Skiferie Tignes

Snowboarder skiferie Tignes
Sidst opdateret: marts, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Vil du tage del i noget af europas højeste skiløb? Desuden inviteres på en lang sæson med massere solskin, unikke offpist muligheder, verdensklasse afterski og en bred vifte af oplevelser udenfor pisterne? Hvis svaret er ja, så lyder Tignes som den rigtige destination for dig.

Find en skiferie til Tignes her: Sunweb | Snowtrex

Det store skiområdet byder blandt andet på gletscher skiløb helt oppe i 3550 meters højde og derfor er sne, altså ikke noget du skal bekymre dig om. Tignes inviterer på livligt afterski og et festligt natteliv for de feststemte skientusiaster – Det gør området særligt attraktivt for de unge, der ønsker at kombinere skiløbet med lækre drinks og sene nætter.

Tignes er ikke lige så børnevenligt som mange andre destinationer i Frankrig, til gengæld er området helt perfekt, når først familien har fået lidt mere øvelse på skiene.

Skiekspert Emilie Lystberg har besøgt Tignes og giver nu sin udførlige anmeldelse af skiområdet. Læs anmeldelsen nedenfor, hvori Emilie kommer ind på bl.a. skiterræn, sne- og vejrforhold, muligheder for overnatning, mad og drikke, transport og prisniveau.

Indholdsfortegnelse

Om Tignes

Skiterræn

Tignes er et af danskerne foretrukne skiområder i Frankrig og det er bestemt ikke uden grund. Byen er en del af området Tignes – Val d’isere også kendt som LÉspace Killy, som i alt byder på 300 kilometers piste. Dertil hører 112 lifter fordelt i området. Pisterne fordeler sig på både grønne, blå, røde og sorte pister og derfor er der altså skiløb i mange sværhedsgrader. Lifterne er fordelt på både kabinelifter, stolelifter, slæbelifter, toge og børnelifter. Fra Tignes kan du stå på ski hele vejen til Val d’isere og teste byens mange pister og restauranter. Området er enormt godt sammenhængende og kun med et fåtal af transport pister. Ja, det føles faktisk om ét og turen kan du tage helt ubesværet uden at bide mærke i skiftet. Sæt dog gerne en dag af til turen, da der er massere af piste, at køre på frem og tilbage. Tignes henvender sig særligt til den let øvede og øvede skiløber og er et skisportssted, der hvert år tiltrækker massere skibumser, som tilbringer hele sæsonen i det store område. Destinationens mange pistekilometer sørger for et bredt udvalg af pister med varierende sværhedsgrad. Så det er naturligvis også muligt at have nybegyndere eller de yngste med hertil. Skaldede bjergtoppe, med klipper der udspringer i den dybe puddersne – det er en udsøgt fornøjelse, bare at kigge på, men det skal naturligvis også testes med skiene; Tignes er i særdeleshed kendt for sine unikke offpist muligheder, som særligt appellerer til ski og snowboard entusiasterne, der leder efter deres næste adrenalin kick. Området er stort og åbent og du kan med lethed spotte din næste linje i det uberørte puddersne. Fordelagtigt er det også, at liftsystemet både er effektivt og meget logisk lavet, så du kan komme til mange af de bedste offpist ruter, direkte fra pisten. Også freestyle entusiasten er der gode muligheder for! Både i Tignes og nabobyen Val d’isere er der nemlig en stor snowpark at finde. Her er er kickers og rails i alle størrelser og udfordringer til alle niveauer. To hop er med oppustelige puder til landingen, så der er rig mulighed for at øve sig på tricks, uden at bekymre sig for meget om at komme til skade. Der er altså rigeligt at tage fat på for den erfarne skiløber, såvel som den mindre øvede skiløber. Tignes er også særlig attraktiv grundet den høje gletscher, der hvert år sikrer en lang og snesikker sæson. Med gletscheren kan du endda invitere venner og familie på en omgang sommerski. I skiområdet finder du også 44 kilometers langrendsruter, hvis du er mere til den slags. Sæsonen i Tignes løber helt fra starten af oktober til start maj! Og på gletcheren, ja endda også om sommeren. Kort sagt byder byen altså på verdensklasse skiløb, pister i mange sværhedsgrader, utallige offpist muligheder og super moderne og effektive liftsystemer til, at forbinde områdes mange pistekilometer. lift og udsiger skiferie Tignes Find en skiferie til Tignes her: Sunweb | Snowtrex

Sne- og vejrforhold

I Tignes varierer vejret naturligvis afhængig af sæsonen. Temperaturen i dalen ligger gennemsnitligt et sted mellem -3 ℃ og 14 ℃. På toppen er temperaturen naturligvis væsentligt lavere. Fordi de kilometer-høje bjergtoppe i Tignes, rækker over trægrænsen vil vind også være afgørende for, hvor koldt det føles. Med dét sagt, er den franske sol altså er ikke til at tage fejl af, og du kan godt forvente at hive en god goggle tan med hjem fra Tignes. Du kan glæde dig til sol fra en skyfri himmel, mens sne kvaliteten stadig er i top; Selvom du start og slut på sæsonen, kan forvente plusgrader i dalen, kan du nemlig være sikker på gode sneforhold og minusgrader på toppen. Tignes byder, som nævnt, på nogle af europas højeste bjergtoppe, så sneen, kan du altså godt sætte din lid til.

Skiudlejning

I Tignes findes et bredt udvalg af udlejningsbutikker og desuden et sortiment med mere end du kan forestille dig. Uanset om du leder efter twintip ski til parken, eller det er puddersneen der kalder på dig og et par offpist ski – så skal du nok få opfyldt dine ønsker her. Det er en god ide at booke udstyret på forhånd, særligt hvis du rejser i julen eller uge 7, hvor der for alvor er rift om det gode udstyr. Prisen for 6 dages leje af ski og støvler, eller snowboard og støvler, for en voksen ligger på et sted i mellem 145 € og 215 € (Svarende til 1090 kr. – 1610 kr.)Prisen varierer afhængigt af hvilken kvalitet du ønsker. Ovenstående pris er hvis du bestiller dit udstyr i butikken. Mange steder er der penge at spare, ved at booke udstyret på forhånd. Prisen er desuden lavere for børn.

Skiskole

Skirejser inkl. liftkort

5 dages gruppe undervisning for børn, á 3 timer, koster omkring 350 € (Svarende til 2625 kr.) I Tignes er der også en dansk skiskole at finde! Det gør det ekstra attraktivt for småbørnsfamilierne eller dem som bare helst vil blive undervist på modersmålet. En times privat undervisning på den danske skiskole koster 525 kr. I Tignes er der i den grad mulighed for at få undervisning i offpist, det forløber med en privat guide, der kender området og de mange offpist kilometer, ud og ind.

Overnatning

Charme er ikke det byen vinder flest point på, fordi mange af byens indkvarteringsmuligheder både er store, moderne og enormt effektive. Til gengæld byder Tignes på en bred vifte af overnatningsmuligheder, i mange forskellige prisklasser. Det er også dét, der gør det muligt for de mange unge mennesker, at søge mod det franske skisportssted. Uagtet om du ønsker at slå dig ned på et luksus hotel eller en hjemlig lejlighed, så kan det lade sig gøre i Tignes. Hav dog in mente at lejlighederne i Frankrig typisk er små og ikke altid specielt godt vedligeholdt. I takt med den stigende efterspørgsel på skiferie til Tignes, er der dog blevet bygget en masse nyt, så det er muligt at få fat på mere moderne lejligheder. I Tignes området er der flere steder gode muligheder for ski in ski out; Det er helt ideelt hvis familiens yngste har brug for en pause eller hvis man blot vil stikke ind til frokost og spare lidt penge på restaurantbesøg. Byen er ret kompakt og næsten alting er indenfor rækkevidde. I byen findes også mange ungdoms hoteller, hvor standarden ikke er den højeste, til gengæld kan du finde ophold til gode priser. I Tignes er der altså virkelig noget for enhver smag og med et stort spænd af prisklasser.

Mad og drikke

Restauranterne i terrænet serverer mad til enhver smag, hvor alle nok skal få stillet deres sult. Vær dog opmærksom på at priserne i Frankrig, generelt er højere end hos naboerne italien og Østrig. I dalen finder du flere gode supermarkeder; Her kan du handle ind, hvis du selv ønsker at stå for madlavningen og spare pengene på restaurantbesøg. Hvis det er de kulinariske oplevelser der trækker, finder du også i Tignes Michelin restauranten Ursus. Byen byder generelt på en række af traditionelle og mere fornemme restauranter. På de hyggelige spisesteder i byen, kan du finde alt fra det franske køkken; Særligt de mange slags oste der er kendt i de fransker alper, kommer du ikke udenom.

Transport

Tignes by ligger i dalen oppe i bjerget. Forbered dig derfor på lidt bjergkørsel, hvis du selv starter bilen. I byen findes der flere store parkeringsanlæg, hvor du kan smide bilen, når først du er fremme. Rejser du i højsæsonen kan det nogle steder, være fordelagtigt at bestille en parkeringsplads på forhånd. Gratis skibusser kører rundt i området, så det er nemt at komme frem og tilbage, uden bil. Er det mere en hurtig flyvetur der kalder, kan det naturligvis også lade sig gøre. Tag stilling til, om du vil gøre brug af en bustur eller en anden slags transfer fra lufthavnen til skisportsområdet. At tage bussen hele vejen til Tignes er ofte fordelagtig for økonomien. Mange rejseselvskaber arrangere sådanne ture. Selvom du skal forberede dig på mange timer i en bus, kan du til gengæld sove og slappe af på vejen, helt uden at skulle bekymre dig om GPS og benzin. Find en skiferie til Tignes her: Sunweb | Snowtrex

Oplevelser

Hvis du trænger til en hviledag fra pisterne er der bestemt også mulighed for, at udfolde dig på et hav af sjove oplevelser i Tignes. Uanset hvilken fest du er på jagt efter, skal du nok finde den i Tignes – Afterski, diskoteker og barer pryder nemlig stemningen i byen. Hvadenten det er hyggeligt bar stemning med livemusik eller sene nætter, der kalder. Og hvis du er til dans i skistøvler og pulserende feststemning i alpe solen, så skal du helt sikkert et smut forbi den velkendte La Folie Douce. Her bydes du til fest på et udendørs diskotek, midt på dagen og midt på bjerget. Særligt uge 7 og 8 er højsæson for det vilde natteliv, hvor gymnasie- og universitets elever også finder deres vej herhen. I området støder du på skiløb på olympisk piste, såvel som en snowpark der årligt besøges af de professionelle. I påsken kan du være med på en kigger, her afholdes der nemlig DM i freeride – en fest for både deltagere og tilskuere. Er det et adrenalinkick der kalder, kunne bungee jumping på pisten eller paragliding udover de franske alper måske være en sag for dig? Isklatring hører sig også under kategorien adrenalin rus, men er desuden en smuk naturoplevelse i sig selv. Er du mere til afslapning finder du også gode muligheder for både badeland, spa, sauna og wellness. Kan du omvendt ikke helt få nok af aktiviteter, så er der i byen også en sportshal hvor du kan prøve kræfter med blandt andet tennis, squash og en klatrevæg. Derudover finder du både en bowlingbane og kælke- og skøjtebane. En tur i hundeslæde kan du også teste af i Tignes.

Prisniveau

I Tignes er der generelt et højt prisniveau, særligt i sammenligning med destinationerne i nabolandene. I Tignes er der dog gode muligheder for at finde billige indkvarteringsmuligheder og dermed sikre dig det bedste skiløb, uden for store omkostninger. Restaurantbesøg ligger i den høje ende af skalaen, men som nævnt er der rig mulighed for selv at stå for madlavningen, ved at gøre brug af byens supermarkeder. Også med dit valg af transport, har du store indflydelse på hvor mange penge turen skal løbe op i. 6 dages liftkort til Tignes – Val d’isere koster for en voksen omkring 315 € (Svarende til 2360 kr.) Et tilsvarende liftkort til børn koster omkring 252 € (Svarende til 1890 kr.) Børn under 5 år står gratis på ski i Tignes! Og du kan desuden investere i et familie liftkort, hvor der også er penge at spare. Er du nybegynder kan du med fordel spare nogle penge, ved at nøjes med et liftkort til Tignes. Når du så senere på ugen føler dig klar til at udforske nye egne, kan du nemt og på daglig basis opgradere liftkortet til et Tignes-Val D’isere.

Historie

I 1948-1952 blev der i Tignes bygget en hydroelektrisk dæmning, der skulle stå for en stor del af Frankrigs behov for elektricitet. Byggeriet mødte stor modstand hos lokalbefolkningen og ironisk nok blev dæmningen aldrig for alvor taget i brug. Tignes befolkning var blevet lovet gratis strøm og blev desuden tilbudt at få genopbygget deres huse og få mere land. Med de penge fra regeringen, blev det muligt at bygge starten på dét skiområde vi kender i dag. Området som kendes som L’Espace Killy, er til ære for den succesfulde skiløber Jean-Claude Killy, som er tredobbelt olympisk mester og som er opvokset i Val D’isere. Udover at være kendt for sit sublime skiløb er byen også særpræget ved dens moderne udtryk. I takt med den stigende efterspørgsel på skiferie, er der nemlig blevet bygget både stort, moderne og effektivt i Tignes. De store hoteller med massere af mindre værelser og lejligheder, gør det muligt for Tignes hver sæson at huse et hav af turister og holde prisniveauet nede. Tignes er efterhånden blevet kendt som et offpist mekka og hvert år besøger tusindvis af mennesker området for mødet med det perfekte powder. Tignes har gennem årene ageret værter til en række af konkurrencer, inklusiv både både vinter OL og vinter X Games – det er en anden måde at sige, at forholdene i Tignes er i verdensklasse. De seneste år har Tignes arbejdet på at gøre området mere børne- og begyndervenligt.

Skiudstyr og skitøj til skiferie Tignes

Høje nøgne bjergtoppe er lig mere vind, som kan kræve mere beskyttelse for ansigtet. Det gælder særligt, når den står på gletscher skiløb som i Tignes. Derfor er en halsedisse altid et godt stykke tøj at have med sig. Også et par varme og vandtætte handsker er et must, når du skal på visit helt oppe i den tynde luft – Er du en frossenpind er et par luffer måske den bedste løsning for dig. Derudover kan du med fordel investere i uld skiundertøj, som er varmere og desuden bedre til at temperaturregulere end et syntetisk sæt skiundertøj. Som oftest er der massere solskinstimer i Tignes og derfor kan du godt forvente varme temperaturer, når det er vindstille. En god løsning er at have mange små lag på – på den måde kan du nemmere tage et lag af eller på, hvis temperaturen skulle ændre sig. Når turen går til Tignes, så husk også Solcreme og gode solbriller/googles – det får du helt sikkert brug for.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Er det dyrt at holde skiferie i Tignes?

Prisleje varierer fra område til område. I artiklen kommer vi ind på prislejet i Tignes.

Hvilket skiniveau er Tignes velegnet til?

Om du er begynder, øvet eller ekspert har en betydning for, om Tignes er det ideelle skiområde for dig. Læs om hvilket skiniveau Tignes er velegnet til i artklen.

Hvordan ser sne- og vejrforholdene ud i Tignes?

Sne- og vejrforholdene skifter fra år til år, og man kan aldrig vide sig sikker på forholdene. Få svar på hvordan forholdene ser ud i artiklen.

Forfatter
Picture of Emilie Lystberg
Emilie Lystberg

Emilie arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. I forbindelse med sit erhverv som skilærer har hun besøgt samtlige skilande og skiområder. Som uddannet og aktiv skilærer med bopæl i Østrig er hun en af magasinets go-to journalister, når der skal forfattes artikler om skilande og skiområder. Hun er et skiferie-leksikon uden lige, og det udtrykkes også i hendes skrivelser, hvor hun – udover at inddrage sine erfaringer med lande og områder – også inddrager sin faglighed fra sin profession.