Kender du følelsen af hele tiden at være lidt bange for, at nogen fælder dig, når du kører på en piste fyldt med mennesker? Eller vil du bare gerne beskytte dig optimalt mod alvorlige rygskader? Så er et rygskjold det, du skal se nærmere på.
Magasinet Ski har i samarbejde med skiekspert Caroline Vindelev lavet en test af rygskjolde. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste rygskjold
Pris: 899 DKK
Vinderen i kategorien “bedste rygskjold” er Cairn Proride D3O. Dette rygskjold er i den absolutte topklasse og er det perfekte sweet-spot mellem kvalitet og pris. Det er yderst komfortabelt, sikkerhedsgodkendt og funktionelt.
Annonce
Bedste billige rygskjold
Pris: 799 DKK
Vinderen i kategorien “bedste billige rygskjold” er Cairn Pro Impakt D30. Dette rygskjold fra Cairn har mange fede features og er sikkerhedsgodkendt efter Europæiske standarder. Derudover har den en god pasform, som gør den komfortabel at have på.
Annonce
Bedste premium rygskjold
Pris: 1.749 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium rygskjold” er POC Spine VPD 2. Rygskjoldet er et høj kvalitets letvægtsdesign. Samtidig er det sikkerhedsgodkendt, og den optimale pasform sørger for, at du løber komfortabelt på bjerget. Rygskjoldet er velegnet til skiløberen, der ikke vil gå på kompromis med kvalitet, design og funktionalitet.
Annonce
Bedste rygskjold til børn
Pris: 649 DKK
Vinderen i kategorien “bedste junior rygskjold” er Cairn Proride D30 Junior. Dette rygskjold dækker de yngre på turen godt ind. Det er sikkerhedsgodkendt, kan justeres og har et ergonomisk design, som gør det behageligt for barnet at have rygskjoldet på.
Annonce
Bedste ergonomiske rygskjold
Pris: 1.359 DKK
Komperdell Cross Super Eco Vest er et rygskjold, der blander god teknologi med komfort og sikkerhed. Det lette skum materiale tilpasser sig kroppen. Det absorberer helt op til 85% af slagkraften. Det gør den super til både ski og snowboard. Vesten har et ergonomisk design. Den sidder tæt, men begrænser ikke din bevægelsesfrihed. Du kan justere den med det tynde nyrebælte og velcrolukning. Det sørger for, at den bliver siddende, selv når du er aktiv. Fås i størrelser fra XS til XXL, så den passer til forskellige højde. Den er skabt til at give en virkelig god pasform. Vesten er godkendt efter EN 1621 – Niveau 2. Det sikrer en høj sikkerhedsstandard. Komperdell Cross Super Eco Vest fortjener at være testvinder. Den er det bedste ergonomiske rygskjold.
Annonce
Et rygskjold er en type kropsbeskyttelse, som dækker ryggen (og altså rygsøjlen) og beskytter den mod genstande eller andre skiløbere ved styrt og kollisioner. Det er en udstyrsgenstand, som er blevet mere og mere populær i løbet af de senere år – og med god grund. Indtil for få år siden var det hovedsageligt noget, som var alment kendt og brugt blandt ekstremsportsudøvere og professionelle skiløbere og snowboardere, fordi man på det niveau let bemærker, at man virkelig kan slå sig alvorligt, hvis man styrter.
Dette har dog ændret sig i løbet af de seneste år, hvor rygskjoldet også er begyndt at få opmærksomhed blandt almene skisportsudøvere – og med god grund. Det er en beskyttelsesdel, som passer på en meget væsentlig del af din krop. En skade i ryggen eller på rygsøjlen kan have alvorlige følger og konsekvenser.
Ikke alle er helt indforståede med, at et rygskjold er en god investering. For eksempel mener nogle, at de er i stand til at afværge den farlige del ved et styrt, fordi de er vant til at styrte. Men selvom man selv er i stand til at gøre meget for at undgå at slå sig, er der bare mange andre kræfter, som spiller ind. Andre mennesker på bjerget, uforudsete genstande, tilfældigheder og så videre og så videre.
Skisport er en sportsgren, hvor chancen for at skade ryggen er høj sammenlignet med andre sportsgrene. Rammer du forkert ned på ryggen eller med ryggen ind i eller ovenpå noget, risikerer du fatale følger, som kan sænke din livskvalitet gevaldigt og måske endda resten af livet. Samtidig er rygskjoldet også godt for dig, som generelt er forsigtig af natur. Med rygskjoldet slipper du nemlig for at køre rundt og være skræmt over, om nogen nu kører ind i dig – for så er du nemlig beskyttet. Mange rygskjold er i dag lavet i et materiale, som er behageligt at have på, og som oven i købet kan fungere som et ekstra lag, der giver dig varme.
Når du skal vælge dit rygskjold, er der flere forskellige ting, du skal have med i dine overvejelser. Først og fremmest skal du selvfølgelig have styr på, hvilken størrelse du skal have. Det er vigtigt, at rygskjoldet sidder korrekt for, at det kan give den højeste grad af beskyttelse. Derudover skal du overveje, hvilken type af rygskjold du har brug for. Har du mest brug for et, som sidder behageligt og giver den lille ekstra grad af beskyttelse, eller går du hårdnakket efter et rygskjold, som beskytter fra nakke til haleben? Derudover skal du selvfølgelig gøre op med dig selv, hvilken prisklasse du går efter. Prioriterer du en lav pris, bliver du ofte også nødt til at gå på kompromis med kvaliteten. Vil du derimod have, at rygskjoldet skal kunne det hele, skal du indstille dig på at betale en højere sum for udstyret. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, om rygskjoldet er certificeret til at beskytte dig inden for sportsgrene som skisport, så du er helt sikker på, at det faktisk giver den grad af beskyttelse, som du skal have.
Det er forskelligt, hvor rygskjoldet placeres i forhold til de andre lag af tøj. Nogle placerer rygskjoldet som nummer to lag og altså direkte uden på skiundertrøjen. Derfor er det smart at overveje, hvilket skiundertøj man har. Rygskjoldet sidder tæt til kroppen, og du skal derfor sikre sig, at skiundertøjet er blødt og rart mod huden og samtidig sørge for, at det ikke folder under rygskjoldet, så du undgår gener.
Et midlayer, som er laget udenpå skiundertøjet, placeres nogle gange udover rygskjoldet og nogle gange som laget lige under. I begge tilfælde er det smart at tænke over midlayerets varmegrad. Kører man med rygskjold, får man nemlig ekstra varme, og det kan derfor være en god ide at tilpasse midlayeret i forhold til rygskjoldet.
Ligesom, at rygskjoldet er et vigtigt stykke beskyttelsesudstyr, er hjelmen lige så. Hjelmen er den vigtigste beskyttelsesdel, da den beskytter din vigtigste kropsdel, nemlig dit hoved. Køber du et rygskjold, skal du helt sikkert også allerede være i besiddelse af eller samtidig investere i en skihjelm. Hvis du prioriterer at køre med rygskjold, er hjelmen også et ubetinget must, som går hånd i hånd med skjoldet.
Crash pants (beskyttelses-shorts) er mest udbredt blandt snowboardere, da de oftere og nemmere risikerer at lande på halebenet eller andre steder på numsen, når de falder. Det gør dog ikke brugen af crash pants irrelevant for skiløbere, som lige så godt kan falde uheldigt på denne del af kroppen. Falder man let eller ofte (hvilket kan gælde begyndere såvel som professionelle), kan et par crash pants være en god investering. De er typisk lavet med “puder” på hofterne og måske også numsen, som er fremstillet af samme type skum materiale, som det der findes i “soft shell” rygksjold.
Først og fremmest er rygskjoldet – ligesom alle de andre beklædningsdele, man har på, når man dyrker skisport – udsat for sved. Derfor er det selvfølgelig en god ide at vaske sit rygskjold af og til – eventuelt når du kommer hjem fra en skitur, og inden du lægger det væk for en stund. For at vaske dit rygskjold skal du fjerne pladerne, som er den beskyttende del. Det er ikke alle men de fleste rygskjold, som har udtagelige beskyttelsesplader. De fleste rygskjold kan vaskes almindeligt ved 30 grader. For at være sikker på at undgå skade på materialet er det dog en god ide at vaske det særskilt fra tøj, som kan rive hul (for eksempel et par bukser med en lynlås) eller evt. i en vaskepose.
En anden ting, man skal være opmærksom på, når det kommer til rygskjold, er brugsskader. Bliver rygskjoldet udsat for et voldsomt styrt, eller er der endda synlige skader som ridser og revner, skal rygskjoldet udskiftes. Det skyldes, at det ikke længere er sikkert nok til at bruge og blot giver en falsk tryghed. Nogle brands angiver dog om deres rygskjold, at de kan holde til et hvis (og altså flere) antal stød og kollisioner. Derudover er det en god ide at udskifte dit rygskjold efter ca. 5-7 år under alle omstændigheder. Dette skyldes, at rygskjoldet slides med tiden og mister dets beskyttelsesgrad. Skummet, som bruges i mange rygskjold, mister nemlig med tiden deres shock-absorberende evne, som er den, der beskytter dig ved styrt og kollisioner.
Rygskjold med hård skal kendes også typisk som “hard shell” rygskjold. Disse rygskjold laves af hård plastik, og er typisk bygget op af sammensatte lamel-lignende dele, som giver en bevægelighed i rygskjoldet og dermed fleksibilitet, når man bevæger sin krop. Mellem selve skjoldet og ryggen er samtidig et blødt lag, som gør skjoldet mere behageligt at have på. Fordelen ved disse slags rygskjold er, at de er ekstra robuste og derfor gode, hvis man kører steder, hvor man kan risikere at ramle ind i en sten eller andre hårde objekter. Til gengæld gør konstruktionen også, at det er ret tungt.
Rygskjold med blød skal, også kaldet “soft shell” rygskjold, er lavet af et blødere skum-materiale, sammenlignet med den hårde skals plastik-materiale. Rygskjold med en blød skal er for mange blevet en go-to, fordi de ofte giver en bedre komfort. For eksempel giver det bløde materiale mulighed for at skabe en bedre åndbarhed, og det er samtidig også lettere. Til gengæld giver disse rygskjold ikke helt samme beskyttelsesgrad, som rygskjold med hård skal – i hvert fald ikke mod hårde objekter som for eksempel sten eller stubbe.
Står man offpiste, kører men med en rygsæk for at have plads til det sikkerhedsudstyr, man skal have på sig, når man står freeride. Mange står endda med en airbag, som via et håndtag udløses og puster sig op, hvis man fanges i en lavine. Mange – stort set alle – airbags er fremstillet med et indbygget rygskjold, så man undgår at skulle have både rygsæk og rygskjold på på én gang, hvilket er smart. ulempen er dog, at rygskjoldet ikke altid sidder tæt nok til kroppen til at fungere optimalt, og deltager man for eksempel i freeride-konkurrencer, bliver man som oftest bedt om at have et eksternt rygskjold på. Vælger man en airbag med rygskjold og undlader at bruge et eksternt rygskjold, skal man som det mindste sikre sig, at størrelsen faktisk er korrekt i forhold til ens ryglængde.
Det er blevet en almen ting at have en rygsæk med på bjerget til udstyr som drikkedunk, skibriller osv. Mange brands er i løbet af de senere år begyndt at fremstille deres skirygsække med indbygget rygskjold. Ligesom med airbag’en sidder rygskjoldet ikke altid helt tæt. Til gengæld kan man slå to fluer med ét smæk. Og man kan jo lige så godt beskytte sig selv, hvis man alligevel skal have en taske på ryggen – samtidig kan det være en god opfordring til dem, som ikke gider at bruge et rygskjold, som simpelt hen får et let og elegant skub i den rigtige retning hvad angår beskyttelsesudstyr.
Når du skal vælge dit rygskjold, er det meget relevant at holde øje med, om det går ind under sikkerhedsstandarderne på området, så du er sikker på, at det faktisk beskytter tilstrækkeligt. Det er et kvalitetstjek, som er smart at foretage sig inden, man køber produktet. Der findes ingen sikkerhedsstandard specifikt til skiløb, når det gælder rygskjold. Derfor bruger man den europæiske sikkerhedsstandard for motorcykelsport. For rygskjold er det sikkerhedsstandarden EN-1621-2. Det er vigtigt at holde øje med det sidste 2-tal. Hedder det EN-1621-1, er der nemlig tale om en anden sikkerhedsgodkendelse, som ikke dækker rygbeskyttelse. Indenfor sikkerhedsstandarden EN-1621-2 findes der yderligere to typer. Type 1 dækker over rygskjold, hvor den gennemsnitlige kraft, som transmitteres gennem rygskjoldet, er mindre end 18kN, og hvor intet enkelt-tilfælde overskrider 24kN. Type 2 dækker over rygskjold, hvor den gennemsnitlige kraft, som transmitteres gennem rygskjoldet, er mindre end 9kN, og hvor intet enkelt-tilfælde overskrider 12kN (kN står for kilonewton, og er en enhedsbetegnelse for kraft). Sagt på almindelig dansk er Type 2 rygskjold mere solide og beskyttende end Type 1 rygskjold.
Hård plastik er, som navnet indikerer, fremstillet af en hårdere plast (for eksempel polypropylen), som er mindre fleksibel men til gengæld også mere modstandsdygtig. Det absorberer ikke kollisioner lige så godt, som det blødere skum, men til gengæld beskytter det bedre mod skarpe og spidse genstande som for eksempel en sten, en stub eller andet. Derfor bruges rygskjold med dette materiale også ofte af skisportsudøvere, som for eksempel kører i park eller offpiste.
Skummen, som bruges i rygskjold, er til stede i “soft shell” rygskjold, hvor skjoldet altså er blødt. Skummet er oftest fremstillet af plastik (for eksempel polyurethan eller ethylen-vinyl). Disse materialer er smarte, fordi de faktisk tilpasser sig ryggens form, når de varmes op af kropsvarmen. Samtidig vender rygskjoldet tilbage til normal form, når det køles ned, hvilket er smart, da det på den måde undgår at blive uhensigtsmæssigt misformet ved brug, eller når det ligger i en taske under transport. Samtidig bliver materialet også stift ved kollision. Disse typer af bløde rygskjold holder ofte godt. De rygskjold, som er fremstillet af polyester, skal dog skiftes med det samme, hvis et styrt eller en kollision forekommer.
Det er forskelligt, hvad stoffet til vesten er lavet af. Nogle er fremstillet i lycra – andre i et andet materiale. De fleste producenter fremhæver dog, at deres veste er fremstillet i et materiale, som er åndbart, let og strækbart. Når du skal købe dit rygskjold i form af en vest, er disse nøgleord gode at holde øje med. De har nemlig betydning for komforten af dit rygskjold.
Der er ingen tvivl om, at beskyttelse er funktion nr. 1, når det kommer til rygskjold. Det er hele grunden til, at man skal have det på. Rygskjoldet skal sikre din ryg og din rygsøjle mod kollision med andre eller ved styrt. Nogle rygskjold beskytter endda også dele af nakken og halebenet. For at sikre den optimale beskyttelse skal du holde øje med, om rygskjoldet går ind under den korrekte sikkerhedsstandard.
Selvom beskyttelse er den primære grund til at bruge et rygskjold, så hænger brugen af det også sammen med andre funktioner. Nemlig de funktioner, som gør det rart at have rygskjoldet på. Det indebærer blandt andet åndbarhed. Det er en god funktion som gør, at du ikke får det for varmt, når du har rygskjoldet på, og at du ikke kommer til at svede uhensigtsmæssigt meget.
En anden ting, som er god at være opmærksom på, er, om rygskjoldet er fleksibelt nok. Det er en udstyrsdel, som dækker hele din ryg – en kropsdel du skal kunne bevæge ordentligt, når du står på ski. Derfor er det også vigtigt, at skjoldet er fleksibelt, så det ikke hæmmer dig.
En ting, som også er god at have som egenskab i sit rygskjold (i hvert fald hvis det er en vest), er strækbarhed. Kan materialet strække sig, kan vesten umiddelbart sidde bedre på kroppen – og bedre til på kroppen. Og jo tættere rygskjoldet sidder til kroppen, jo mere beskytter det også.
Der er flere ting, du kan gå ud fra, når du skal finde den korrekte størrelse.
Den første er de normale størrelser, du bruger i overdele (altså S, M og L osv.). Det kan du nemlig som oftest godt gå ud fra. Det er som regel disse størrelser, der står angivet i rygskjoldet, når du køber det. Det kan dog for det første variere fra brand til brand. Dernæst skal du ved mange størrelsesguides bruge oplysninger på specifikke områder af kroppen – og disse områder kan også variere fra guide til guide. Nogle størrelsesguides kræver oplysninger omkring længden af din ryg. Har størrelsesguiden disse fakta med som et must, er du tættest på at vide, om rygskjoldet passer til din ryg. Det område, du skal måle, hvis du har brug for at finde din ryglængde, er afstanden fra din nederste halshvirvel (cirka) og ned til din femte lændehvirvel (der hvor halebenet starter). Som det fremgår, er der stor forskel på, hvordan de forskellige brands definerer deres størrelser, og det er derfor vigtigt, at du bruger en størrelsesguide fra det mærke, du kigger på rygskjold fra. Som en guideline er her en størrelsesguide fra Sweet Protection.
UNISEX | Talje-til-skulder længde | Højde | Belte (altså rundt om hofterne) |
XS | 29-32 cm | 120-140 cm | 58-79 cm |
S | 32-36 cm | 140-160 cm | 61-86 cm |
M | 36-41 cm | 155-175 cm | 70-95 cm |
L | 41-45 cm | 170-190 cm | 72-101 cm |
XL | 45-50 cm | 185-205 cm | 78-102 cm |
Vær opmærksom på, at dette er en unisex guide, og at der kan være forskel på dame og herre rygskjold både i længde og i bredde, selvom de har samme størrelse (for eksempel størrelse M).
Det er meget afgørende, at dit rygskjold sidder rigtigt for, at beskyttelsesgraden er optimal. Rygskjoldet skal dække området fra slutningen af din nakke og helt ned til der, hvor halebenet starter. Nogle rygskjold er også lavet til at dække selve halebenet. I nogle tilfælde er man også heldig, at rygskjoldet dækker begge skulderblade fuldt ud.
Når du skal finde det rygskjold, som passer dig bedst, er det optimalt at måle din ryg, da det er længden på den, som er mest vigtig i forhold til, om du får den rette pasform. Derudover kan du også gå ud fra de størrelser, du normalt bruger i tøj – så længe du er sikker på, at rygskjoldet stadig dækker den del af ryggen, det skal dække.
Du skal også være opmærksom på, når du skal finde dit rygskjold, at det skal sidde tæt til kroppen. Nogle rygskjold er fremstillet som veste, der blot lukkes med lynlås. Disse kan være meget behagelige, men det kan også til tider være et problem, at de ikke kan strammes nok til, hvis man har en lang ryk og er meget slank. I det tilfælde er det smart at vælge et rygskjold, som kan strammes til med for eksempel velcro.
Du kan let se, om rygskjoldet sidder korrekt ved, om det med det samme skubber sig op og svæver lidt i luften øverst oppe ved nakken. Gør det dét, er det for stort eller passer i hvert fald ikke korrekt.
For at finde det rette fit er det en god ide at prøve dit rygskjold på sammen med resten af dit skitøj. Selvom rygskjoldet sidder godt uden, kan det nemlig godt være, at det ikke føles rart, når du har resten af dit skitøj på – for det første fylder rygskjoldet mere, og dine andre beklædningsdele kan derfor føles mindre. Samtidig skal det også føles behageligt inderst, så der ikke er noget, der gnaver eller kradser.
Vægten på rygskjold varierer i forhold til, hvilket rygskjold der er tale om, og hvilket materiale rygskjoldet er lavet af. Er rygskjoldet for eksempel et “hard shell” rygskjold, er det typisk tungere, end hvis det er et “soft shell” rygskjold. Dette skyldes, at “hard shell” rygskjoldet er fremstillet af hård plastik, hvorimod “soft shell” er fremstillet af blødt skum, som vejer væsentligt mindre.
Designet på rygskjold kan variere meget. Der findes overordnet to designs for rygskjold. Det første er, hvor rygskjoldet sidder inde i en vest, som kan lukkes med lynlås – og nogle gange yderligere med velcro til justering. Vesten sikrer, at rygskjoldet sidder, som var det en trøje. Det kan være en fordel, hvis man vil undgå, at rygskjoldet kravler op, når man bevæger sig. En udvidelse af dette koncept findes også, hvor rygskjoldet sidder inde i en langærmet trøje, så rygskjoldet faktisk gør det ud for et midlayer. Med den type kan trøjen også nogle gange bruges som almindelig trøje, hvor skallen blot tages ud af trøjen, når den skal bruges i dagligdagen.
Den anden – og meget almindeligt sete – version af et rygskjold er den, hvor rygskjoldet sidder fast med velcro remme rundt om livet og brystet (og nogle gange med seler). Denne metode sikrer, at du kan spænde rygskjoldet tilstrækkeligt ind, så det sidder tæt nok til kroppen. Samtidig er det også mindre varmende, da det fylder mindre, og det er derfor ofte nemmere at passe sammen med sit allerede eksisterende sæt af skitøj. Ulempen er til gengæld, at de oftere har tendens til at kravle op, når man er aktiv.
Derudover findes rygskjold også i mange farver. De fleste er forholdsvis neutrale i det, men nogle mærker giver den også ekstra gas med farverne på deres rygskjold.
Prisen på rygskjold er varierende. Den ændrer sig både udfra fra, hvilket mærke der har produceret det, og ud fra hvor få eller mange features rygskjoldet har. Prisen på et rygskjold kan ligge på alt fra omkring 400 kr og op til omkring 1800 kr. Nogle rygskjold kan sagtens gøre det rigtig fint, selvom de ligger i den lavere prisklasse. Vil man derimod have et rygskjold, som kan det hele og lidt til, skal man til gengæld være indstillet på at betale en højere pris for det.
Det kan tage tid at regne ud, om et rygskjold sidder korrekt. Men en ting, som med det samme indikerer, at det er for stort, er hvis den øverste del nærmest svæver ovenfor nakken. Det skyldes nemlig, at det skubbes op, fordi det er for stort, og det er derfor ikke den korrekte størrelse.
Forskellige brands har forskellige størrelser. Det er derfor en god ide at prøve dit rygskjold på, inden du køber det, da det kan være, at det sidder anderledes end det, du er vant til. En størrelse S hos ét brand kan føles som en størrelse M hos et andet.
Selvom du ikke er typen, som kører offpiste, park eller race, hvilket oftest er de typer skiløb og snowboard, man forbinder med fare og skader, så er du stadig i farezonen for rygskader. En blå piste kan være lige så farlig, da din skæbne her også hviler i andre menneskers hænder – dem som kører på den blå piste samtidig med dig. Det er derfor vigtigt at se faren ved at køre uden rygskjold i et større perspektiv.
Der findes mange rygskjold på markedet. Både til ski og anden sport. For at sikre dig, at du faktisk er beskyttet tilstrækkeligt, kan du tjekke, at dit rygskjold går ind under sikkerhedsstandarderne for rygbeskyttelse. På den måde er du sikker på, at du ikke kører rundt på bjerget med en falsk tryghed.
Når du prøver dit rygskjold, så forsøg at bevæge dig i alle tænkelige retninger med din ryg. På den måde tjekker du, om flexibiliteten i det rygskjold, du prøver, er optimal. Der er ikke noget værre end et rygskjold, som ikke bevæger sig med din krop, men som i stedet hæmmer dig i dine bevægelser på bjerget. For det er jo netop det, du er der for – at bevæge dig!
POC stammer tilbage fra 2005 og har sin i vores naboland Sverige i Stockholm. Det er et mærke, som producerer alt indenfor hjelme, goggles, tøj, tilbehør og kropsbeskyttelse. Holder man øje til diverse konkurrencer som for eksempel OL, er man nærmest garanteret at se atleter med POC udstyr på sig. POC brander sig på at have en klar vision om, at de vil beskytte liv og mindske konsekvenserne ved uheld. Netop dette er også deres målsætning fremadrettet, og de vil opnå det ved at have produkter, som har en høj nok kvalitet og relevans.
Salomon blev grundlagt i 1947 af François Salomon i Annecy i Frankrig, hvor Salomon stadig har base den dag i dag. Dengang i 1947 startede hele biksen som en “wood saws and ski edges’” workshop. I 1957 blev den første salomon binding til, og i 1979 ramte de første salomon støvler markedet. Derefter gik det derudad, og mærket er i dag et af de mest kendte indenfor skisport, som producerer alt fra skiene under dine fusser til hjelmen på dit hoved – og selvfølgelig også rygbeskyttelse.
Cairn startede som et familieforetagende helt tilbage i 1938. Dengang producerede Albert Baudet, som startede det hele, handsker og tøj i den franske by La Croix-Rousse. Fokuset lå på et varmt, beskyttende og behageligt produkt. Disse værdier er også i fokus i dag, hvor Cairn samtidig stræber efter at være i dialog med dem, som bruger deres produkter, så produkterne kan fungere helt optimalt for den outdoor-interesserede køber. Cairns produkter er typisk billigere end mange af de andre produkter på markedet.
Sweet Protections overordnede mål er at skabe den bedste beskyttelse i deres produkter, så de motiverer folk til at skubbe deres grænser. Det er også netop dette mantra, som brandet opstod af. Sweet Protection stammer nemlig fra Trysil i Norge fra dengang, hvor skateboarding var ulovligt. Yes, du læser rigtigt! Det samlede en flok unge, som med tiden endte ud i praktisering af mange ekstremsports. Netop derfor havde de brug for passende udstyr, som kunne beskytte dem og hjælpe dem med at skubbe deress grænser. Det startede som en hjælp til selvhjælp – i dag har Sweet Protection dog udviklet sig til en virksomhed, der laver mange forskellige produkter indenfor kategorierne goggles, hjelme, tøj og beskyttelse.
Ed Scott, en amerikansk ski racer fra Idaho i USA, opfandt tilbage i 1958 brugen af aluminiumsstave. De skulle erstatte brugen af de ellers på den tid alment brugte bambus- eller stålstave. Det var netop denne ide, som startede brandet Scott. Den næste og meget specifikke opfindelse, som førte Scott frem i verdens lys, var deres motorcross goggle, som senere udviklede sig til endnu mere udstyr indenfor den disciplin. I dag producerer de ca. alt indenfor outdoor – og dermed også inden for ski og beskyttelse dertil.
I studiet “Functionality of back protectors in snow sports concerning safety requirements” fra 2010 foretaget af en række schweiziske forskere undersøges beskyttelesgraden af rygskjold i skisport samt, om der er brug for en specifik sikkerhedsstandard til skisport. Studiet viser, at rygskjold absolut er blandt det vigtigste sikkerhedsudstyr i skisport. Samtidig viser undersøgelsen, at størstedelen af rygskjoldene, som testes i undersøgelsen, bestod testen til at gå ind under sikkerhedsstandarden EN-1621-2. Det indikerer altså, at rygskjold helt afgjort bør høre til blandt dit skiudstyr – og endda som en af de vigtigste dele. Studiet konkluderer også, at det nok er nødvendigt at lave en sikkerhedsstandard specifikt til skisport, da der er et mismatch mellem kunders forventning til produktet, de køber, og produktets beskyttelsesgrad. Med en sådan kategori vil alle købere af rygskjold til skisport være sikre på, at rygskjoldet faktisk dækker præcis det, de køber det for.
I studiet “A survey of Canadian alpine ski racing coaches regarding spinal protective devices for their athletes” fra 2014 undersøges det, hvilken holdning canadiske trænere indenfor alpinski-race har til rygbeskyttelse, og i hvor høj grad det prioriteres. Studiet viser, at ud af 29 adspurgte trænere, er der 50%, som ikke opfordrer deres atleter til at bruge ryg-beskyttende udstyr. Samtidig svarer også 80%, at deres klubber ikke har nogle guidelines. Over 86% svar samtidig, at de ikke er sikre på, om deres klub har nogle retningslinjer inden for området. Undersøgelsen viser altså, at selvom trænerne er enige i, at rygbeskyttelse er vigtigt, opfordres der ikke nok – hverken fra deres eller klubbens side – til, at atleter skal bruge rygskjold. Det er altså vigtigt selv at være opmærksom på brugen af rygskjold, når man står på ski. Samtidig kan en øget brug blandt almene skisportsudøvere måske sende et bredt signal om, at atleter i den grad også bør bruge det. Studiet er fra 2014, og man kan derfor håbe på, at der siden da er sket en positiv udvikling på området.
I studiet “Are current back protectors suitable to prevent spinal injury in recreational snowboarders?” fra 2010 undersøges beskyttelsesgraden i tilfældigt udvalgte rygskjold samt graden af brugen af dem blandt schweiziske snowboard-atleter fra forskellige områder. Studiet viser først og fremmest, at halvdelen af de testede rygskjold opfyldte kravene til sikkerhedsstandarden EN-1621-2. Generelt var det “hard shell” rygskjoldene, som kunne modstå mest. Samtidig viser studiet, at 40-50% af snowboarderne brugte rygskjold. Der er altså bestemt plads til, at brugen af rygskjold udbredes blandt snowboard-atleter. Samtidig konkluderes det i studiet, at der generelt ikke er overensstemmelse mellem, hvad skisportsudøveren forventer af et rygskjold, og hvad det egentlig kan beskytte mod (ligesom det i øvrigt konkluderes i den første artikel). Det er altså vigtigt at sætte sig ind i, hvad rygskjoldet egentlig beskytter mod, så man ikke ender med en falsk tryghed forårsaget af, at man tror, man er dækket ind på områder, som rygskjoldet slet ikke dækker.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste rygskold. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Rygskjoldene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af rygskjold afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Caroline arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Hun er uddannet skilærer gennem Den Danske Skiskole, har tidligere arbejdet som udstyrsekspert i en skiudlejningsbutik i Val Thorens og arbejder i dag som udstyrs- og tøjekspert i skibutikkerne Ski & Fritid og Peak Performance. Hendes passion for den ekstreme side af skisporten har betydet, at hun har deltaget i Freeride DM, Freestyle DM og Freeride World Qualifier. I 2019 vandt hun titlen som Danmarksmester i Big Air. Med andre ord Caroline er et omvandrende ski-leksikon, som nyder at dele ud af sin viden her på magasinet.