Hvert år drager omkring 380.000 danskere til udlandet for at tilbringe vinterferien på to brædder under fødderne. De danske skiløberes favoritdestinationer er Østrig, Norge og Sverige. Skandinaviens skisportsområder i Norge og Sverige er velbesøgt af især børnefamilier, mens Østrig, Frankrig og Italien er populære skisportssteder for unge, familier med store børn og voksne. I Danmark er skisporten kendt som en ferieform og ikke en egentlig sportsgren. Når det er sagt, så har kommercielle skisportsbegivenheder som X Games og Dew Tour haft fine seertal, når det har rullet over skærmen.
Er du interesseret i at følge med i de nyeste tendenser inden for skisporten? Skal du til at anskaffe dig et skiudstyr eller skitøj, men i tvivl om valget? Lurer skiferien lige om hjørnet, og har du brug for information om skiferietyper og skisportsområder? Vil du gerne blive klogere inden for skiverdenen? I så fald er Magasinet Ski det helt rette sted.
Nyheder, artikler og viden
Magasinet Ski er et digitalt magasin omhandlende skisportens mange sider. Uanset om du er en erfaren skiløber eller amatør, er der information at hente her på magasinet. Vi udgiver dagligt nyt indhold i form af nyheder, artikler, tests, guides og infotekster.
Når det kommer til kvaliteten af indhold, er vi helt i front. Alt indhold er skrevet af skieksperter, som har viet deres liv til skisporten; for dem er det ikke en hobby, men en livsstil. Eksperterne består af bl.a. professionelle skiløbere, uddannede skilærere, skibutiksmedarbejdere med ekspertise i udstyr og tøj og skiguider. Du kan derfor bide spids på indhold af højeste kaliber.
Vi har som mål at fungere som den førende kilde til information om skisport.