Oakley Skibriller

Mand iført Oakley skibriller
Sidst opdateret: december, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

Evnen til at se klart er alfa omega, når det kommer til skiløb. Her har Oakley specialiseret sig i at give dig de bedste muligheder for at kunne se klart under alle forhold. Unikt design og teknologi har gjort Oakleys goggles til et verdensomspændende brand, som altid bør overvejes i jagten på et nyt par skibriller.

Magasinet Ski har i samarbejde med skiekspert Kristoffer Kristensen lavet en test af Oakley skibriller. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Oakley Skibriller Test: Top 3 Bedste Oakley Ski Goggles

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Oakley Line Miner PRIZM

Bedste allround Oakley skibriller

Pris: 1.200 DKK

Vinderen i kategorien “bedste Oakley skibriller” er Oakley Line Miner PRIZM. Det er en rigtig allround skibrille, hvor du får Oakleys kvalitet og teknologi til en fair pris. Den store ramme sikrer bredt udsyn og PRIZM teknologien giver dig et optimalt lysindfald.

Annonce

2. Oakley Target Line L

Bedste billige Oakley skibriller

Pris: 1.070 DKK

Oakley Target Line L skibriller er et imponerende valg for budgetbevidste skiløbere, der ønsker høj ydeevne uden at sprænge banken. Med sin slanke, rektangulære ramme forbedres synsfeltet, mens tre lag skum forbedrer komforten. Brillerne er også kompatible med en lang række hjelme og har en F3 antidug linse der sikrer, at der ikke opstår dug på linsen.

Annonce

3. Oakley Flight Deck PRIZM

Bedste premium Oakley skibriller

Pris: 1.960 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium Oakley skibriller” er Oakley Flight Deck PRIZM. Brillerne har en dugforebyggende dobbeltlinse, som sikrer optimal ventilation. Derudover giver brillen et stort udsyn og byder på god ventilation.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til Oakley skibriller

Hvad er Oakley skibriller?

Oakley er et amerikansk baseret firma, der siden dets grundlæggelse i 1975 har været markedsførende inden for briller til forskellige sportsgrene. Især deres skibriller og goggles har været revolutionerende for hele markedet. Et bevis på dette er Oakleys ikonisk O-frame, der så dagens lys helt tilbage i 1980.

Siden har design og teknologi fortsat udviklingen frem mod de moderne skibriller og goggles, som Oakley producerer i dag. Oakley hører uden tvivl til i den høje ende af prisskalaen, men samtidig er det ikoniske O på remmen også garant for en høj kvalitet. Oakley burde derfor altid være på ens radar, når man er på udkig efter et nyt par goggles. 

lyserøde Oakley skibriller

Hvorfor skal jeg købe skibriller fra Oakley?

Oakley er et verdensomspændende brand, der er garant for en høj kvalitet. Modsat mange andre brands, så er Oakleys primære fokus på at udvikle de bedst mulige sportsbriller. Derfor er Oakley indehavende af en række teknologier og features, som utvivlsomt gør én Oakley skibrille til mere end blot hvilken som helst skibrille.

Oakley er ikke nødvendigvis de billigste skibriller på markedet, men du er til gengæld sikret en kvalitet og et brand, der er bygget op gennem årtier. En investering i en Oakley skibrille vil derfor utvivlsomt være en investering med et godt afkast på den lange bane i form af optimalt syn gennem din skidag. 

Hvilke skibriller fra Oakley skal jeg vælge?

Oakley har et stort sortiment af forskellige skibriller, så der kan være nogle skibriller fra Oakley, der vil passe dig bedre end andre. Generelt er de fleste Oakley goggles udstyret med mange standard funktioner og features, som er standard ved Oakley. Det der ofte adskiller topmodellerne og de billigere briller ved Oakley er linsen.

De dyrere modeller har ofte PRIZM technology, hvilket giver dig et skarpere syn, da kun de brugbare lysbølger trænger gennem linsen. Derudover vil de dyrer modeller ofte også give dig mulighed for at skifte mellem forskellige linser alt efter vejret. 

Derudover producerer Oakley også skibriller i forskellige størrelser. Derfor skal du være opmærksom på, at hvis du har et stort hoved, så skal du nok have fat i en XL model og modsat en mindre brille, hvis dit hoved er lidt mindre.

Oakley er i høj grad også et stilistisk valg. Om du vælger den ene eller den anden goggle betyder nødvendigvis derfor ikke så meget for kvaliteten, da den er rimelig konsekvent høj. Derimod giver Oakley dig muligheden for at vælge mellem en række forskellige serier og designs af stel/ramme og remme, der kan give dig dit unikke udtryk. Når det kommer til Oakley er det derfor helt okay at gå efter det look, som man ønsker frem for kvalitet, da kvaliteten og funktionerne er standard. 

Kombinér Oakley skibriller med andet skiudstyr

Oakley er i de seneste år også begyndt at udvikle andre produkter, der kan forbedre din dag på bjerget. Især er Oakleys skihjelme et oplagt valg at kombinere med dine ski goggles fra Oakley, da de er designet til at passe sammen.

Det har den fordel, at der ikke vil være mellemrum mellem hjelm og goggle, hvilket ellers vil være både koldt for panden. Derudover giver det generelt heller ikke de største stilpoint med dette mellemrum mellem skihjelmen og panden. Alle Oakleys skihjelme lever op til standard sikkerhedskravene, og topmodellerne er udstyret med ekstra funktioner og sikkerhed som f.eks. MIPS.

Derudover kan du også iklæde dig et sæt skitøj fra Oakley. De producerer en række forskellige kollektioner af en god kvalitet, der kan fuldende dit look sammen med dine goggles. De har blandt andet fået deres team-rider Ståle Sandbech til at designe et sæt skitøj, der uden tvivl vil høste anerkendende blikke på pisterne. Derudover producerer Oakley også en række praktiske accessories fra alt mellem t-shirts, beanies og handsker, der kan fuldende dit look.

Vedligeholdelse af Oakley skibriller

Det er simpelt at holde sine Oakley skibriller funktionsdygtige mange år frem. Reel vedligeholdelse er derfor ikke nødvendigt, men her er et par tips til, hvordan du forlænger levetiden på din goggles fra Oakley. Alle Oakleys skibriller kommer i en mikrofiber-pose, der er den ideelle klud til at rengøre ens lense med. Du kan have denne mikrofiber-pose med i lommen, som du kan tage frem og pudse lensen forsigtigt med gennem skidagen.

Disse mikrofiber sikrer, at lensen ikke bliver ridset. Du skal især være varsom omkring skibriller med Iridium linse, da disse linser er særlig følsom for ridser. Her skal du heller ikke tage bagsiden af hånden til hjælp, hvis du lige er kørt gennem en snesky fra en snekanon, da de små iskrystaller kan lave ridser i linsen og dermed nedsætte linsens evne til at tage det rigtige lys ind. Derudover skal du generelt kun tørre ydersiden af lensen af, da indersiden er behandlet med et anti-fugt lag, som du ellers vil ødelægge. 

Oakley sælger nogle små officielle rengøringssæt, som du kan forkæle din goggle med, hvor der er en brillerens samt en klud med til at pudse brillen med. Ved et styrt skal du generelt forsøge at ryste brillen forsigtigt fri for sne, hvorefter du kan tage mikrofiber-posen frem til at tøre forsiden af linsen af. 

Herefter skal du lade linsen fortrænge det sidste fugt ved at køre afsted, så der kan komme luft igennem brillen. Når du opbevarer din brille, skal den være helt tør, så der ikke opstår mug i skummet eller lignenden. Derudover kunne du investere i en lille kasse til dine briller, der vil beskytte dem mod slag under transport og opbevaring. Oakley sælger selv en lille taske til dette formål.

En anden lille ting, der kan redde dig fra nogle ridser i linsen er, at investere i en såkaldt goggle-sok. Dette er et stykke stof med elastik, som du kan spænde rundt om brillen, når du f.eks. tager liften op om morgen. En lifttur er nemlig ofte en kilde til ridser, da ski, stave og liften hurtigt kan komme til at sætte sit aftryk på linsen. 

Med simple tiltag kan du altså holde liv i din Oakley skibrille i mange sæsoner. Det vil ofte være lensen, der bøjer under først – og i dette tilfælde vil du nemt kunne købe en ny separat linse til de fleste modeller, som du kan sætte i din ramme. Generelt er det ofterer moden, der ukonkurrerer en Oakley skibrille end det er kvaliteten.

Valg af Oakley skibriller

Linse

Linsen er måske den mest essentielle del af en skibrille. Her har producenterne især i de seneste år udviklet teknologier, der giver dig en bedre chance for at kunne se konjunkturerne i sneen. Her har Oakley udviklet PRIZM technology, der fremhæver kontraster i sneen under alle lysforhold. Princippet bag PRIZM technology er, at lensen kun lukker specifikke lysbølger ind.

En PRIZM linse vil sortere de støjende og forurenende lysbølger fra, der forvirrer øjet og samtidig forstærke de lysbølger, som gør kontrasterne stærkere. Lysspektret manipuleres eller fintunes altså til fordel for den måde, som vores øjne og hjerne opfatter lys på. Langt de fleste af Oakleys briller har denne teknologi, og det gør virkelig en forskel.

Med en PRIZM linse ser du konjunkturerne markant bedre end med det blotte øje. Alle Oakleys briller beskytter dine øjne 100% mod UV lys, så du ikke skal bekymre dig om at blive sneblind. En skibrille er derfor også en del af det sikkerhedsudstyr, der skal få dig sikkert gennem dagen. 

Form

Oakley har lidt forskellige former på deres linser. Grundlæggende har alle deres linser og briller en kurvet form horisontal. Når det kommer til vertikal er der dog lidt forskel mellem modellerne. En model som Flight Deck har et mere kurvet glas vertikalt.

Det giver den fordel, at der er mere luft mellem ansigtet og glasset, hvilket blandt andet forebygger risikoen for at lensen dugger til. Modsat har deres mere retro model Line Miner en rimelig flad linse vertikalt. Fordelen ved dette er, at linsen er placeret tættere på øjnene, som giver et lidt bredere udsyn.

Farve

Oakley producere en række forskellige farver af lenser. Det har de dog primært gjort af den årsag, at de forskellige farver lukker mere eller mindre lys ind. Vælg derfor den linse, der giver bedst muligheder for at se under de vejrforhold, som du befinder dig i frem for den linse, der matcher dit outfit bedst.

Her vil du med fordel kunne købe én linse til dage med dårligt vejr, der lukke meget lys ind samt en linse, der lukker det meste lys ude på de dage med fuld solskin, så dine øjne ikke blændes. Samtidig kunne en kompromis også være, at vælge en af linserne i midten af lysspektret, der fungerer under alle vejrforhold.

Du kan bruge dette skema til at danne dig et overblik over, hvilke linser, der passer dig bedst. 

Vejrtype 

Oakley linse 

Fuld solskin 

Black Iridium 

Sol/overskyet 

Shapphire Iridium 

Jade Iridium 

Thourch Iridium 

Overskyet/snevejr 

Rose 

Hi Pink Iridium 

Persimmon 

Linserne gøres ofte også op i VLT (visible light transmission), der er en indikator/procentsats for, hvor meget lys linsen lukker ind. Gå efter en linse med høj VLT på overskyet dage og omvendt en lav VLT på dage meget solskin.

FOV (field of view)

FOV er ikke en uvæsentlig faktor for at få det optimale ud af sine skibriller. Generelt har udviklingen været, at skibriller er blevet større og større, hvilket giver dig et bredere udsyn. Generelt laver Oakley også store rammer, der giver et bredt udsyn og naturligt udsyn for dig, som ikke begrænses af selve rammen på skibrillen. Modeller som Flight Deck og Fall Line er ligefrem Frameless, hvilket giver et endnu bredere udsyn. Dog skal du være opmærksom på, at finde den rigtige størrelse og fit, da det ellers kan begrænse dit udsyn. 

Skum

Skummet mellem brillen og dit ansigt er ikke en uvæsentlig faktor, da det skal give et komfortabelt fit selvom man skulle svede eller møde en pukkel på pisten. Her har Oakley i mange af deres modeller et 3-lags svedtransporterende skum, der holder fugt væk fra ansigtet. Derudover er det muligt, at der kan trække frisk luft igennem, som er en vigtig faktor for, at brillen ikke dugger til. 

Funktioner

Oakley har udviklet en række forskellige funktioner, som kan gøre din dag på bjerget. En gængs feature er, at remmen har en silikonekant på indersiden. Det har den fordel, at remmen bliver siddende på hjelmen, hvor du har placeret den.

Derudover er remmen justerbar, så den kan passe på alle hjelme og hoveder. Som tidligere nævnt er det også en god funktion, at det er muligt at skifte linse i langt de fleste modeller fra Oakley, så du kan gøre din skibrille til den optimale hver dag. Alle Oakleys linser er også behandlet med et anti-dug materiale på indersiden af lensen, der mindsker risikoen for, at linsen dugger til. 

Hvis du bruger briller til hverdag er det også en god ting at kigge efter om brillen har OTG (over the glasses). En simpel men vigtig funktion der gør, at du kan have skibriller uden over dine normale briller. Oakley gør også en dyd ud af at skabe en stærk linse, der øger din sikkerhed. De fleste af Oakleys goggles lever derfor op til standarder for sikkerhedsbriller. 

Størrelse og Fit 

Når det kommer til skigoggles kan det være svært at lave en specifik størrelsesguide for, hvad der passer dig bedst. Oakley producerer flere af deres modeller i forskellige størrelser, så hvis du har et stort ansigt bør du selvfølgelig i højere grad gå efter en goggle med en stor linse. 

Men størrelsen på en goggle drejer sig i større grad om personlige referencer samt hvordan den passer sammen med din skihjelm. Prøv derfor altid dine skibriller sammen med din skihjelm inden ud køber dine Oakley goggles. Du skal gå efter en brille, der integreres godt med hjelmen, så der ikke er nogen markante huller mellem hjelm og skibriller. 

De fleste af Oakleys goggles er som udgangspunkt unisex, så produkterne passer til begge køn. De udvikler dog briller specifikt udviklet til børn, da deres hoveder er mindre. Derudover har Oakley også valgt at lave nogle af deres produkter i et “asia fit” til personer med en lavere næseryg og lidt mindre hoved.

Design

Oakley laver et hav af farver og designs på deres remme og rammer, så du burde kunne finde en, der falder i din smag. Oakley har samarbejde med flere store stjerner inde for skiverdenen som f.eks. freestyle-stjernen Henrik Harlaut, der designer sin personlige brille, som du kan købe. Som tidligere nævnt laves linserne også i forskellige farver, men her skal du i højere grad gå efter den linse, der passer bedst til vejrforholdene end farven på linsen.

Pris

En Oakley skibrille hører uden tvivl til i den højere ende af prisskalaen på markedet. Dermed ikke sagt, at du ikke kan få en Oakley skibrille til fornuftige penge. De billigste starter omkring 500 kr, hvor du får en standardbrille uden mange af de teknologier og features som topmodellerne har. 

Topmodellerne koster nemlig oftest op med 2000 kr, som er noget af en investering. De dyre modeller gør måske ikke din dag 4 gange bedre, men pris og kvalitet hænger sammen her, som det gør med så meget andet. Gør dig derfor bevidst om, hvad dit behov er inden du køber din Oakley goggle.

3 facts om Oakley skibriller

Fact 1: Unikt design 

Oakley både tør og lykkes ofte med nye banebrydende designs. Dette kan bevises helt tilbage fra den første O-frame. De seneste sæsoner har de især skabt forskellige solbriller til skiløb, der har nye højder for, hvordan en skibriller også kan se ud. Derudover laves der utallige designs på de forskellige modeller, så du kan finde din personlige rem og brille. 

Fact 2: PRIZM technology

PRIZM teknologien er ikke bare et fancy salgstrick. Det virker tydeligt, og fremhæver mange flere kontraster i sneen end en normal linse vil gøre eller det blotte øje. Gå derfor efter en linse med PRIZM technology, hvis du overvejer at investere i en Oakley goggle. 

Fact 3: Testes i virkeligheden 

Oakley har et tæt samarbejde med deres team-atleter, når de udvikler nyt udstyr. Verdensstjerne inde for både alpintskiløb og freeride/style er ambassadører for Oakleys goggles, som er med til at udvikle endnu bedre produkter. Selv det amerikanske militær bruger Oakleys briller. Oakley er derfor en garanti for, at du får et produkt i hånden, som er god nok til de bedste. Forhåbentlig er det derfor også godt nok til dig.

Om Oakley skibriller

Historie

Oakley har været under konstant udvikling siden det startede som et garageprojekt tilbage i 1975. I starten var Oakley primært koncentreret om at levere produkter til motocross-sporten. Dette ændrede sig dog markant i 1980, hvor Oakley lancerede den ikoniske O-frame goggle.

Herefter skiftede fokus mod at skabe de bedst mulige sportsbriller. Med kraftig markedsføring og den stigende interesse for ekstremsport op gennem 90’erne blev Oakley goggles et modeikon. I dag er Oakley et verdensomspændende brand, der leverer sportsbriller til stort set alle tænkelige sportsgrene. Oakley holder dog stadig fast i rødderne, da der jævnligt kommer relanceringer af tidligere modeller bare med moderne funktioner og teknologi. 

Sortiment

Oakley er uden tvivl mest kendt for deres sportsbriller, hvor deres goggles til ski og snowboard er nogle af deres mest ikoniske produkter. Modeller som Line Miner, AirBrake og Flight Deck er beviser på dette. Oakley er dog også begyndt at producere blandt andet skitøj og skihjelme af en god kvalitet, som du kan sammensætte med dine skibriller fra Oakley. 

Konkurrenter

Oakley er uden tvivl en af de markedsførende aktører, men der findes også andre store mærker som Smith, Giro og Anon, hvis primære fokus også er at udvikle de bedste ski goggles. Derudover er der de seneste år også opstået en række mindre brands, der ved hjælp af internettet har formået at nå ud til mange kunder. Et eksempel på dette kunne være det danske Messy Weekend, der leverer goggles af en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris.

Fordele

Oakley er et ikonisk brand, hvor den nyeste og bedste teknologi er standard. Derudover er Oakley også first movers på mange punkter, da de skaber nytænkende designs og nye funktioner. Dette gør de i samarbejde med deres atleter, hvor både racere og freeridere/stylere er med til at gøre Oakley unikke både på design og teknologi. 

Oakley er derfor helt sikkert gode til at skabe en fortælling omkring deres produkter, at de er en del af livsstilen i bjergene. Derudover har de også gjort deres ikoniske ovale O på remmen til et modeikon, der høster anerkendelse bredt i skimiljøet. Oakley er på mange måder derfor det sikre valg, der både er god smag og høj kvalitet i et produkt. 

Ulemper

Den primære ulempe ved Oakley skibriller er nok prisen. Oakley er et stort verdensomspændende brand, som der er en stor efterspørgelse efter. Man skal derfor gøre sig bevidst, at man også vil komme til at betale nogle penge blot for, at der er det ikoniske O på remmen, når man køber Oakley skibriller.

Konkurrenter til Oakley har også udviklet magnetsystemer, der gør det utrolig simpelt og let at skifte linse i løbet af dagen. Et lignende system kunne man godt savne ved Oakley, da et linseskifte på selv nogen af topmodellerne ikke lige er noget, som man ordner i stoleliften.

Hvad siger undersøgelser om Oakley skibriller?

Den teknologiske udvikling har også gjort sit indtog inden for skiudstyr. Flere goggle producenter er begyndt at udvikle såkaldte HUD-goggles (heads-up display), hvilket Oakley også har kastet sig ind i kampen med at udvikle. Princippet er, at du har en lille integreret skærm i brillerne, der kan give dig informationer i dit synsfelt. Dette kunne være informationer omkring vejret, fart, beskeder fra din telefon og andre brugbare informationer.

Et studie har undersøgt om HUD-goggles ændrer adfærden på folks skiløb. Ud fra en gennemgående test af folks adfærd blev resultatet, at adfærden ikke umiddelbart ændres nævneværdigt ved hverken begyndere eller øvede skiløbere ved brugen af HUD-goggles. Dog blev det observeret, at gode skiløbere ved brugen af HUD-goggles løb generelt hurtigere på stykker med stejl pist lige inden et fladt stykke med HUD-goggles. 

Derimod steg farten generelt, når folk hørte musik imens de stod på ski. Folk kørte derfor ikke umiddelbart over evne med HUD-goggles. Dette må betragtes som værende en god ting, da det er vigtigere, at alle kommer sikkert hjem end, at man slår sin personlige fartrekord.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke Oakley skibriller er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 4 bedste Oakley skibriller. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Skibrillerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger skibriller?

Valget af skibriller afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “The effect of heads-up-display (HUD) goggles on … – ResearchGate.” 12 okt.. 2020, https://www.researchgate.net/publication/295396015_The_effect_of_heads-up-display_HUD_goggles_on_skiing_and_snowboarding_speeds. Åbnet 24 feb.. 2021.
Forfatter
Picture of Kristoffer Kristensen
Kristoffer Kristensen

Kristoffer arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Som uddannet og aktiv skilærer bosætter han sig i Østrig hver skisæson for at undervise begyndere såvel som øvede skiløbere. Udover at have erfaring med undervisning i skiløb, er han tidligere skibutiksmedarbejder. I hans tid som butiksmedarbejder arbejdede han med skiudlejning, kunderådgivning og salg. Opgaverne spændte bredt – alt lige fra at tilpasse ski og skistøvler for familien Jensen til at hjælpe lokale kunder med at købe det helt rette skiudstyr. Det driver ham at lære fra sig, dele ud af hans viden og viderebringe hans passion og glæde for skisporten – både i undervisning, butik og på skrift.