Skiferie Ischgl

Nyfaldet sne skiferie Ischgl
Sidst opdateret: september, 2021 | Denne artikel indeholder annoncer

Ischgl i østrigske Tyrol er stedet for dig, der vil det hele. Her er alt hvad hjertet begærer i form af verdensklasse skiløb, pulserende byliv og internationale restauranter. Du kan slå dig løs på deres i alt 239 km. pister, som endvidere er garanteret sne fra november til start april. Med andre ord, så går du altså ikke galt i byen ved at vælge Ischgl som din næste skidestination.

Skiekspert Cecilie Frost har besøgt Ischgl og giver nu sin udførlige anmeldelse af skiområdet. Læs anmeldelsen nedenfor, hvori Cecilie kommer ind på bl.a. skiterræn, sne- og vejrforhold, muligheder for overnatning, mad og drikke, transport og prisniveau.

Indholdsfortegnelse

Om Ischgl

Skiterræn

Ischgl byder på verdensklasse skiløb for alle niveauer, de tilbyder 239 kilometer pister for enhver smag. Skiområdet Ischgl-Samnaun er beliggende mellem Østrig og Schweiz, hvilket gør det muligt at slå formiddagens første sving på den østrigske side, hvorefter man kan tage turen til Schweiz for at indtage dagens frokost.

Skiområdet ligger i 1377-2872 meters højde, hvilket også gør området til et særdeles snesikkert valg. Der tilbydes i alt 47 km blå nedfarter, derudover er størstedelen røde nedfarter, hele 143 km er der hér at boltre sig på. Da størstedelen af pisterne er røde, vil dette resultere i, at Ischgl formentligt ikke er det mest oplagte valg, hvis man er begynder eller førstegangs skiløber.

Skiområdet bliver hele tiden optimeret og er meget kendte for deres virkelig moderne liftesystem, som særdeles effektivt og hurtigt kan fragte dig fra A til B. Liftesystemet består bl.a. af 45 gondol og stolelifte i højeste kvalitet, du finder sædevarme i størstedelen af dem, som ikke er en selvsagt selvfølge. 

Anbefalelsesværdige pister, kan turen fra toppen af Greitspitze ned til byen nævnes. Denne tur er en omtrent 11 kilometer lang, og du har dermed rig mulighed for at teste benmusklerne og mælkesyren hvis du beslutter dig for at tage ruten uden pause. Derudover er blå 22, som starter på Palinkopf bjerget en god mulighed for dig som gerne vil lidt væk fra børneområderne og som genre vil udfordre dig selv.

Pisten er god bred og du har rigt mulighed for enten at øve dine sving eller teste dine carving sving af. Hvis du bevæger dig mod den schweiziske del af området, finder du rød 76, der igen er dejlig bred og forholdsvist mennesketom.

Den er dog væsentligt stejlere end førnævnte blå 22, og du har dermed rig mulighed for at udfordre dig selv på fart. En anden nævneværdig rød pist er 80, hvor du ender i den toldfrie by Samnaun i Schweiz. På turen derned er omgivelserne og naturen helt fantastisk, og ved ankomst i Samnaun har du mulighed for at handle toldfri.

Du kan med fordel medbringe en rygsæk til dine indkøb, dog er det vigtigt at huske at det kun er til eget forbrug, da der er toldvæsen på toppen. Hvis du ikke er til shopping og by, kan du sagtens fortsætte den gode pist i bund og nemt komme tilbage op på bjerget igen. Hvis du er på udkig efter noget mere udfordring, kan sort 4 eller 14b komme i spil som løsning på dette.

Begge ruter har fantastiske udsigter, hvis du har overskud til at beundre dette på nedfarten. Hvis du er ekstra glad for fart og udfordringer, så skal du prøve sort 14a, som har en hældningsprocent på 70%. Dette er den klart stejleste i Ischgl og er kun for øvede skiløbere.  

Ischgl er ikke kun et paradis for skiløbere, de har også utroligt meget at tilbyde når det kommer til snowboard. De utrolig gode snowboards forhold, gør også at de hvert år danner rammerne for VM for boardere, hvilket understreger deres fabelagtige forhold.

Deres kæmpe funpark som selvfølgelig har navnnet ”boarders-paradise” består af 35 elementer og en half-pipe på 90 meter, gør det attraktivt for ”parkrotter” og til dig som gerne vil øve dig på dit Freestyle. Det betyder også, at der findes et hav af gode off-piste muligheder i området for de pudder elskende typer.

Modsat ”boarder paradise,” er udbuddet af langrend i Ischgl yderst begrænset. Det er dermed ikke med langrend i fokus, man skal sætte turen mod Ischgl. Du kan dog stadig afprøve langrendens langsomme tempo og fredfyldte omgivelser via de to løjper der har start fra Ischgl. Løjperne er henholdsvis 5 og 6 km lange, hvoraf den ene går via Mathon mod byen Valzur, hvoraf der her er tilslutning af flere løjper. 

Vejret i Ischgl er forholdsvist mildt, og du vil eksempelvis ikke opleve de samme kolde temperaturer som i Sverige og Norge. Det er dermed et godt grundlag for især børnene, der ikke på samme måde vil komme til at fryse. Det er dog altid en god ide at holde sig opdateret med vejrudsigterne hjemmefra, inden turen går mod alperne. Hvis det utænkelige skulle ske, at der ville mangle sne, så er Ischgl et af de mest snesikre steder. Ischgl har investeret stort i snekanoner, som er klar til at redde skiferien og lade sneen drysse. Dog er det heldigvis meget sjældent de tages i brug. 

Skiudlejning

I Ischgl finder du masser af muligheder i forhold til skiudlejning. Udvalget er stort, og du kan finde alt hvad du skal bruge til enten snowboard eller ski. Hvad enten du er nybegynder eller erfaren skiløber, har de et bredt udvalg af udstyr til alle niveauer. Du kan med fordel booke hjemmefra, eksempelvis via. www.skiset.com. Dermed bliver processen nemmere, da de vil have ski og skistøvler klar ved ankomst. I kan dermed hurtigt komme videre i jeres program. 

Skiskole

Ischgl er et oplagt sted at sende børnene i skiskole, da der tilbydes dansk undervisning med dygtige skiinstruktører. Dette gør det utrolig nemt for børnene at lære at stå på ski, da de vil få en dansk skiinstruktør, men også holdkammerater der ofte er danske.

Alle instruktørerne har været igennem et langt uddannelsesforløb og er klædt rigtig godt på til jobbet. Børnene vil få en tryg oplevelse, med lærerig og sjov undervisning. Skiskolen hedder Skimundis og er placeret tæt på begynderpister.

Der tilbydes ikke kun undervisning til nybegyndere eller børn, uanset alder og niveau er penge til undervisning altid godt givet ud. Instruktørerne er dygtige og vil med garanti også kunne hjælpe den mere øvede løber til, at få en endnu bedre teknik. Skiskole undervisning kan nemt bookes hjemmefra, hvoraf man kan vælge sværhedsgrad, længde, privat/holdundervisning osv. 

massere af huse skiferie Ischgl

Overnatning

Den hyggelige alpeby byder på et bredt udvalg af overnatningssteder. Du finder alt fra luksushoteller, til små hyggelige træbeklædte hytter, hostels og lejligheder. Hvis du er træt i benene efter dagens skiløb, kan du benytte rullebåndet som ligger i en tunnel under Ischgl by.

Rullebåndet forbinder de to kabinelifter med hinanden, og gør det nemt at komme til og fra sin indkvartering. Byen er centreret omkring hovedgaden Dorfstrasse og det centrale torv, hvor du finder de fleste afterski barer.

Derudover bør du ved valg af indkvartering holde øje med placeringen til de tre centrale lifter fra Ischgl by. De 3 centrale lifter er henholdsvis Pardatschbahn og Fimbabahn i den østlige del af Ischgl, samt Silvrettabahn i den vestlige del. Hvis i har planer om en skiferie i højsæsonen, eller allerede ved hvornår i vil sætte kurs mod de sneklædte alper, er det en god ide at påbegynde søgningen så tidligt som muligt, da der her er penge at spare. 

Mad og drikke

Ischgl scorer højt på madfronten og har en lang række gode spisesteder både i byen og på bjerget. Her finder du noget for enhver smag, alt fra traditionelt østrigsk mad til moderne og italiensk. Alp Bella er en af favoritterne på bjerget, hvor du er garanteret god udsigt og sol i øjnene.

Her finder du den populære grillkylling, men også gullaschsuppe, rösti og kasimerrren. Restaurant Pandorma finder du på bjergtoppen via Pardatschgratbahn liften. Menukortet her er varieret og der serveres alt fra pizza og salater til carpaccio og fiskesuppe. Andre steder der er et besøg værd kan Vider Alp, og Boden Alp også anbefales. Skulle man være draget til den schweiziske del for frokost, er Schmuggler Alm et godt valg. Stedet har masser af charme med stor ild pejs og lækre klassiske retter. 

I Ischgl by skal du besøge Al Aua for at få de bedste burgers i en klassisk østrigsk atmosfære. For god italiensk mad skal du besøge Cafe Testa Rossa, beliggende ved torvet. Her får du verdensklasse italiensk mad til et yderst fornuftigt prisniveau.

For mere italiensk og klassisk østrigsk mad kan restaurant Nevada og La Candela besøges, og for byens bedste spareribs skal i besøge restaurant Kitzloch. Særlig anledning eller værdsætter i bare mad i høj kvalitet, skal i besøge gourmet restaurant Salnerhof.

På menuen kan du vælge mellem 3 eller 4-retters menu med fokus på lokale råvarer, samt et dertilhørende bredt udvalg af vin. Stedet er yderst populært og det er en god ide at bestille bord et par dage forinden. 

I hver sin ende af byen, finder du ét af de i alt 2 store supermarkeder. Dermed er du uanset din indkvartering forholdsvist tæt på. Der er et stort udvalg af dagligvarer og priserne er fornuftige. Dog skal man have i mente, at priserne altid er højere ved et skisportssted, end hos supermarkederne i nabobyerne. I tilfælde af at man er i bil kan det derfor nogle gange godt svare sig at køre få kilometer for, at klare nogle af indkøbene. 

Transport

Ischgl er en populær destination for kør-selv folket. Turen derned er forholdsvis kort sammenlignet med andre østrigske skisportssteder. Der er omtrent 1100 kilometer til Ischgl, hvilket svarer til en køretur på 11 timer, alt afhængig af trafik.

Turen derned er forholdsvis uproblematisk uden den store bjergkørsel, og det er muligt at nå frem uden brugen af snekæder. Det er dog altid en god ide at pakke dem for en sikkerheds skyld, i tilfælde af kraftigt snevejr. Ved ankomst i Ischgl har de fleste overnatningssteder parkeringskældre eller parkeringspladser tilknyttet, så det er forholdsvis nemt at finde parkering.

Hvis ikke i vil tage kør-selv turen, kan i vælge at flyve til Innsbruck, hvorefter man kan vælge at leje en bil eller benytte diverse transfermuligheder. 

Oplevelser

Det er næsten en selvfølge, at hvis man siger Ischgl, så er det lig med afterski. Ischgl byder på nogle af de bedste afterski-barer, og mange nævner Ischgl i en top-3 når det kommer til dette. Hvis du gerne vil opleve den traditionelle østrigske afterski med kolde fadøl og schlagermusik, er du dermed kommet til det rette sted.

Af steder du skal besøge, kan Schatzi Bar nævnes, som er placeret i bunden af pisten. Schatzi Bar er et af de mere kendte afterski-barer og her finder du alt hvad hjertet begærer, kolde fadøl, schlager og dansende damer. Derudover kan kæde baren Kuhstall også anbefales. Her danses der på bordene hele natten til både schlager og moderne musik.

Baren Paznauner Taya ligger modsat oppe på pisten, og tilbyder også fantastisk afterski både ude og inde. Der er dermed masser af muligheder for afterski, og du finder alt fra natklubber til små hyggelige barer med mulighed for kortspil. Med det sagt, så er der altså noget for enhver smag, så er det bare om at komme derud og afprøve diverse steder. 

Hvis benene er ømme efter dine hårde anstrengelser på skibakken, eller hvis du blot ønsker en dag uden skiløb, kan Silvretta Center anbefales. Her finder du swimmingpool, spabad, bowling og tennisbaner. Hvis dagen står i selvforkælelsens tegn, udbydes der en række wellness tilbud såsom forskellige massager, manicure og pedicure. 

Har du ikke fået stillet dit adrenalinkick på pisterne endnu, skal du prøve SKYFLY’S ziplining tur ned ad bjerget. Turen er to kilometer lang og du kan nå en tophastighed på hele 85 km/t. Udsigten er helt speciel og du får den flotteste udsigt over Ischgl’s flotte snelandskab.

Hvis ikke højderne tiltaler jer, kan i prøve en af Europas længste kælkebaner. Har i børn, er i sikret et stort smil og masser af sjov for både jer og dem. Kælkebanen, ”Die Nachtrodelbahn” har åbent hver mandag og torsdag fra 19:00-20:30. Banen er 7 kilometer lang og foregår på en oplyst bane.

Man tager Silvretta svævebanen op til startpunktet af kælketuren, hvorefter der venter en hylende morsom tur ned af én af alpernes længste kælkebakker. Husk til denne aktivitet praktisk tøj i form af gode vinterstøvler (ikke skistøvler), ski tøj, hjelm og skibriller. 

Prisniveau

Skiferie er altid en af de dyrere ferier, da der er mange ting man skal indlægge i budgettet såsom skiskole, skiudlejning, liftkort osv. Generelt er Østrig en billigere destination hvis man sammenligner med Frankrig og Schweiz. Derudover har valg af transportform også stor betydning, hvor kør-selv-ferien helt klart er det mest oplagte valg for mange.

Liftkort er ofte en tung post i budgettet og i Ischgl skal du regne med, at give omkring 1800 kr. for en uges liftkort. Dette er et meget generelt prisniveau i Østrig, dog kan du altid tjekke priserne for liftkort for den pågældende periode hjemmefra.

I forhold til mad og drikke er prisniveauet meget middel og du slipper omtrent 5 euro for en fadøl og 10-15 euro for et solidt måltid mad på pisten. Derudover har du mulighed for at tage smuglerruten til Schweiz hvor det kan betale sig, at shoppe toldfrit til eget forbrug. Husk her pas til tolderne som står på ruten. 

Kultur

Siden 1995 har Ischgl afholdt store koncerter der tiltrækker ufatteligt mange mennesker. Det startede med Elton John, som blev den første af mange til at optræde med Ischlgs flotte bjergkæde som scene baggrund. Derefter fulgte store artister såsom Mariah Carey, Katy Perry, Jon Bon Jovi og Robbie Williams. Ischgl kalder koncerten ”Top of the mountain,” da koncerten foregår i 2300 meters højde, henholdsvis ved åbningen og afslutningen på vintersæsonen. 

Ischgls skiskole Schneesport Akademie har gjort det til en tradition i vintersæsonen at afholde et stort skishow. Showet finder sted hver tirsdag kl. 21:00 ved Prennerhang, og er klart et besøg værd. Showet byder på alt fra store hop til faldskærme og fyrværkeri. 

Historie

Ischgl har i mange år været økonomisk hårdt ramt, men har de seneste par år formået at ekspandere sig ud af den økonomiske krise. Ischgl har ikke sparet, men tværtimod bygget sig ud af sine problemer hvilket ses i den store opførelse af hoteller, barer og restauranter som har udviklet Ischgl til den moderne pulserende alpeby den er i dag.

Den store milepæl for Ischgl og dens turisme var opførelsen af den første Silvretta lift tilbage i 1964. Siden hen har Ischgl gennem de sidste 10 år investeret omkring 1,5 milliarder kr. i forbedringer og optimering af deres liftsystem. I dag er deres liftsystem af højeste kvalitet og fragter omkring 96.500 skiløbere i timen. 

Skiudstyr og skitøj til skiferie Ischgl

Det højeste punkt på liftkortet er 2872 meters højde og det laveste er 1175 meter. Alt efter hvor henne man står, er det vigtigt at pakke skitøj som er vand og vindtæt, samt en masse tynde lag. Som tommelfingerregel er det altid bedst at tage flere tynde lag på, fremfor et lag tykt tøj.

Du kan dermed nemt ”smide” et af lagene, alt efter hvilke højdemeter du står i eller hvis middagssolen skulle komme snigende. Det kan være en fordel at investere i egen hjelm eller skistave, hvis man med sikkerhed skal afsted på ski igen. Det er altid ”rarere” at have sit eget, og pengene til leje bliver sparet ved, at medbringe sit eget.

Som regel kan du købe en skihjelm fra omkring 600 kr. af og op efter. Hvis du gerne vil slå dig løs i Ischgls store funpark, og prøve kræfter med dit Freestyle kan du med fordel leje enten all mountains eller twintip ski. Du kan leje for en enkelt dag til en start, og på denne måde kan man afprøve forskellige typer og finde ud af hvad der passer bedst til ens skiløb.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Er det dyrt at holde skiferie i Ischgl?

Prisleje varierer fra område til område. I artiklen kommer vi ind på prislejet i Ischgl.

Hvilket skiniveau er Ischgl velegnet til?

Om du er begynder, øvet eller ekspert har en betydning for, om Ischgl er det ideelle skiområde for dig. Læs om hvilket skiniveau Ischgl er velegnet til i artklen.

Hvordan ser sne- og vejrforholdene ud i Ischgl?

Sne- og vejrforholdene skifter fra år til år, og man kan aldrig vide sig sikker på forholdene. Få svar på hvordan forholdene ser ud i artiklen.

Forfatter
Cecilie Frost
Cecilie Frost

Cecilie arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Hun er en garvet skiløber, som siden barnsben har stået på ski og nydt ethvert øjeblik med fødderne på de brede planker. Derfor lå det lige til højrebenet at uddanne sig som skilærer i det første sabbatår. Det blev til én sæson i Whistler (Canada) med alpint skiløb, backcountry skiløb og freestyle skiløb. Udover Canada har hun besøgt de fleste skiområder i Europa i forbindelse med sine egne skiferier.