nem løsning for dette. Liftkortet til Maria Alm giver også adgang til hele Ski Amadé og du får dermed adgang til 760 km pister og 270 liftanlæg. Med blot ét liftkort får du altså yderligere adgang til regionerne Salzburg Sportwelt, Schladming-Dachstein, Gastein, og Grossarltal. I kan dermed nemt tage en dagsudflugt i bil til et af de nærliggende steder der er inkluderet i Ski Amadé, på denne måde er pengene til liftkortet her givet rigtig godt ud.
Dog kan Maria Alm som sagt, altså også byde på et formidabelt skiløb selv. I kan blandt andet tage Köningstour som strækker sig over hele 5 bjergtoppe, hvoraf der er i alt 6.700 meters højdeforskel fra lift til tops. Det er en heldagstur, der helt sikkert kan anbefales. Turen er primært for voksne, eller rutinerede store børn der kan klare den lange strækning. Ruten er tydeligt markeret på både bjerget, så i kan nemt kaste jer over ”kongeturen” på egen hånd.
Turen skal helt sikkert foreviges med den smukke udsigt i bliver mødt af undervejs, i kan dermed med fordel holde pause ved de 3 fotopunkter Aberg Langeck, Gabühel og Kings Cab Bergstation. Af andre anbefalesværdige piste kan pist nr.16 sort nævnes for de erfarne skiløbere. Pisten er stejl, men er også rigtig bred og tit meget uberørt, hvilket gør den til et ideelt valg hvis man har brug for udfordring. Bjerget Aberg er yderst børne- og begyndervenligt, og her finder i også skiskole med mulighed for dansk undervisning. Den blå piste nr.10 der går fra top til bund på Aberg bjerget er særlig kendt og terrænet er fantastisk til børnene.
Derudover finder i på Aberg bjerget også markeret off-piste ruter, som ender ved de blå og røde pister ved børneskiskolen. Flere gange ugentligt bliver en pist lyst op om aftenen, og man har dermed mulighed for at stå på ski efter mørkets frembrud. Dette er en klar børnefavorit, og bør helt sikkert opleves. Pisten bliver endvidere præpareret sidst på eftermiddagen, sådan den er frisk og ikke er kørt op. Night skiing foregår helt nede ved byen, så børnene kan nemt drøne op og ned ad den oplyste pist, mens i kan nyde en weissbier eller kop varm kaffe for foden af pisten.
I området er der hele 3 forskellige snowparker. Den populære af dem, er Blue Tomato Kings Park, som er 1,8 km. lang og begynder direkte ved bjerg stationens 8 personers kabinebanen Kings Cab. Her finder du et stort udvalg af boxer, butter-boxer, jibs, kickere, rails, jumps, tubes som kalder på alt fra begyndere til fresstyle eksperterne. Efter et krævende ”ride”, kan i slappe af i Kings Cab gongolen med fri Wi-Fi før i kaster jer over 2 runde.
Til parkrotten som ikke har fået nok, kan Snowpark Natrun ved simmerlift besøges. Denne park har betydeligt enklere obstacles og vil være ideel for freestyle begyndere eller adrenalin søgende børn. Den tredje park er Livingroom Snowpark i Mühlbach, som i finder ved foden af Madlwände.
Parken præpareres dagligt og har udfordringer til både erfarne og begyndende ”parkrotter.” Livingroom Snowpark har et yderst godt tilbehør i form af spejle, lydsystem og live kameraer. Det giver dermed mulighed for, at du kan tjekke dit ride online efterfølgende og analysere det. For dig som ikke står på alpinski, byder Maria Alm også på hele 40 kilometer langrend gennem det idylliske snelandskab.
Vejr er nok noget af det mest uforudsigelige og er meget svært at planlægge efter når skiferien bestilles. Maria Alm er dog særlig kendt for sin snesikkerhed, her på trods af sine ikke så høje højdemeter. Vejret er let og er ideelt for børnefamilien når børnene skal lære at stå på ski.
I tilfælde af, at snedybden ikke er som ønsket, så har deres snemaskiner, snekanoner og pistemaskiner masser af erfaring til, at sørge for at skiferien bliver reddet og fortsat byder på godt skiløb. Derudover er det altid en god ide at holde sig opdateret omkring det kommende vejr for skiferien hjemmefra inden afgang.
Her kan i med fordel benytte jer af deres live webcam for visuelle opdateringer, og ellers finder i også opdateret information hver dag omkring snedybde, lufttemperatur, antal åbne pister og lifter.
Skiudlejning finder i ca. 3 kilometer fra Maria Alm by ved Aberg liften. Her er det blandt andet muligt, at få jeres ski opbevaret om natten i skabe under skiudlejningen. Dermed slipper i for at bære på dem til og fra liften hver dag. Derudover finder i også et bredt sortiment i udstyr til alle kategorier, uanset om du er på udkig efter nybegynder ski, snowboard eller off-piste ski.
Der er kompetente ansatte klar til at hjælpe med at du får den rigtige størrelse og en model som passer til dit niveau. I kan også inden ankomst booke udstyret hjemmefra og dermed kan i undgå kø og komme endnu hurtigere ud på pisten.
I Maria Alm kan i trygt sende børnene afsted på skiskole. Der tilbydes nemlig dansk undervisning med danske skiinstruktører som står klar til at give børnene en lærerig og ikke mindst sjov undervisning. Den danske skiskole foregår på Aberg, hvoraf i finder et dejligt trygt børne indrettet område.
Undervisningen foregår typisk i mindre grupper, hvor børnene niveau inddeles første dag, hvorefter de kommer i alders og niveautilpasset grupper. Dette er med til at give det bedste udgangspunkt for, at børnene får en succesoplevelse. Lektionerne har en varighed på 4 timer, og du har yderligere mulighed for at være på skiskole fra søndag til fredag.
Vær opmærksom på, at der skal bestilles minimum 3 dages skiskole, før der garanteres dansktalende skiinstruktører for børneholdene. I løbet af ugen er der også mulighed for at deltage i diverse arrangementer, hvor der blandt andet bliver afholdt en børnefest med sjove aktiviteter i sneen. Generelt er skiskole altid en god ide, uanset alder og niveau.
Du kan med fordel også booke en lektion, hvis du er en rutineret skiløber og evt. gerne vil have rettet nogle teknikker. Alle skiinstruktørerne har været igennem et langt uddannelsesforløb og kan med garanti hjælpe, og penge til undervisning er altid givet godt ud. I kan med fordel bestille undervisningen hjemmefra for at være sikker på en dansk instruktør. Derudover tilbydes der også privat og gruppeundervisning.
Maria Alm er en virkelig hyggelig østrigsk alpeby, som byder på et bredt udvalg af overnatningsmuligheder. I finder alt fra luksuriøse hoteller til praktiske lejlighedskomplekser. Derudover er der endvidere supermarked i byen og masser af muligheder for at tage ud og spise eller på cafe.
På pisterne finder du en lang række hyggelige ”alms” som er træbeklædte hytter, hvor i kan tage et hvil i benene og få noget godt at spise. Tiergarten Alm ligger på Königsruten og er en hyggelig alm med fænomenal panoramaudsigt ud over de smukke sneklædte bjerge.
Her får i traditionel østrigsk stemning med tjenere i ”lederhosens” og med gode wienerschnitzler på menuen. En bonus er, at funparken ligger ved siden af, og du kan på en solrig dag sidde udenfor og kigge på de mange tricks der bliver udført i parken. Gode spisesteder i byen hvis aftensmaden skal være nem eller hvis man blot vil forkæle sig selv på sin ferie, kan Hotel Eder klart anbefales.
Det har en central beliggenhed og er moderne indrettet, og byder på et varieret menukort, hvoraf deres steaks er meget populære. Et andet godt alternativ er Hotel Niederreiter som har et menukort der falder i alles smag. Retterne er velsmagende og lavet med fokus på friske lokale råvarer. Almer Bauernkasten er også et hyggeligt sted med fantastisk personlig service. Her får i velsmagende traditionelle østrigske retter.
Maria Alm har også et godt udvalg af indkøbsmuligheder, blandet andet BILLA AG og MPREIS. Åbningstiderne er generelt mandag – fredag 8:00-19:00 og lørdag 7:30-18:00. De resterende butikker har ofte lukket midt på dagen mellem 12:00-14:30, så vær opmærksom på dette.
Maria Alm er en populær destination for mange danskere som vælger kør-selv udgaven. Turen er omtrent 1100 kilometer fra den dansk-tyske landegrænse. Vær opmærksom på der kan forekomme tæt trafik på de tyske motorveje i henholdsvis uge 7 og i jul og nytårsperioden.
Hvis ikke i vil tage turen i bil, kan i også vælge at flyve til en af de nærliggende lufthavne. Den nærmeste lufthavn er Salzburg, som er omkring 80 kilometer væk og derefter München som befinder sig 175 kilometer væk. Fra Salzburg kan i tage shuttlebusser til Maria Alm og ellers er biludlejning også en mulighed.
Skulle man trænge til en pause fra skiløbet, så har Maria Alm også en masse spændende aktiviteter som man kan lave uden for skiløjperne. Ved Simer liften finder i hver uge Night Show, hvor skiskoler fra hele byen samles og opfører et storartet show.
Her kan børnene der har været på skiskole, mulighed for at se deres skilærer, freestylers og andre dygtige skiløbere brillerer med tricks og glamour. Showet slutter af med et fakkeloptog og et fyrværkerishow, og i er garanteret en hyggelig og uforglemmelig aften. Showet er desuden gratis. Af andre gode familievenlige oplevelser kan den familievenlige kælketur uden for byen anbefales. Ruten er 2500 meter hvor pisten er oplyst, og den kan både besøges om dagen og om aftenen.
Kælketuren er ideel for familien og er en sjov måde at være sammen på. Husk til denne aktivitet praktisk tøj i form af gode vinterstøvler, skitøj, hjelm og skibriller. Vil du gerne slutte ski dagen af med familien i en hyggelig atmosfære, kan familie afterski stedet Bachwirt anbefales. Afterski stedet finder du lidt udenfor centrum af Maria Alm, og er nem at komme til når man slutter dagen af på ski. Her er der god stemning, og børn er mere end velkomne til, at komme og slå søm i og opleve den tyrolske afterski musik.
Afterski i Maria Alm er som udgangspunkt lidt mere roligt, end hos de andre store østrigske skisportssteder. Dog er du ikke gået helt forgæves, da der stadig findes et godt udvalg for dette. Denglam er en hyggelig afterskibar som er placeret centralt i byen i forlængelses med hotel Thalerhof. Her samles der altid en masse mennesker efter en lang dag på ski, og du kan forvente stemning i topklasse og en fest der ofte varer ud på de sene nattetimer. Hotel Eder er der også altid god stemning med høj musik og masser af godt humør.
Maria Alm er som sagt et rigtig godt valg for børnefamilien og her får i altså også skiferie for fornuftige penge. Generelt er Østrig en billigere destination end hvis man sammenligner med Frankrig og Schweiz. Derudover har valg af transportform også stor betydning, hvor kør-selv-ferien helt klart er det mest oplagte valg for mange. Liftkort er ofte en tung post i budgettet og i Maria Alm skal du regne med, at give 2130 kr. for et 6 dages liftkort.
Ja, dette er utroligt mange penge, men hav i mente at dette liftkort er til Ski Amadé og du har dermed som adgang til yderligere 760 kilometer pister i de nærliggende skiområder. Hvis man formår at udnytte dette liftkort, så får man virkelig meget for pengene. Der er endvidere gratis skibusser mellem alle områderne.
Leje af skiudstyr for voksen i 6 dage ligger omkring de 700 kr., lige så ved snowboard. Vær opmærksom på, at der tit er penge at spare ved at bestille udstyret online hjemmefra. I forhold til mad og drikke er prisniveauet meget middel og du slipper omtrent 5 euro for en fadøl og 10-15 euro for et solidt måltid mad på pisten.
Hvis man ikke kun er kommet for at stå på ski, kan man med fordel besøge Salzburg, som ligger en god times kørsel fra Maria Alm. Byen er kendt for sin gamle stil tilbage fra baroktiden, og er derudover også fødested for komponisten Mozart. I kan sætte en halv eller hel dag af, alt efter hvad der passer jer bedst til at opleve den kulturelle by.
Den gamle bydel byder på palazer, flotte gårdarealer, springvand, kirker og åbne markedspladser. Derudover finder i Mozartplatz som er et mindesmærke for komponisten Mozart. I finder også Franziskanerkirche som er en af de ældste kirker i Salzburg samt Mozarts fødehjem, der hvert år tiltrækker mange kunst og musik interesserede fra hele verden.
Maria alm er en hyggelig landsby som er særligt kendt for sin meget smukke kirke. Kirken har et 76 meter højt kirketårn, som er det højeste i salzburgerland i Østrig. Kirken er katolsk og er meget pompøs i forhold til byens størrelse og er helt klar et besøg værd. Det er heller ikke uden grund at Maria Alm i mange år har været danskernes mest populære familie destination.
Maria Alm har investeret stort og har gennem de seneste par år udbygget med bedre lifter og tilføjet flere pistekilometer. Fra vinteren 2019 blev det muligt at stå på ski direkte fra byen mod Dorf Jet og over til Aberg liften. Herefter er i så forbundet med resten af det store fantastiske skiområde, hvor der er rig mulighed for lange dagsture. Implementering af liften har også gjort forbindelsen lettere for dem der skal på skiskole ved Aberg.
Disse investeringer og konstante optimeringer og effektivitet i liftsystemet her resultereret i at Maria Alm i dag er et af de største sammenhængende skiområder i det nordlige Østrig.
Når turen går sydpå mod de østrigske alper, vil man befinde sig i et klima som oftest er koldere end herhjemme. Som god tommelfingerregel er det godt at pakke en masse tynde lag som kan tages af og på, frem for ét tykt lag. Tøjet skal helst være vind og vandtæt, samtidigt med at kroppen skal kunne ånde i det. Noget af det vigtigste ved ens skipåklædning er, at fødderne har det varmt og godt. Skistøvler har aldrig været kendt som det mest komfortable fodtøj, så derfor er det vigtigt at have de bedste forudsætninger for at kunne have skistøvlerne på hver dag.
Det er en god ide med gode skisokker som har mindsket syningerne i forhold til almindelige strømper. Dermed kommer de ikke lige så nemt til at gnave. Et andet tip er, at hvis du ifører dig lange skiunderbukser, kan du trække dem og folde dem ved knæene, dermed sidder de ikke i ”folder” i støvlerne og gnaver. Et andet vigtigt element er skihjelmen, der beskytter noget af det vigtigste vi har. I dag ser man stort set ingen skiløbere uden hjelm, hvilket er super fedt, at en så stor sikkerhedsfaktor er blevet en trend.
Ved valg af skihjelm skal man være sikker på den sidder tæt og ikke kan flyttes rundt på hovedet. Derudover kan det på sigt anbefales at begynde og erhverve sig noget udstyr, hvis man med sikkerhed skal afsted på skiferie igen. I vil spare nogle udlejningspenge og en skihjelm kan man typisk få fra omkring 600 kr. og op efter. Hav i mente at børn stadig vokser, og medmindre der er søskende udstyret kan gå i arv til, det kan være en fordel at vente med udstyr til dem, indtil de er uden for voksealderen.
Prisleje varierer fra område til område. I artiklen kommer vi ind på prislejet i Maria Alm.
Om du er begynder, øvet eller ekspert har en betydning for, om Maria Alm er det ideelle skiområde for dig. Læs om hvilket skiniveau Maria Alm er velegnet til i artklen.
Sne- og vejrforholdene skifter fra år til år, og man kan aldrig vide sig sikker på forholdene. Få svar på hvordan forholdene ser ud i artiklen.
Cecilie arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Hun er en garvet skiløber, som siden barnsben har stået på ski og nydt ethvert øjeblik med fødderne på de brede planker. Derfor lå det lige til højrebenet at uddanne sig som skilærer i det første sabbatår. Det blev til én sæson i Whistler (Canada) med alpint skiløb, backcountry skiløb og freestyle skiløb. Udover Canada har hun besøgt de fleste skiområder i Europa i forbindelse med sine egne skiferier.