Skiundertøj herre

Skiundertøj herre i mørkeblå
Sidst opdateret: februar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Hvis du skal holde varmen på bjerget, kan det inderste lag gøre en verden til forskel. Som mand kan du med fordel anskaffe dig skiundertøj designet til herrer. Det har et fit, en varmeevne og størrelse, som er designet til dit køn.

Magasinet Ski har i samarbejde med skiekspert Kristoffer Kristensen lavet en test af skiundertøj til herrer. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Skiundertøj Herre Test: Top 3 Bedste Skiundertøj Til Herrer

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Helly Hansen Comfort Light

Bedste skiundertøj til herre

Pris: 749 DKK

Helly Hansen Comfort Light Skiundertøj sæt er en perfekt kombination af komfort og funktion til vinteraktiviteter. Sættet har fortjent titlen som det bedste allround skiundertøj. Med Lifa® Stay Dry teknologien transporterer det fugt væk fra kroppen, så du forbliver tør og varm under fysisk aktivitet. Den lette konstruktion på 125g/m² gør det egnet til lag-på-lag påklædning. Trøjen har lange ærmer, og bukserne har lange ben, hvilket sikrer fuld dækning mod kulden. Flade syninger forhindrer irritation og øger komforten. Lavet af 100% polypropylen, materialet er både holdbart og hurtigtørrende. Dette gør det til et godt valg for aktive mænd i køligere vejr. Manglen på gylp kan være en ulempe, men den samlede ydeevne gør det til en god investering. Prisen er også attraktiv for dem, der søger værdi.

Annonce

2. RevolutionRace Movement LS

Bedste billige skiundertøj til herre

Pris: 550 DKK

RevolutionRace Movement LS Top er et alsidigt basislag. Det fungerer godt til både vintersport og andre intensive aktiviteter. Dette skiundertøj er lavet af 100% genanvendt polyester. Det gør det bæredygtigt og sørger for effektiv fugttransport. Den ribbede struktur og elastiske design giver fri bevægelse og komfort. Flatlock-sømmene mindsker irritation og risikoen for gnavsår, hvilket er vigtigt for aktive brugere. Toppen er lidt tyndere end mange andre modeller, hvilket giver bedre åndbarhed uden at gå på kompromis med varmen. Toppen kombinerer stil med funktionalitet til en pris, de fleste kan betale. Det er en testvinder og et godt valg som det bedste, billige skiundertøj til herrer.

Annonce

3. Arctic Outdoor Bornholm

Bedste premium skiundertøj til herre

Pris: 1.300 DKK

Arctic Outdoor Bornholm Baselayer er et virkelig godt valg til friluftstypen, der ønsker både komfort og ydelse. Dette skiundertøj kombinerer 56% Tencel, 38% Merino uld og 6% elastan. Med en vægt på 160 GSM er det let. Sammensætningen sikrer god varme, åndbarhed og hurtig tørring. Merino uld absorberer fugt og sved, mens Tencel har en kølende og antibakteriel effekt. Det betyder, at tøjet føles frisk og ikke lugter, selv efter længere brug. Tencel fremstilles også på en måde, der gør det nemt at genbruge ressourcerne. Dette gør Bornholm til et miljøvenligt valg. Det er designet til at give fleksibilitet og frihed til bevægelse. Uanset om du står på ski, går ture eller bruger det som ekstra isolering på kolde dage, er Bornholm et godt valg.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til skiundertøj til herrer

Hvad er skiundertøj til herrer?

Skiundertøjets fornemmeste opgave er egentlig, at du helst ikke skal bemærke, at du har det på. Et godt sæt skiundertøj vil sikre dig fri bevægelighed og en følelse af at være tør hele dagen. 

Det første lag skal transportere sved og fugt væk fra kroppen, da svenden ellers på sigt vil ende med at nedkøle kroppen. Et lavpraktisk eksempel for at bevise denne påstand er at slikke sig selv bag på den ene håndryg. Derefter puster man hen over håndryggen, hvor det tydeligt mærkes, at det fugtige område føles koldere end den resterende hud. Samme effekt vil et vådt sæt skiundertøj få på hele kroppen – derfor vigtigheden af at sørge for, at have et sæt skiundertøj, der transporterer sveden væk fra huden. Derudover skaber skiundertøjet et lille lag stillestående luft rundt om huden, som fungerer isolerende ud fra samme principper, som at en dunjakke giver en god isolerende effekt grundet det stillestående luft mellem dunene. 

Skiundertøj eller langt undertøj bruges derfor i mange sammenhænge til fysisk aktivitet i et koldt klima. Historisk set har langt undertøj været brugt som et praktisk isolerende lag i århundrede, hvor industrialisering gjorde det muligt at masseproducere fint vævet bomuld og uld klæder. Derudover var det også praktiske nattøj, der det var med til at tempererer kroppen optimalt under søvnen. 

Skiundertøj er derfor ikke en ny beklædningsgenstand, men det har siden dets begyndelse været under konstant udvikling imod de lækre og moderne sæt, som vi kan iklæde os i dag.

Hvorfor skal jeg købe skiundertøj designet til herrer?

Mænd og kvinders kroppe er ikke ens. Af den årsag er det vigtigt at købe et sæt skiundertøj, der er designet unikt til det mandlige køns fysiologi. Dette er medvirkende til at give et ideelt fit, der sikrer det ekstra lag, der skal holde din krop tør og varm. Yderligere viser undersøgelser, at mænd ofte producerer mere varme end kvinder, hvilket er uddybet senere i artiklen. Skiundertøj til mænd er derfor designet lidt lettere og tyndere frem for skiundertøj til kvinder. Unisex produkter kan være rigtig godt i mange andre henseender, men vi anbefaler, at du anskaffer et sæt designet til dit køn, idét det sikrer dig det mest ideelle fit, tykkelse og varmeevne. Alle sammen faktorer der er medvirkende til at gøre din dag på bjerget bedre!

Hvilket skiundertøj til herrer skal jeg vælge?

Du skal gå med det, der føles bedst. Selv det bedste tekniske argument kan ikke slå følelsen af at have et sæt på, som man føler sig godt tilpas i. Derudover skal man gøre sig bevidst, hvilke behov man har, inden man investerer i et nyt sæt skiundertøj. Her kan stikordene i de ovenstående testvindere helt sikkert spore dig ind på, hvilket sæt, der kunne være dit ideelle.

Så skal du på skiferie for første gang, behøver du ikke at købe dig fattig i tøj og udstyr. Selv vinderen i kategorien “bedste billige skiundertøj til herrer” byder på en ganske udmærket kvalitet, og kan holde dig tør og varm. Er du derimod den erfarne og kompromisløse skiløber, så kan du med fordel anskaffe dig et sæt i den højere ende af prisskalaen.

Kombinér skiundertøj til herre med andet skitøj til herrer

Kun skiundertøj får dig ikke varm og tør gennem en hel dag. Derfor vil vi i det kommende afsnit fokusere på andre vigtige beklædningsgenstande, der kan sikre dig en tør og varm skiferie. Vi vil især se nærmere på mindre tøjdele, der sammen med skiundertøjet beskytter kroppen mod det kolde klima i bjergene.   

Her kommer halsedissen som et must-have. Den sikrer en perfekt overgang mellem ansigtet og kroppen; et område, der ofte kan være forbundet med et stort varmetab. Yderligere kan halsedissen trækkes helt op og dække for næse og mund, hvis der skulle være en kold vind i liften.

En lignende lille genstand, der kan sikre et par ekstra timer på bjerget, er et sæt inderhandsker. Inderhandskerne giver et ekstra isolerende lag, og fungerer ligesom skiundertøjet, da det transporterer fugt og sved væk fra hænderne. Yderligere findes der inderhandsker, der er kompatibel med touch-screen, hvilket er en fordel, når det perfekte feriebillede skal tages.

På de kolde dage vil det også være en fordel at iklæde sig en midlayer, som for de fleste fungerer som isoleringslaget. Dette kunne være en tykkere trøje eller en lettere fleecetrøje, der sikre dig et ekstra lag af beskyttelse mod kulden. 

Generelt kan det siges, at du skal tænke i lag, når du iklæder dig til tiden i sneen. 

Vedligeholdelse af skiundertøj til herrer

Efter en lang dag på bjerget vil skiundertøjet muligvis være en smule medtaget efter dagens fysiske udfoldelser. Husk derfor at sørge for at vaske skiundertøjet på den mest hensigtsmæssige måde, således du skåner det og kan bruge det i så lang tid som muligt.

Sørg derfor altid for at læse vaskevejledningen på det enkelte sæt. En tommelfingerregel er, at skiundertøj af syntetiske materialer skal vaskes ved 40 grader. Du kan med fordel undlade skyllemidlet, da det vil skade fibrene i tøjet.

Derudover vil det være en fordel at gøre brug af flydende vaskemiddel frem for pulver, da det slider mindre på tøjet. Yderligere kan en vaskepose benyttes for at mindske slid, især hvis det vaskes med andet tøj.

Ligeledes vil det være en fordel at hænge det til tørre frem for at smide det i tørretumbleren, hvilket heller ikke er nødvendigt, da det syntetiske materiale tørrer hurtigt.

Skiundertøj, der er fremstillet i uld, skal helst vaskes på speciale uld-programmer eller skånsomme 30 graders programmer. Ofte kan vasken dog spares ved undertøj i uld, da ulden fra naturens side af har en selvrensende effekt. Du kan derfor med fordel hænge skiundertøjet ud i det frostklare vejr på skiferien, hvor den vil være frisk og lugtfri til dagen efter.

Generelt anbefaler det, at skiundertøj vaskes så lidt som muligt. Sørg yderligere for at opbevare skiundertøjet et tørt sted hen over sommeren. En pose halv muggent skiundertøj er i hvert fald ikke meget ved, når den lange sommer endelig er forbi!

Valg af skiundertøj til herrer

Materialer

Skiløber iklædt skiundertøj til herrer

Inden for skiundertøj findes der grundlæggende to skoler, hvor der på den ene side er undertøj, der primært består af syntetiske kunstmaterialer. På den anden side er det skiundertøj, der indeholder uld, hvor især merinouldens kvaliteter har gjort sit indtog på markedet for skiundertøj.

Syntetiske

De syntetiske kunstmaterialer udmærker sig ved at have en høj evne til at være svedtransporterende og åndbar, som du kender det fra f.eks. løbetøj. Disse sæt vil oftest være produceret af kunstmaterialer som polyester, nylon og elastan.  Yderligere er en fordel ved disse sæt, at de oftest er meget lette og komfortable at have på. Sættet holder sin størrelse og sidder oftest tæt til kroppen på en behagelig måde. Derimod er ulempen ved kunstmaterialer, at de ikke har en særlig høj isoleringsevne, hvis man skulle blive våd og klam. 

Naturlige

Denne evne har sæt med uld derimod, at de i højere grad har evnen til at isolere og give varmen, selvom det skulle blive fugtigt. Sæt, der indeholder uld, vil derfor helt sikkert være at foretrække for frossenpinde og på kolde dage. Især produkter med merinould kan anbefales, da den fine kvalitet sikrer, at den ikke kradser og irriterer, hvor mange formentlig afskrækkes af uld grundet oplevelser med bedstemors kradsende uld-trøjer fra barndommen.

I den ideelle verden vil man derfor have et sæt skiundertøj af uld til de kolde dage og et sæt af syntetiske materialer til dagene i foråret, hvor solen kan varme dejligt.

Funktioner

Skiundertøj er på mange punkter en rimelig konservativ beklædningsgenstand, der ikke har udviklet sig drastisk gennem århundrede. Dog beviser mærker som blandt andet Mons Royale, at skiundertøj sagtens kan indeholde en masse brugbare funktioner, som kan gøre dagen på bjerget endnu bedre.

En generel funktion, som mange sæt skiundertøj fokuserer på er at dække i skellene mellem de enkelte lag. Her kan f.eks. nævnes trøjer, der har ekstra lange ærmer og med hul til tommelfingeren, så der ikke kommer sne ind til huden mellem handsken og jakken.

Samme funktioner kan ses ved trøjer med hætter, der kan trækkes ind under skihjelmen for at mindske varmespildet i ansigtsregionen, der oftest er det område, hvor mest varme går til spilde.

Derudover kan sæt, der er designet ud fra princippet en heldragt/onepiece også være praktisk, da det også forebygger varmespild og sne på maven ved evt. styrt.

En anden god funktion kan være, at købe skiunderbukser, der kun har en 3/4 længde af normale bukser. Dette er en fordel, da skiunderbukserne så vil stoppe ved støvleskaftet på skistøvlen, hvor folder i skiunderbukserne oftest kan være grund til stor irritation og smerter i skinnebenet, hvis man har skiunderbukserne nede i støvlen. 

En lynlås i halsen skal heller ikke undervurderes, da dette kan give en mulighed for hurtigt at afgive noget varme inden det omdannes til sved! Skiundertøj er derfor ikke nødvendigvis kun en langærmet t-shirt.

Størrelse

Denne tabel kan bruges som vejledning til at finde den rigtige størrelse af skiundertøj til herre. Det er vigtigt at tøjet har den rigtige størrelse, da det ellers kan miste sin evne til at holde dig varm og tør.

Størrelse 

Livvidde (cm)

Bryst (cm)

Indersiden af ben (cm)

S

70-78 

85-92

76

M

78-90

92-104

78

L

90-100

104-104

78

XL

100-108

104-124

79

XXL

108-118

124-134

80

XXXL

118-130

134-142

80

Det er også vigtigt at huske på, at der er en grund til, producenter vælger at tilbyde skiundertøj til både mænd og kvinder. Det er ikke et markedsføringsstunt; der er en række forskelle på mænd og kvinder, heriblandt form, højde og evne til at holde varmen. Disse forskelle betyder, at det optimale er at købe skiundertøj udviklet til ens køn.

Fit

Grundlæggende skal skiundertøj ofte være rimelig tætsiddende. Dette skyldes, at sættet skal fungere som et ekstra lag rundt om huden, der transportere fugt og sved væk. Dermed ikke sagt, at skiundertøjet skal tvinge dig til at holde maven inde hele dagen. Gå derfor med et sæt, som du føler dig komfortabelt i samt byder på en god bevægelighed. Du kan derfor med fordel bestille en størrelse større, hvis du skulle ligge i skellet mellem to størrelser. Derudover kan størrelserne også variere producent til producent. Så følg den enkelte producents vejledende tabeller med mål, hvis dette er muligt.

Vægt

Når det kommer til skiundertøj, så har vægten ofte betydning for varmeevnen: letvægt (moderate til kølige temperaturer), midvægt (kølige temperaturer) og tungvægt (under frysetemperaturer). Tag derfor højde for faktorer som klimaet, aktivitetsniveau og din egne præferencer i forhold til, om du er en frossenpind eller altid har en indre brændeovn tændt, når du vælger tykkelsen af dit skiundertøj. Er du den sporty skiløber, hvor pulsen stiger lineært med pistens hældning, kan du med fordel vælge et tyndere og lettere sæt. Er du mere til kontrol og et par pauser, hvor du iagttager den betagende udsigt i bjergene? I så fald vil en lidt tykkere kvalitet helt sikkert være behjælpeligt med at holde varmen.

Generelt skal du tænke i lag, når du iklæder dig din ski-uniform. Her er skiundertøjet det første lag (også kaldet inderlag, baselayer på engelsk), der skal holde dig varm og tør. Derefter skal du tænke i et midterlag (også kaldet midlayer), der skal isolere dig mod kulden, hvilket kunne være en mindre dunjakke eller en fleecetrøje. Det sidste lag skal sikrer dig mod vind og vejr, hvor det er vigtigt at tænke i udstyr, der er vandafvisende samt holder den kolde vind ude. Lag-på-lag-metoden er en sikker vinder for at holde varmen gennem hele dagen lang, så det vil vi anbefale til enhver tid.

Design

Generelt er skiundertøj designet til herrer en meget konservativ størrelse, hvor farvevalget ofte spænder mellem de mørke farver (typisk sort og mørkeblå). Der findes også andre farve muligheder til dig, der har et ønske om at skille dig ud fra mængden af sortklædte personer skiløbere. Dette er et punkt, der nok i højere grad skal afgøres ud fra ens subjektive holdning frem for rationelle argumenter. Ellers så har din ægtefælle, kæreste eller mor helt sikkert også en god holdning til, hvordan det skal se ud.

Temperatur

Som tidligere nævnt er det klima, du skal ud i en afgørende faktor for, hvilket sæt skiundertøj der vil være det mest ideelle for dig. Hvis du drager til de skandinaviske fjelde i vintermånederen, kan du med fordel vælge et sæt med lidt mere gods i (merinould), hvor der er en mere isolerende effekt allerede i det første lag. Derimod, hvis du drager til de italienske solbeskinnede piste, kan du snildt nøjes med de tyndere sæt, der i højere grad består af syntetiske materialer. Dog skal du her være opmærksom på, at flere områder i Alperne tilbyder skiløb i over 3000 meters højde over havet, hvor temperaturene ofte er væsentlig lavere og vinden barskere end nede i dalen – det er derfor altid en tanke, du skal have i baghovedet, når du bevæger dig op i terrænet om morgenen. Du kan derfor med fordel have en lille taske med på ryggen med et ekstra lag, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Pris

Som med så meget andet hænger pris og kvalitet ofte sammen – og her er skiundertøj ingen undtagelse. Dermed ikke sagt, at du ikke kan få et rigtig fint sæt herre-skiundertøj til en hel fair pris, hvilket vores testvinder i kategorien “bedste billige skiundertøj herre” er et klart bevis på. Står du derfor foran din første oplevelse med ski under fødderne, så er et sæt skiundertøj til 1000 kr. bestemt ikke et must-have. Der skal være proportionalitet i tingene, og det handler også meget om klimaet for det givne skiområde. Hvis turen går til Skandinavien, kan du gøre dig klog i at købe et dyrt sæt merinould skiundertøj, mens skiferien sydpå taler for et syntetisk sæt.

3 tips til skiundertøj til herrer

Tip 1: Tænk lag-på-lag 

Skiundertøjet er en essentiel del af lag-på-lag teknikken, som står på første side i skiløberens ABC. Det er lettere at isolere sig ved at bruge flere lag frem for én tyk jakke. Samtidig er det også lettere at temperere kroppen til klimaet omkring en. Her kan det, som tidligere nævnt, anbefales at have en lille taske med på ryggen, hvor du kan lægge et overskydende lag i eller have et ekstra lag liggende.

Tip 2: Gå med det sæt du føler dig hjemme i 

På nogle måder er skiundertøj lidt ligesom den ene t-shirt, som man skal have på søndag formiddag. Vores råd er at gå med det sæt, som føles mest behageligt. Men ikke mindst også gå med det sæt, der har de tekniske egenskaber og funktioner, som du vurderer passer dig bedst.

Tip 3: Skiundertøj er ikke bare skiundertøj 

Brug lidt penge på et ordentlig sæt skiundertøj. Skiferie er ikke en billig ferieform, men samtidig vil det også være ærgerligt at spilde en helt uges dyr ferie på at stå og fryse. Alle sæt i vores test kan holde dig varm og tør. Det behøver ikke at koste alverdens at have et nyt og lækkert sæt skiundertøj i stedet for at bruge sin gamle nattrøje som skiundertøj.

Hvad siger undersøgelser om skiundertøj til herrer?

Et østrigsk studie fra 2013 satte sig for at teste forskelligt skiundertøjs funktion samt forskellen mellem kvinder og mænd på dette punkt. Studiet tog udgangspunkt i problemet, som mange skiløbere har oplevet, at varmen og pulsen stiger, mens man står på ski, hvorimod kulden indtræffer på lift-turen på vej op, hvor man er fysisk inaktiv. Testen afprøvede fire forskellige tykkelser af skiundertøj på testpersonerne, hvor der var monteret måleinstrumenter forskellige steder på kroppen, der kunne måle sved og temperatur. Forsøget foregik i et nedkølet laboratorium, hvor testpersonerne skulle cykle på en kondicykel med indlagte pauser for at se, hvordan kropstemperaturen reagerede, hvor pauserne skulle simulere lift-turen. 

Resultatet blev, at temperaturen steg især omkring overkroppen, hvor det største varmeoverskud kommer i forbindelse med pauser. Ud fra dette studie vil det derfor være en idé at åbne jakken eller udluftning kort inden en planlagt pause, så kroppen kan afgive noget af den overskydende varme. Yderligere viste studiet, at der var en betragtelig forskel mellem kvinder og mænd. Grundlæggende kunne det konkluderes, at mænd har en højere temperatur på hudoverfladen samt afgiver mere sved end kvinder ud fra målingerne. Yderligere blev testpersonerne efterfølgende spurgt ind til hvilke af de fire tykkelser af skiundertøj, der havde fungeret bedst for dem. Her var tendensen også, at mændene foretrak skiundertøj af tyndere kvalitet, hvorimod kvinderne helst ville iklæde sig skiundertøj af den tykkeste kvalitet.

Ergo, du bør købe mindre isolerende skiundertøj med gode egenskaber inden for fugt- og sved transportering som mand, og som kvinde bør du anskaffe dig mere isolerende skiundertøj.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilket skiundertøj til herrer er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret det 3 bedste skiundertøj til herrer. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Skiundertøjet til herrer vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger skiundertøj til herrer?

Valget af skiundertøj til herrer afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Body Climate Differences for Men and Women Wearing ….” https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S187770581301103X. Åbnet 13 dec. 2020.
Forfatter
Picture of Kristoffer Kristensen
Kristoffer Kristensen

Kristoffer arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Som uddannet og aktiv skilærer bosætter han sig i Østrig hver skisæson for at undervise begyndere såvel som øvede skiløbere. Udover at have erfaring med undervisning i skiløb, er han tidligere skibutiksmedarbejder. I hans tid som butiksmedarbejder arbejdede han med skiudlejning, kunderådgivning og salg. Opgaverne spændte bredt – alt lige fra at tilpasse ski og skistøvler for familien Jensen til at hjælpe lokale kunder med at købe det helt rette skiudstyr. Det driver ham at lære fra sig, dele ud af hans viden og viderebringe hans passion og glæde for skisporten – både i undervisning, butik og på skrift.