Skiferie Italien

Flotte bygninger skiferie Italien
Sidst opdateret: februar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Høje bjerge, lave priser, massere solskinstimer og kulinariske oplevelser i særklasse – Italien har det meste. Landet byder på det samme høje niveau af skiløb, som de øvrige lande i alperne, bare billigere.

Find en skiferie til Italien her: Sunweb | Snowtrex

Områderne i Italien inviterer på verdensklasse skiløb i alle sværhedsgrader og er et attraktivt land, uanset erfaring på skiene. Sublime muligheder for off pist og heliskiing kalder på den erfarne skiløber, mens dygtige skiskoler og brede begyndervenlige piste, er som skabt til nybegynderne.

Sjove oplevelser er at finde udenfor pisterne, perfekte til børn og barnlige sjæle. God mad og god vin går hånd i hånd med Italien, så hvis du har har hang til det Italienske køkken såvel som alpe sol og høj alpint skiløb, så er det helt sikkert den rette destination for dig.

Skiekspert Emilie Lystberg har besøgt Italien og giver nu sin udførlige anmeldelse af skilandet. Læs anmeldelsen nedenfor, hvori Emilie kommer ind på bl.a. skiterræn, sne- og vejrforhold, muligheder for overnatning, mad og drikke, transport og prisniveau.

Indholdsfortegnelse

Top 3 skiområder i Italien

Her ses en liste over de 3 bedste skiområder i Italien:

  1. Canazei
  2. Livigno
  3. Passo Tonale

 

1. Canazei

Introduktion.

Massere solskinstimer, flere pister end du kan nå at opleve og italienske madoplevelser lige efter bogen. Canazei er en del af verdens største skiområde og her kan du opleve skiløb i en klasse for sig selv. Området inviterer på fantastiske sneforhold, den velkendte sol fra alperne og velpræparerede pister for både den erfarne og mindre erfarne skiløber. 

Skiterræn

Canazei by ligger i 1465 meters højde og pisterne løber helt op i 2950 meters højde.

Området er en del af verdens største skiområde Dolomiti Superski og giver dig adgang til hele 1200 kilometer pister! Pisterne fordeler sig på røde, blå og sorte, men hvoraf størstedelen er røde. Hertil hører 450 lifter som er fordelt på både kabine-, stole- og slæbelifter. Området inviterer på sne i høj kvalitet, velpræparerede pister og desuden lange åbningstider på lifterne. 

Med Canazeis uhørt høje antal pister, kan alle med sikkerhed blive udfordret, uanset niveau. Der er dog et stykke vej fra pisterne i området til indkvarteringsmulighederne og derfor er området ikke ideelt til de alleryngste, som måske trænger til en ski pause. Med dét sagt byder området dog på rigeligt med brede blå og røde pister, perfekte til de mindre erfarne skiløbere. 

Er du til langrend kan Canazei også her opfylde dine ønsker. Destinationen ligger nemlig inde med hele 1130 kilometer langrendsspor, fordelt i Canazei området. 

Skiudlejning

Der er flere forskellige steder at leje dit udstyr i Canazei. 

Priserne for udstyr er lavere for børn. Det kan desuden være en fordel at bestille hjemmefra, hvor der kan være penge at spare. 

6 dages leje af ski og støvler for en voksen ligger på et sted mellem 82 € – 151 €. (Svarende til 615 kr. – 1132 kr.) Afhængigt at hvilken kvalitet du ønsker.

6 dages leje af snowboard og støvler ligger på omkring 111 € (Svarende til 833 kr.)

Skiskole

Undervisning er der rig mulighed for i Canazei. De dygtige instruktører inviterer dig på enten hold- eller privatundervisning, til nogle gode dage i sneen. 

Prisen for 1 times privat undervisning lægger på et sted mellem 45 € og 60 € afhængig af sæson. (Svarende til 340 kr. – 450 kr.)

Skiskolen tilbyder gode tilbud på gruppeundervisning, både i få og flere dage. 

Der er penge at spare hvis du kombinerer din skiskole, med leje af udstyr. 

Eksempelvis kan du få 4 dages gruppeundervisning for 190 € (Svarende til 1425 kr.)

Kombinerer du tilsvarende undervisning med leje af udstyr er prisen 260 €  (Svarende til 1950 kr.)

Overnatning

I Canazei er der indkvarteringsmuligheder i alle former! Om du er til Wellness hotel, lejlighed, Bed & Breakfast eller vandrehjem – så skal det nok kunne lade sig gøre her. 

Mad og drikke

Maden er jo italiensk, så det er lige før vi, ikke behøver at sige mere. Små stemningsfyldte cafeer og restauranter i byen, byder på italienske specialiteter og vin i særklasse. 

I området støder du naturligvis også på en række mere almindelige restauranter, med alsidig mad og i forskellige prisklasser. 

Transport

Bus, bil, fly eller tog? Valget er dit. Om du selv starter bilen eller gør brug af arrangeret transport hos en af de mange rejseselskaber, skal du nok blive fragtet sikkert til destinationen. 

Oplevelser

Er du til afterski, er der også gode muligheder for den slags. Uanset om du køre direkte fra pisten ned på afterskibaren eller hælder mere til den sene fest på byens diskoteker, skal du nok få opfyldt dine ønsker i Canazei. 

Gode spa- og wellness muligheder er også at finde i området og kan være særlig tiltrængt efter nogle lange dage på pisterne. 

En tur i svømmehallen, en omgang bowling, biograftur eller skøjteløb er alt sammen muligt i Canazei området. 

Fra Canazei kan du på skiene nå til styrtløbspiste Saslong i Val Gardena og prøve kræfter med en vaskeægte world cup pist. Oplevelsen her er forbeholdt den mere erfarne skiløber. 

Prisniveau

Skidestinationen tilbyder generelt fornuftige priser og særligt mad er billigere end i Danmark og så er den i øvrigt både lækker og Italiensk. 

Et 6 dages liftkort for en voksen koster i højsæsonen 324 €(Svarende til 2430 kr.)

Et tilsvarende liftkort for et barn koster 227 € (Svarende til 1700 kr.)

Priserne på liftkort falder når du rejser uden for højsæsonen. 

 

2. Livigno

Introduktion

Livigno er en italiensk perle og inviterer nybegyndere såvel som professionelle på fantastisk skiløb. Udover områdets gode børnevenlige pister, finder du også en dansk skiskole og det gør det særligt ideelt for børnefamilierne. Livigno har en særlig status af toldfrit område og derfor sikrer du dig en tur, hvor du får rigtig meget for pengene. Livigno inviterer også freestyle entusiasterne på besøg i deres verdensklasse snowpark. 

Skiterræn

Byen Livigno ligger i 1816 meters højde, mens det højeste skiløb findes i 2796 meters højde. Destinationen inviterer på 110 kilometer pister, fordelt på blå, røde og sorte. Området er kendt for sine effektive liftsystemer og har da også hele 33 lifter til at fragte gæsterne til tops. De brede boulevarder inviterer på lange bløde sving for både nybegyndere og erfarne skiløbere og de store børneområder er den perfekte legeplads for de yngste. 

Med sine sjældne lift køer, mange solskinstimer og store snesikkerhed er Livigno altså et sted for de fleste! 

Der er flere snowparker at finde i området; én af dem er blevet kåret til en af europas 3 bedste og flere professionelle sætter fødderne her,  for at træne og deltage i konkurrencer. Det gør området helt ideelt for børn og voksne med passion for freestyle. 

Hvis du selv eller nogen i familien trænger til en pause fra det alpine skiløb, er der også mulighed for en tur på langrendsskiene. Området ligger inde med 40 km langrendsspor.  

Også gode offpist muligheder vil du støde på i området!

Sæsonen i Livigno varer fra slut november til start april. 

Skiudlejning

I området er der flere forskellige steder til, at sikre dit skiudstyr og priserne varierer en smule fra sted til sted. Der kan være penge at spare, ved at booke dit udstyr online på forhånd. 

6 dages leje af snowboard og støvler for voksen koster omtrent 95 – 120 € (Svarende til 715 kr. – 900 kr.) 

6 dages leje af ski og støvler for en voksen koster et sted imellem 85 – 160 € (Svarende til 640 kr. – 1200 kr.)

Priserne varierer grundet forskel i kvalitet og vil være lavere for børn. 

Skiskole

I Livigno kan du sikre dig skiundervisning, hvad enten det er første gang på plankerne eller du er ved at være ekspert og desuden uanset alder. 

I Livigno er det ydermere muligt, at få en dansk skilærer, til store glæde for særligt de yngste. For at sikre dig dansk skiundervisning, er det en god ide at bestille privat undervisning. 

6 dages skiskole for de yngste inklusiv frokost koster 300 € (Svarende til 2250 kr.)

En times privat undervisning koster omkring 45 € (Svarende til 340 kr.) 

Overnatning

I Livigno er der noget for enhver smag, hvad angår overnatningsmuligheder. Uanset om du er til luksus spa hoteller, hyggelige hytter og chaleter, vandrehjem eller lejlighed, er der massere at vælge imellem i området. 

Mad og drikke

Kulinariske oplevelser i højt niveau med priser på et lavt niveau – I Livigno behøver du ikke selv at stå for madlavningen. God vin og mad til priser et godt stykke under de danske, gør det attraktivt at tage ud og spise.

Byen er også rig på gode indkøbsmuligheder, med dens velassorterede supermarkeder. 

Transport

Er du mest til en flyvetur, skal du være klar på noget transport fra lufthavnen til Livigno by. Bus og tog er gode muligheder både med og uden kombinationen af fly. 

Det er ikke helt enkelt at komme til Livigno i bil, eftersom byen der ligger i en afsides dal. Det er muligt at tilbagelægge en del af turen i bil tog, alternativt går kørsel igennem i bjergpas, der ikke er helt uproblematisk. Læs gerne en kørselsvejledning inden du starter bilen. 

Oplevelser

Med over 20 barer i Livigno, inviterer byen på feststemning og afterski der helt sikkert bør prøves, hvis du er til dén slags. 

På udvalgte tidspunkter, kan du også prøve kræfter med aften ski, på en oplyst pist. 

Skiskydning er også en disciplin du kan prøve kræfter med i Livigno. 

Står den på afslapning for musklerne eller lege sjov for de yngste, er der også et underholdende badeland at finde. 

Prisniveau

I Livigno er der rig mulighed for at få en god værdi for pengene. Med sin toldfri status er priserne nemlig til at klare og en familieferie kan afholdes til meget fornuftige priser. Desuden er liftkortet gratis for de mindste. 

Et 6 dages liftkort for en voksen koster 247 € (Svarende til 1850 kr.)

Der er penge at spare på børnene, og de yngste under 8 år kører gratis med lifterne. 

 

3. Passo Tonale

Introduktion

Passo Tonale er efterhånden blevet en populær destination blandt danskerne, men altså ikke nær så kendt som mange andre europæiske destinationer. Det betyder, at du har det store område næsten for dig selv og slipper for lange lift køer og utålmodige turister. Destinationen er velegnet til familietur eller for rejsegrupper med forskellige niveauer, idét området tilbyder skiløb i mange forskellige sværhedsgrader. Dansk skiskole og børnevenlige pister gør det attraktivt for småbørnsfamilierne, mens det urørte puddersne og de mange skiruter er særligt ideelt for offpist entusiasterne. 

Skiterræn

Byen ligger i 1880 meters højde og det højeste skiløb fanger du helt oppe på 3016 meters over havets overflade. Sammen med sine 2 nabobyer er Passo Tonale en del Adamello ski, som sammen tilbyder varieret skiløb for alle. I området kan du køre på 100 kilometers pister, fordelt på blå, røde og sorte. Lifterne er der 33 stks af og de fordeler sig primært på stolelifte, men også med en håndfuld kabine- og slæbelifter. 

Skidestinationen tilbyder højt gletscher skiløb såvel som hyggelige områder blandt træerne på de skovbeklædte bjerge. De brede pister er som skabt til nybegynderne og børne områderne giver de yngste en god start på deres ski eventyr. 

Offpist muligheder er der massere af i Passo Tonale. Hvad enten du vil nå ruterne via lift systemerne eller tør kaste dig ud i en omgang helikopter skiing. Der er rig mulighed for at få en offpist guide med, til at vise dig rundt og det er i øvrigt også vores klare anbefaling. 

I området finder du udover alpint skiløb, også 21 kilometers langrendsruter.

Har du planer om få tilbagelagt en masse pistekilometer på din rejse, kan du med fordel opgradere dit liftkort til et super skirama, som giver adgang til hele 380 kilometer piste. Transporten frem og tilbage klares enten med bil eller via ski busserne i området. 

Skiudlejning

Der er flere forskellige steder at leje dit udstyr i Passo Tonale. Fælles er, at du kan leje meget forskelligt slags udstyr og til priser varierende efter kvalitet. 

6 dages leje af ski og støvler, eller snowboard og støvler, for en voksen ligger mellem 130 – 200 € (Svarende til 975 kr. – 1500 kr.)

Prisen for børneudstyr er lavere. Der kan desuden være penge at spare, ved at forudbestille online. 

Skiskole

Passo Tonale er en af de få destinationer i alperne, der tilbyder dansk skiskole. Her i området kan du altså trygt sende junior afsted på skiskole, med undervisning på modersmålet. 

Udover dansk skiundervisning tilbyder ski skolerne generelt et højt niveau og bredt udvalgt af muligheder – hvad enten den står på nybegynder træning, heliskiing eller alt derimellem. 

6 dages skiskole á 3 timer for børn, koster 200 € (Svarende til 1500 kr.)

1 times privat undervisning koster omkring 40 €  (Svarende til 300 kr.)

Du kan ofte lave nogle gode besparelser, ved at booke skiudstyr og skiskole det samme sted! 

Overnatning

Overnatningsmulighederne finder du til alle behov. Ski- og spahoteller eller lejligheder er at finde i mange prisklasser og med et varierende antal stjerner. 

Mad og drikke

Har du også hang til det italienske køkken? I Passo Tonale kan du komme på lækre restaurant besøg og endda til billige penge. Udvalget af mad er stort og ja, det er generelt børnevenligt, når der er pizza og pasta på menukortet. 

Transport

Hvad enten du er til bus, bil eller fly er det alt sammen en mulighed, når turen går til Passo Tonale. Med sin korte afstand fra stationen, er en togtur dog særlig attraktivt til netop denne destination. 

Oplevelser

Er du til feststemning kan det sagtens lade sig gøre, men generelt byder byen mere på den nedtonede og hyggelige afterski stemning.  Dertil skal det siges, at du uden bekymring om prisen, kan bestille dig en italiensk aperol spritz og nyde den i solen. 

Selvom oplevelserne i området, primært er at finde på pisterne – kan du sagtens invitere familien på en omgang skøjteløb, en kælketur eller en tur i svømmehallen. 

Det er desuden muligt, at prøve kræfter med hundeslæde eller snescooter. 

Prisniveau

Da Passo Tonale endnu ikke er blevet ramt af høje turist priser, får du altså rigtig meget for pengene på denne destination. 

Et 6 dages liftkort til adamello ski koster for en voksen i højsæsonen 241 € (Svarende til 1800 kr.)

Et 6 dages super skirama liftkort for en voksen koster i højsæsonen 312 € (Svarende til 2340 kr.)

Prisen er lavere for børn og endda gratis for børn under 8 år. 

Udenfor højsæsonen er alle priserne lavere. 

Sådan vælger du det optimale skiområde i Italien

Skiterræn

I Italien finder du et fåtal grønne pister, modsat hvis rejsen gik nordpå, men generelt tilbyder landet skiløb for alle niveauer. Udfordrende worldcup skiløb såvel som brede begyndervenlige boulevarder, er at finde i det Italienske land.

Og med den skinnende alpe sol er temperaturene ihvertfald børnevenlige og ideelle til hygge i solstolene.  I Italien vil du både møde træbeklædte bjergsider og skaldede bjergtoppe, som både bidrager til den smukke udsigt og sikre skiforhold af den helt høje kaliber. Mange af landets bjergtoppe rækker helt op i omkring 3000 meters højde. 

I Italien har de ganske enkelt helt styr på, at pleje deres pister og bjergene er altid velpræparerede. Desuden har landet en stærk force med deres brug af snemaskiner, som kommer til undsætning, hvis snevejret skulle svigte. 

Heli skiing er en helt særlig ting ved Italien, landet er nemlig ét af dem, hvor det er  lovligt at flyve med helikopter i terrænet. Det betyder, at du som offpist entusiast, kan blive fragtet op på de mest spektakulære og urørte dele af bjergene. Lokale bjergguider hjælper dig til de bedste steder og sørger for sikkerheden. 

Langrendsruter finder du også i Italien – antallet varierer dog meget fra sted til sted. 

Flag og bjerge i skiferie Italien

Skiudlejning

Mulighederne for skiudlejning er der ingen grund til at være nervøs for, det er der nemlig massere af. Undersøg eventuelt destinationens udlejningsmuligheder inden afgang, da der kan være penge at spare, ved at forudbestille online. Hvis du også har planer om at få undervisning, så gør dig selv tjenesten, at bestille dit udstyr fra det samme sted. Det er både en nemmere og billigere løsning. 

Skiskole

I Italien er der gode muligheder for skiundervisning for både børn og voksne. Det gælder uagtet om det er din første gang på skiene eller der skal trænes carving og kortsving.  Nogle steder tilbydes der endda dansk skiskole, som typisk bringer stor glæde til familiens yngste. I Italien kan du også få en offpist guide til, at tage dig rundt i de mest spændende og uberørte områder. 

Overnatning

Overnatningsmuligheder rangerer i både kvalitet og prisklasse og der er massere at vælge imellem. Hyggelige lejligheder, skihoteller eller store luksushoteller med et utal af spa, sauna og wellness muligheder – det er alt sammen tilgængeligt i Italien.

Mad og drikke

Italiensk mad – behøver vi sige mere?

På de Italienske menukort er der lidt for enhver smag. De yngste er typisk tilfredse med deres pizza, mens de voksne kan nyde lækre italienske specialiteter og vin i særklasse. Priserne på restaurantbesøg er generelt en del lavere end i Danmark og det gør det ekstra attraktivt, at forkæle sig selv og familien med noget god mad. Særligt når du kommer ned til byerne, vil du støde på de små traditionelle italienske restauranter. 

Supermarkeder og generelle shoppingmuligheder finder du også rigeligt af i de Italienske skisportsområder. 

Transport

Mange rejseselskaber tilbyder pakkerejser eller arrangere transport til mange af de italienske skisportssteder. Som oftest er det muligt at klare transporten via enten bil, bus, fly eller tog. 

Bilturen til Italien kan i nogle tilfælde være ensbetydende med nogle komplicerede bjerg ruter – læs derfor gerne en kørevejledning inden afgang. 

Oplevelser

På trods af at Italien ikke byder på afterski i lige så stort omfang som i Østrig, er der heldigvis stadig rigeligt at tage fat på. Barer og diskoteker sikrer god stemning i mange af områderne og gør det særligt attraktivt for de feststemte skientusiaster at rejse hertil. Den verdensberømte vinkultur er også med til at sikre et charmerende byliv. Vær dog opmærksom på, at  der er stor forskel på omfanget at natteliv, afhængigt af hvilket italiensk skisportssted du har forelsket dig i. 

Er du på udkig efter dit næste adrenalinkick, kunne heliskiing eller paragliding måske være noget for dig? Det er i hvert fald noget du har god mulighed for at prøve i Italien. Og netop Heliskiing er noget italien er meget kendt for. 

Spa muligheder, Skøjte- og kælkebaner er naturligvis også at finde rundt omkring i Italien. 

Prisniveau

Generelt er Italien et land, hvor du får meget værdi for dine penge. Priserne på liftkort variere fra område til område, men de er som oftest lavere end hvis rejsen gik til nabolandene Frankrig, Schweiz og Østrig. Priserne på mad og leje af udstyr, er også i den lave ende, sammenlignet med de europæiske naboer. 

Vær opmærksom på at du skal betale en vejskat i Italien, hvis du selv starter bilen og køre afsted. 

Skihistorien om Italien

Italien er endnu ikke lige så populært som Østrig, Frankrig og Schweiz og det betyder ofte kortere lift køer, autentisk stemning og følelsen af at have området for dig selv.

Hvert år bliver der bygget nye og mere effektive lifter, områder bliver sammenhængende og Italien bliver endnu mere attraktivt at besøge. Se bare på dolomiti superski, hvor det er lykkes at etablere et sammenhængende område med hele 1200 pistekilometer. 

Landet udmærker sig desuden på sin lovgivning om Heliskiing og tiltrækker dermed massere off pist entusiaster, der ønsker at springe lift køen over og slå sig løs i uberørt puddersne.

Skiregler i Italien

Udvis altid respekt for de øvrige skiløbere og hav respekt for skiltningen på området. Tag stilling til terræn og vejrforhold og tilpas din hastighed til dit niveau. Vælg altid en rute på pisten, hvor du ikke udsætter andre skiløbere for fare. Vær altid sikker på der plads nok før du igangsætter en overhaling og ikke mindst, se dig godt for.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke skiområder i Italien er bedst?

Skiekspert Emilie Lystberg har besøgt Italien og afslører nu de bedste skiområder.

Hvordan vælger jeg det optimale skiområde i Italien?

Det afhænger af en række parametre, som du kan læse mere om i artiklen.

Hvilke skiregler skal du være opmærksom på i Italien?

Der er nogle forskellige regler alt afhængig af, hvilket land der er tale om. Læs om reglerne i artiklen.

Forfatter
Picture of Emilie Lystberg
Emilie Lystberg

Emilie arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. I forbindelse med sit erhverv som skilærer har hun besøgt samtlige skilande og skiområder. Som uddannet og aktiv skilærer med bopæl i Østrig er hun en af magasinets go-to journalister, når der skal forfattes artikler om skilande og skiområder. Hun er et skiferie-leksikon uden lige, og det udtrykkes også i hendes skrivelser, hvor hun – udover at inddrage sine erfaringer med lande og områder – også inddrager sin faglighed fra sin profession.