Skiferie Sverige

Hytte skiferie Sverige
Sidst opdateret: december, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

Lave priser, lækre forhold, smuk natur, hyggelig stemning og velpræparerede pister. Sverige har det hele. Vores naboland mod nord byder på en lang række super attraktive skiområder til jer, der ønsker en hyggelig familietur, optimale forhold til børn og nybegyndere samt muligheden for fedt skiløb på perfekte pister.

Find en skiferie til Sverige her: Snowtrex

Skiekspert Kenneth Møller Kristensen har besøgt skilandet Sverige og giver nu sin ærlige anmeldelse af skilandet. Anmeldelsen omfatter en top 10-liste over de bedste skiområder i landet, dybdegående beskrivelser om hvert område, en guide til hvordan du vælger det optimale skiområde og generel information om Sverige som skiland.

Indholdsfortegnelse

Top 10 skiområder i Sverige

Her ses en liste over de 10 bedste skiområder i Sverige:
  1. Sälen
  2. Åre
  3. Idre Fjäll
  4. Vemdalen
  5. Branäs
  6. Stöten
  7. Kläppen
  8. Romme Alpin
  9. Orsa Grönklit
  10. Kungsberget

1. Sälen

Introduktion

Sälen er det mest populære skiområde for danskere i Sverige. I Sälen er ganske enkelt alt, man har brug for til en skiferie. Skiområdet er i top, og nok det mest alsidige i Sverige. Desuden er mulighederne for underholdning mange.

Skiterræn

Sâlen består af de fire områder, Lindvallen og Högfjället der er sammenbygget samt Tandådalen og Hundfjället, der også hænger sammen via en lang træklift. Med et liftkort til Sälen får du adgang til rigtig mange skioplevelser og mere end 100 pister. Har du ikke egen bil kan du tage skibussen mellem områderne. I Hundfjället findes den berømte Väggen-piste, der er blandt de stejleste i Sverige, i Tandådalen findes mange sorte pister, Lindvallen består primært af røde pister, mens Högfjället er det mindste af de fire områder, men også ekstremt hyggeligt.

Skiudlejning

SkiStar der ejer Sälen har udviklet et super effektivt koncept til skileje med online booking og let afhenting. Selv i højsæsonen er ventetiden minimal.

Skiskole

Skistars Valles skiskole er i verdensklasse. Velfungerende og med plads til alle.

Overnatning

Der er rigtige mange muligheder for overnatning i Sälen-området. Både i områderne, men også i hytter udenfor områderne. Blandt andet i Högfjället findes lækkert hotel.

Mad og drikke

Området er spækket med restauranter og cafeer. Du kan spise italiensk, vildt, fisk og meget andet. Vil du på sportsbar kan du gå på O’Learys i Lindvallen.

Transport

Skandinavien Mountain Airport er få minutters kørsel fra Hundfjället. Du kan tage fly om morgenen fra København og stå på ski om eftermiddagen. Der er ca. 775 km fra Danmark til Sälen og ca. 265 km til Oslo.

Oplevelser

Det mest attraktive ved Sälen er, at dit liftkort gælder til alle fire områder samt til norske Trysil, der blot er 80 kilometer derfra. Men derudover findes der flere steder underholdning til børnene og også Afterski. I Lindvallen findes Experium med et hav af aktiviteter heriblandt bowling og badeområde.

Prisniveau

Sälen hører til i den dyre ende af de svenske skidestinationer, når det handler om liftkort. men til gengæld får du også meget for pengene. Prisen for overnatning er på niveau med de øvrige store skidestinationer.

Skirejser inkl. liftkort

2. Åre

Introduktion

Åre er Sveriges mest kendte skiområdet og den by i Sverige, hvor stemningen kommer nærmest på det, der kan opleves i Alperne. I Åre kan man kombinere skiløb med shopping, restaurantbesøg og natteliv.

Skiterræn

Skiområdet er opdelt i områderne Duved, Åre by og Åre Björnen. I alt 89 pister og 46 lifter. Det er i området ved selve Åre by, at man kan nyde det mest udfordrende skiløb, og i øvrigt blive bragt til toppen af den imponerede kabinelift.

Skiudlejning

Åre er en del af SkiStar og dermed også en del af virksomhedens effektive skiudlejningssystem. Der findes flere udlejningssteder tæt på pisterne.

Skiskole

Der arbejder omkring 600 skilærer i Åre, og der er mulighed for undervisning på alle ønskelige niveauer.

Overnatning

I selve Åre og i området generelt findes både hytter og hoteller af høj klasse. Det er virkeligt muligt at få luksus i Åre, hvis det er det, man går efter.

Mad og drikke

Omkring 50 restauranter findes i Åre. Det er muligt at vælge mellem alt fra små hyggelige caféer til eksklusive italienske spisesteder.

Transport

Der er mere end 1000 km til Åre fra Danmark, så bilturen er lang. Et attraktivt alternativ er at tage toget fra Malmø. Når du ankommer er det let at komme til bolig. Desuden er Östersund Lufthavn, 80 km fra Åre, en god mulighed.

Oplevelser

Der er altid masser af aktiviteter for børnene i Åre ofte med maskotten Valle i centrum. Og så er det ret normalt, at man kan opleve elite skiløb på de kendte pister ved byen. Ellers er det bare at shoppe og hygge sig.

Prisniveau

Åre har generelt et højt prisniveau.

3. Idre Fjäll

Introduktion

Dalarna er danskerne favoritdel af Sverige, når det handler om skiferie. I det nordlige Dalarna finder man super smukke Idre Fjäll, der er endnu en rigtig dansker favorit. Destinationen har rødder helt tilbage til 1968, og er dermed nok den ældste i Sverige.

Skiterræn

Idre Fjäll er et forholdsvis stort område med hele 40 pister og 27 lifter. Der er tale om et varieret terræn med pister til alle behov. Den længste piste er på hele 2800 meter, og den mest kendte er den ekstreme Chocken med en hældningsgrad på 46! Området er meget børnevenligt, og så er Idre Fjäll kendt for en fantastisk skicross-bane.

Skiudlejning

Du kan let og hurtig leje alt du har behov for flere steder i Idre Fjäll. Det letteste er at bestille online, så alt er klart, når I ankommer.

Skiskole

Idre Fjäll har skiskole, der dækker alle behov både for grupper og for enkelt undervisning samt naturligvis til alle aldersgrupper.

Overnatning

Der findes masser af lækre hytter spredt rundt i Idre Fjäll. Det er blot at finde sit favoritområde i terrænet. Alternativer er Pernilla Wiberg hotellet, nogle nybygget lejligheder i centrum af området eller Idre Fjälls campingplads.

Mad og drikke

Idre Fjäll har et pænt udbud af restauranter placeret i området centrum. Desuden er det muligt at spise på Pernilla Wiberg hotellet.

Transport

Der er mere end 900 km fra Danmark til Idre Fjäll, så der er tale om en forholdsvis lang køretur, hvor en overnatning undervejs kan anbefales. Alternativet er at tage færgen til Oslo og køre derfra eller benytte sig af den nye Scandinavian Mountains Airport.

Oplevelser

Generelt skal man blot nyde den smukke natur og skiløbet i Idre Fjäll. Har man behov for mere er der mulighed for at booke en tur med hundeslæde eller benytte områdets svømmehal. Desuden kan man besøge det nærliggende Idre Himmefjäll, der åbnede for alpint skiløb i 2018.

Prisniveau

Prisen på liftkort i Idre Fjäll er i den høje ende sammenlignet med andre skiområdet. Hytterne er samme prisniveau som andre områder, og ofte meget rummelige.

4. Vemdalen

Introduktion

Vemdalen er et af Sveriges største skiområder, men dog ukendt for mange danskere. Er centralt placeret i Sverige, og har dermed meget stor snesikkerhed.

Skiterræn

Terrænet er opdelt i de tre områder, Björnrike, Vemdalskalet og Klövsjö. Hele 58 pister og 43 lifter består Vemdalen af. I Vemdalen er ganske enkelt alt, hvad der er brug for til den perfekte skiferie.

Skiudlejning

Som en del af SkiStar-koncernen har Vemdalen førsteklasses udlejningsservice. Man man med fordel booke online.

Skiskole

Skistars skiskole i Vemdalen er i absolut verdensklasse. Det er let at booke hjemmefra.

Overnatning

Stort udbud af hytter og lejligheder plus et nyåbnet hotel af bedste kvalitet.

Mad og drikke

I Vemdalen findes et stort antal barer, cafeer, restauranter og mulighed for Afterski. Heriblandt også en sportsbar samt en række pizzaria.

Transport

Vemdalen er mere end 900 km fra Danmark, og det er dermed en lang køretur i bil. Det er dog oplagt at tage tog fra Malmø og siden en transfer i bus på blot 20 minutter.

Oplevelser

Afterski og nattelivet i Vemdalen er attraktivt. Desuden arrangerer maskotten Valle meget ofte aktiviteter for børnene. Der er også gode muligheder for nybegyndere til at teste deres evner på snowboard.

Prisniveau

Vemdalen er i den dyre ende af de svenske skidestinationer.

5. Branäs

Introduktion

Branäs i det nordlige Värmland er mange gange kåret til det mest børnevenlige område i Sverige. Branäs har perfekte forhold de helt små, men naturligvis også gode muligheder for alle andre. Området udbygges hele tiden, og er et af de mest populære for danskere.

Skiterræn

Meget varieret og med flere børneområder. Den store kabinelift sikrer, at det er hurtigt at komme til toppen af området, hvorfra det er let at komme rundt i hele Branäs, der ellers er opdelt af en smuk bro.

Skiudlejning

I den del af området der hedder Branäsberget findes et stort og meget effektiv udlejningscenter. Det hele foregår online, og udstyr står klar, når man møder frem. Også i selv byen findes et stort udlejningcenter.

Skiskole

Branäs har skiskole til alle niveauer. Specielt er der optimale muligheder til børn.

Overnatning

Der er hytter i flere områder i terrænet, men også en lækker lodge og rigtig mange muligheder for lejligheder både i selve Branäs og på Branäsberget.

Mad og drikke

Der findes gode restauranter i lodge-områderne både i selve Branäs og på Branäsberget.

Transport

Der er 700 km fra Danmark til Branäs på gode veje. Alternativet er via Oslo.

Oplevelser

Branäs er primært til børnene. De elsker at møde maskotten Björnbuse, køre på  Nintendo-pisten, grille under åben himmel eller nyde den gratis varme saft, der tilbydes flere steder. Ofte er der aktiviteter og underholdning for de små flere steder i området.

Prisniveau

Det er muligt at finde lækre lejligheder til rimelig priser specielt udenfor højsæson. Ellers er prisniveauet som hos de øvrige skiområder.

6. Stöten

Introduktion

Stöten ligger tæt på de øvrige områder i Sälen-område, men har sin egen charme. Området har de seneste år gennemgået en rivende udvikling, og blev sidste år kåret til årets skisportssted i Sverige. Karakteristisk for området er, at pisterne er stejlere end andre steder.

Skiterræn

Stöten er et stort område med hele 40 pister. Den mest kendte er den meget udfordrende Älven, men der findes pister til alle behov og rigtig mange gode både blå og røde pister. To super effektive stolelifter bidrager til en god skioplevelse.

Skiudlejning

Hos Kaisers Skibod kan man leje alt, der skal bruges af udstyr til skiferien, og få god service. Det kan anbefales at booke hjemmefra.

Skiskole

Skiskolen hos Stöten kan tilbyde undervisning til alle niveauer. Der bruges naturligvis professionelle lærer, der også tilbyder privatlektioner.

Overnatning

Mange muligheder for både hytter og lejligheder.

Mad og drikke

Der findes flere restauranter fordelt i området heriblandt Brassieriet, hvor man både kan nyde frokost og aftensmaden. Desuden er Vaffelstugan altid velbesøgt.

Transport

800 km fra Danmark, så forholdsvis lang køretur. Alternativ er via færge til Oslo eller fly til Skandinavien Mountains Airport.

Oplevelser

Ud over skiløb har du hos Stöten mulighed aktiviteter som at køre på snescooter og hundeslæde, men også hygge dig med bowling eller i svømmehallen.

Prisniveau

Holder samme prisniveau som de nærliggende skiområder.

7. Kläppen

Introduktion

Kläppen er lillebror til det store Sälen, der ikke er mange kilometer derfra. Området er super hyggeligt, stemningsfyldt og så udvikler det sig hele tiden. På Kläppenfjället er der muligheder for skiløb på alle niveauer og for alle. Desuden har Kläppen en af verdens bedste parker til snowboards.

Skiterræn

For et par år siden udbyggede Kläppen med en ny kabinelift, den første i Sälen-området. Liften sikrer muligheden for effektivt skiløb. Kläppen har generelt gode blå og røde pister, og er meget børnevenligt. 34 pister og 21 lifter er der i området. Flere snowparks i absolut topklasse byder Kläppen også på.

Skiudlejning

Har super velfungerende online skiudlejning, så det hele er klar, når I møder frem.

Skiskole

Kläppen har en super veludviklet skiskole, hvor alt kan lade sig gøre. Har rigtig mange børnehold. Desuden findes også en muligheder for handicappet.

Overnatning

I Kläppen findes mange muligheder for hytter ude i terrænet. Super hyggeligt og selvfølgelig med ski in/ski out. På Tranantorget findes desuden Hotel Kurbits.

Mad og drikke

Restaurant i Hotel Kurbits og et par enkelte muligheder mere.

Transport

Der er 790 km fra Danmark til Kläppen. Man kan man med fordel tage færge til Oslo, da der blot er 270 km fra Norges hovedstad til Kläppen. Men Kläppen er også blot omkring en halv times kørsel fra den nye Scandinavia Mountain Airport.

Oplevelser

Funparkerne er en af de store attraktioner, og specielt hvis man er til snowboard skal Kläppen besøges. Desuden er Kläppen kendt for gode carvingpister.

Prisniveau

Overnatning er en smule billigere end Sälen, men ellers på niveau med de øvrige store svenske skiområder.

8. Romme Alpin

Introduktion

Romme Alpin er ikke et sted, der er overrendt at danskere. Det er synd for det er et super smukt og velfungerende skiområde. Her er pister til alle behov, og så er der super smukt og stilrent. Området er et af de ældste i Sverige, og oprindeligt lavet til stockholmerne.

Skiterræn

Hele fem stolelifter gør Romme Alpint super effektivt. Du kommer hurtigt rundt på områdets 33 pister. Der findes flere fede sorte pister, men naturligvis muligheder til skiløbere på alle niveauer. Området er bygget op omkring de to toppe, Solklinten og Snöberget, så det er let at finde rundt.

Skiudlejning

Foregår i et stort hus tæt ved både lodge og pisterne. Et effektivt nummersystem sikre en hurtig betjening.

Skiskole

Romme Alpin råder over skilærer i verdensklasse, og tilbyder undervisning til alle behov.

Overnatning

Hos Romme Alpin overnatter man i områdets store lodge, hvor man også spiser og har masser af muligheder for underholdning. Meget behageligt. Der findes ikke hytter i området, så alternativet er at bo i nærliggende Borlänge.

Mad og drikke

Normalt spiser man i den store restaurant i lodgen. Der findes dog det meget attraktive alternativ, at blive kørt til Topstugaen, hvor aftensmenuen kan serveres.

Transport

Ca. 700 km fra Danmark i bil. Er man ikke vant til at køre langt i bil, kan en overnatning undervejs være en mulighed.

Oplevelser

Det er en oplevelse i sig selv at bo i den lækre lodge hos Romme Alpin. Men derudover kan det specielt fremhæves at området er renset for reklameskilte, og er holdt i meget ren stil.

Prisniveau

Priserne er lidt i den høje ende hos Romme Alpin. Men til gengæld køber man pakker med overnatning samt morgenmad og aftensmad, hvilket gør opholdet meget behageligt.

9. Orsa Grönklitt

Introduktion

Orsa Grönklitts to store forcer er områdets fantastiske forhold for langrend plus den rovsdyrspark, der ligger parallelt med skiområdet. Men derudover er der tale om et rigtig hyggeligt område med mulighed for at bo ski in/ski out i smukke omgivelser.

Skiterræn

Orsa Grönklitt er et af Sveriges absolut bedste steder til langrend. Her findes hele 130 km med varierede spor, og sæsonen åbner altid meget tidligt. Det alpine område består af 23 pister og 12 lifter. En 6-personers stolelift er den centrale del af systemet. Fra toppen af området kan man komme til pister af alle sværhedsgrader heriblandt den meget børnevenlige Blåbærstien. I bunden af området findes desuden mange andre muligheder for børn og nybegyndere.

Skiudlejning

Skiudlejningen foregår i sportsshoppen bunden af området. Her har de alt du har brug for, og du kan få kyndig vejledning. Der kan være kø i højsæsonen.

Skiskole

En velfungerende skiskole findes i bunden af området. I sæsonen er hele tiden hold for de helt små, og forholdene til at lære er optimale med rullebånd og alt andet, der er brug for.

Overnatning

Der findes et stort antal hytter af god kvalitet med ski/ski out. Desuden findes en meget centralt placeret campingplads.

Mad og drikke

På toppen af området findes en hyggelig og lækkert indrettet restaurant, der kan benyttes både om dagen og som afterski. I bunden af området findes flere gode restauranter.

Transport

Det er en forholdsvis lang køretur, 780 km, fra Danmark til Orsa Grönklitt. Man kan med fordel tage en overnatning undervejs. Et alternativ er at tage færge til Oslo, hvorfra der er 340 km.

Oplevelser

Den helt store oplevelse ved Orsa Grönklitt er Nordeuropas største rovdyrspark, der ligger lige op af skianlægget. Det er en stor oplevelse at besøge parken, men det er også muligt at se ulve og andre rovdyr, når man sidder i stoleliften.

Prisniveau

Orsa Grönklitt holder er prisniveau under de store skidestinationer i Sverige. Specielt hytteleje er rimeligt, da flere af hytterne har mange senge og god plads.

10. Kungsberget

Introduktion

Kungsberget er søsterdestinationen til Branäs. De to områder ejes begge af Branäsgruppen, og områderne udvikler sig begge i høj hastighed. Inden for de seneste år er der i Kungsberget både bygget stor og meget velfungerende stolelift og nyt skiområde med flere blå pister.

Skiterræn

Kungsberget er blandt de lidt mindre svenske skidestinationer med 16 lifter og 22 pister. Områdets store og lækre stolelift fungerer super effektivt, og giver mulighed for at få masser af skiløb ud af din dag. Området er børnevenligt med blandt andet hyggelig piste i et skovområde, men du kan altså også teste dig selv af på sorte pister.

Skiudlejning

Alt skiudlejning foregår online og er super effektivt. Bestil hjemmefra og alt står klar til dig.

Skiskole

Kungsberget byder på skiskoler og undervisning til alle behov. Børneområdet, der ligge modsat den store stolelift er helt optimalt til små nybegyndere og indeholder alle de elementer, der er brug for til en tryg start på livet som skiløber.

Overnatning

Kungsberget udbygges hele tiden. Indenfor de seneste år er bygget lodge, nyt lejlighedskompleks og flere hytteområder. Alt i lækker kvalitet og selvfølgelig i ski in/ski out. I lodgen findes saunaområde, restaurant og flere andre attraktive faciliteter.

Mad og drikke

Der findes restauranter i selve byområdet med forskellige muligheder. Lidt oppe i området findes restauranten Karin, hvor der også er mindre Afterski-arrangementer. Men man skal ikke tage til Kungsberget for nattelivets skyld.

Transport

Kungsberget er placeret i det østlige Sverige nord for Stockholm og 770 km fra Danmark. En ret lang køretur, men dog på motorvej stort set hele vejen.

Oplevelser

Kungsberget har åbent for aftenski alle dage i sæsonen. Det er altid en speciel oplevelse at køre på oplyste pister, når mørket falder på. Den største attraktion i Kungsberget er dog den imponerende BigAirbag, der giver fantastiske muligheder for at træne sine hop.

Prisniveau

Priserne på lejligheder i Kungsberget er til at have med at gøre, specielt for store familier. Øvrige priser er lidt under det normale niveau på det svenske skidestinationer.

Sådan vælger du det optimale skiområde i Sverige

Skiterræn

Stort set alle svenske skidestinationer er super effektive, når det handler om at gøre deres skiterræn let tilgængeligt for besøgende. Hver morgen står man op til lækre pister.

Den store forskel på destinationerne er størrelsen på skiområderne. Åre, Vemdalen og flere af områderne i Dalarne har mange pister, men til gengæld byder flere af de mindre områder på en super hyggelig stemning.

Der er mulighed for langrend de fleste steder, men nogle er selvfølgelig mere gearet til det end andre. Går man efter lidt natteliv er det netop Sälen, Vemdalen og Åre man skal satse på.

Skiudlejning

Alle svenske skidestinationer har velfungerende skiudlejning, hvor service er helt i top. Langt de fleste steder skal der bestilles online, så det hele står klar, når man kommer frem. Og det er intet problem at bytte, hvis støvlerne ikke passer.

Skiskole

Skiskolerne på stort set alle de svenske destinationer er super effektive, meget børnevenlige og med dygtige lærer. De fleste forstår og kan gøre sig forståelig på dansk.

Overnatning

De fleste forbinder skiferie i Sverige med at bo i en hytte ude i terrænet. Og det er da også en fantastisk oplevelse at stå op og bare tage skiene på, og køre ud i naturen. Flere og flere steder skyder dog hoteller og lodges op, hvor man har mulighed for en mere luksuriøs oplevelse.

Mad og drikke

Selvom stadig flere ICA-supermarkeder skyder op, så er det stadig begrænset med indkøbsmuligheder på de svenske skidestinationer og ofte er prisen, specielt på kødprodukter og grøntsager, meget høj. Derfor kan man med fordel købe ind hjemmefra.

Transport

De fleste danskere tager bilen, når de skal på skitur i Sverige. Mange tager færge til Oslo, hvorfra køretiden er markant kortere end fra København. Dette kræver dog en ekstra overnatning. Fra 2019 er åbnet Scandinavian Mountains Airport i Dalarna. Fra den er der let adgang til områder som Stöten, Sälen og Kläppen samt et par områder i Norge.

Oplevelser

Rigtig mange af de svenske skidestinationer giver mulighed for smukke naturoplevelser. Det er fantastisk at være i fjeldene, og mærke naturen på egen krop. Nogle af de svenske skidestinationer har fokus på at bevare muligheden for denne naturoplevelse. Andre steder er der satset på andre underholdningstilbud og natteliv. 

Prisniveau

Den store fordel for danskere, der tager på skiture til Sverige er den lave svenske kronekurs. Man kommer langt med danske kroner. Man får virkelig valuta for pengene i forhold til både Norge og Alperne.

Skiudstyr og skitøj til skiferie Sverige

Man skal huske, at det kan være rigtigt koldt i Sverige, specielt i januar. Derfor kan det blive nødvendigt med skiundertøj. Specielt de helt små fungerer dårligt i sneen, hvis de fryser. Piger i skiferie Sverige

Skihistorien om Sverige

Før COVID-19 slog den svenske skiindustri år efter år den ene omsætningsrekord efter den anden, og der blev hele tiden investeret i udvikling af områderne.

Forhåbentlig genoptages denne udvikling. Virksomheden SkiStar, der blandt andet ejer Sälen, Vemdalen, Åre og en række norske destinationer, er lokomotivet, men Branäsgruppe og flere andre følger flot efter. Fra man tidligere boede i hytter i selve skiområdet skyder der nu hoteller, skilodge og lejlighedskomplekser op mange steder. De fleste heldigvis af høj kvalitet.

Skikulturen i Sverige

Stemningen på de svenske skisteder er stille og rolig. Der bliver taget hensyn, og børn kan let være med de fleste steder. Bortset fra enkelte steder i højsæsonen spiller alkohol ingen rolle. Afterski er oftest børnevenlig, og er langt fra på niveau med Sydeuropa.

Og så skal du huske at en rød piste i Sverige normalt er mindre stejl end en rød piste i Frankrig eller Østrig. Fjeldene er ikke som Alperne, men har deres helt egen charme.

Skiregler i Sverige

Som alle andre steder skal man passe på hinanden på pisterne i Sverige. Husk at det er personer, der kommer bagfra, der skal være opmærksom på dem foran. Og så er der meget fokus på at man ikke må slingre i træklifterne i Sverige, da det forårsager ulykker og ødelæggelse af lifterne.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke skiområder i Sverige er bedst?

Skiekspert Kenneth Møller Kristensen har besøgt Sverige og afslører nu de bedste skiområder.

Hvordan vælger jeg det optimale skiområde i Sverige?

Det afhænger af en række parametre, som du kan læse mere om i artiklen.

Hvilke skiregler skal du være opmærksom på i Sverige?

Der er nogle forskellige regler alt afhængig af, hvilket land der er tale om. Læs om reglerne i artiklen.

Forfatter
Picture of Kenneth Kristensen
Kenneth Kristensen

Kenneth arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Han har stået på ski i over 30 år, og har blandt andet gennemgået en BSI 1 skilæreruddannelse hos Den Danske Skiskole i sine unge dage. I de seneste 15 år har han tilbragt hovedparten af sine vintre i Sverige. Der er (næsten) ikke ét eneste område i Sverige, som han ikke har besøgt, og af den årsag er han magasinets skarpeste kniv i skuffen, når snakken går på Sverige. Du vil derfor se ham som forfatter af hovedparten af skiferie artiklerne om Sverige. Som professionel forfatter forsøger han at kombinere sin profession med sin brede viden om skiferie, således artiklerne bliver velskrevne og får et faktuelt islæt.