
SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental besidder et af verdens mest moderniserede liftsystemer og kan blære sig med at være det største skiområde i Østrig. Nu udvides området med to splinternye gondoler og et væld af nye pister.
Trods COVID-19 situationen vælger skiområdet SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental at investere et millionbeløb i udvidelsen af området i form af nye pister og to nye gondoler, som akkurat er blevet åbnet til vinteren 20/21. Investeringen sker på baggrund af den massive vækst, som området har oplevet i den seneste årrække. De to nye gondoler er Hexenwasser og Salvistabahn, og de holder til i hhv. Söll og Itter.
Skiområdet har før smidt penge i modernisering og dermed effektivisering af dets liftsystem. Bare for et par år tilbage blev der sprøjtet over en halv milliard ind i modernisering og udbygning af liftsystemet. Netop denne kapitalindsprøjtning har ført til øget kundetilfredshed og en sitgning i gæsteantallet.
I øjeblikket har SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental et pistenetværk bestående af 284 km, og det er alt lige fra grønne til sorte pister til funparks. Alt dette bliver serviceret af hele 90 lifter, hvoraf de fleste kører på den nyeste lift-teknologi. Området favner bredt og har tilslutning til 9 østrigske byer: Brixen, Going, Ellmau, Westendorf, Scheffau, Söll, Itter, Kelschsau og Hopfgarten.
Udsmykning af lifter er et sjældent syn, men den nye lift Hexenwasser er en undtagelse. Som navnet antyder, er den nye lift udsmykket som en hekse-kostume – mere specifikt en flyvende kost. Ikke nok med den anderledes udsmykning er den også hurtigere og kan rumme flere personer end den forgangne lift. Det betyder også, at gæsterne – som holder til i Söll – kan komme hurtigere op på bjerget.
I Itter har man også fået fornøjelsen af at udskifte en gammel 4-personers gondol med en ny 10-personers gondol. Den skal bane vejen for nye pister, idet den nye lift går 650 meter længere op ad bjerget. Så ikke nok med at den nye lifte er mere effektiv end den forgangne, så er der også åbnet op for splinternye pister med forskellige sværhedsgrader.
Anders arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Han har en stor interesse for nyheder, trends og tendenser og nyder at kombinere dette med hans passion for journalistik og formidling. Med en skilærer uddannelse og et utal af uger på ski i bagagen ligger han inde med en ekspertise, som han drager fordel af i sin journalistik. Han har en passion for især ekstremdelen af skisport, herunder freestyle og freeride, og foretrækker derfor den dybe puddersne og snowparken frem for at køre alpint skiløb på de grønne, blå, røde og sorte pister. Desuden er han fast seer af skikonkurrencer som X Games, Dew Tour og Freeride World Tour.
Få eksklusiv adgang til:
Konkurrencer (skirejser, skiudstyr og skitøj)
Rabatkoder til skibutikker
Tests af skiudstyr og skitøj