Tagboks

Bil med tagboks
Sidst opdateret: november, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

Er du en af de mange danskere, der hvert år kører på skiferie selv, så kender du sikkert til besværet med en propfyldt bil fuld af støvletasker, ski og bunker af skitøj. Med en tagboks på taget får du ikke kun mere plads inde i bilen, du undgår også, at ski og andet udstyr blokerer dit syn i trafikken.

Magasinet Ski har i samarbejde med fageksperter Anders Braun og Gustav Godsk lavet en test af tagbokse. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Tagboks Test: Top 3 Bedste Tagbokse

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Thule Force XT Sport

Bedste tagboks

Pris: 3.899 DKK

Vinderen i kategorien “bedste tagboks” er Thule Force XT Sport. Tagboksens høje form giver bedre plads til stor bagage og gør, at den også kan bruges til kør-selv-turene om sommeren. Ideel til familier, der selv kører på ferie og har brug for et ekstra bagagerum.

Annonce

2. Helios 480

Bedste billige tagboks

Pris: 2.695 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige tagboks” er Helios 480. En billig og kompakt tagboks der fungerer godt til hverdagsbrug, skiferien uden skiopbevaring og sommerferien. Boksen er lavet i kraftig plast, er nem at montere og har et italiensk design.

Annonce

3. Thule Motion XT XL

Bedste premium tagboks

Pris: 6.599 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium tagboks” er Thule Motion XT XL. Denne tagboks er fra Thule, som med denne model har lavet en aerodynamisk og meget rummelig tagboks. Et ideelt valg for dig der ikke vil gå på kompromis med volumen og kvalitet.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til tagboks

Hvad er en tagboks?

En tagboks er en stor boks, der kan monteres på taget af din bil. Den giver dig mulighed for at opbevare det udstyr og bagage, der ikke er til meget gavn inde i selve bilen – fx et par ski eller skistøvler. Med et ekstra bagagerum på taget slipper du for en tætpakket bil, hver gang du skal på skiferie, og det er bestemt ikke at tage for givet på en 13-timers køretur mod sneklædte alper.

Udover skiferier bruges tagboksen også tit i forbindelse med andre aktiviteter såsom fiskeri, camping og golf, og den anses som et absolut musthave for de fleste kør-selv-entusiaster.

Blandt de mange forskellige sportsgrene og formål, tagboksen bruges til, kan det som forbruger være svært at vide præcis hvad, man skal være på udkig efter. Derfor har vi lavet en dybdegående guide til dig, der leder efter en boks til taget til skibrug, så du kan finde den rigtige efter netop dit behov.

Sidst i artiklen giver vi fem gode råd til tagbokse og svarer på de oftest stillede spørgsmål, og nedenfor kan du læse, hvorfor en boks til taget er genial til kør-selv-skiløberen.

Vindere tagboks

Hvorfor skal jeg købe en tagboks?

Der er ingen, der har lyst til at køre langt i en overfyldt bil. Og dem, der har børn, kan vidne om de uenigheder, der opstår på bagsædet, når pladsen er trang og legetøjet ude af rækkevidde. Netop dette hjælper en boks til taget på – dens primære funktion er nemlig at frigøre plads i bilen, så du fx undgår, at der opstår stridigheder på bagsædet.

Tagboksen løser også et kæmpe sikkerhedsproblem i trafikken. Det ses nemlig ofte, at skiene bliver lagt på langs i bilen, så skispidserne blokerer udsynet til bagruden. Det øger risikoen for, at du overser bilister i trafikken, og her er den ekstra plads på taget afgørende for, at du kan opbevare dine ski et sted, hvor de ikke bringer dig og dine medpassagerer i fare.

Derudover giver en boks til taget dig mulighed for at prioritere din bagage, så alt det, du ikke har brug for under køreturen, kan opbevares på biltaget, samtidig med, at det bliver en del nemmere at få fat i den vigtige bagage, der altid gemmer sig i en proppet bil. Endnu en smart ting er, at tagboksen også kan bruges til sommerhusture eller andre kør-selv-eventyr, hvor pladsen ofte er en afgørende faktor. 

Kort fortalt er en boks til taget til dig med børn, der kæmper om pladsen på bagsædet; til dig, hvis ski blokerer udsynet i trafikken, eller til dig, der bare godt kunne bruge et ekstra bagagerum på kør-selv-turene. En boks til taget er genial til dig, der selv kører på ski- og sommerferie.

Hvilken tagboks skal jeg vælge?

Først skal du sikre dig, at tagboksen er lang nok til et par ski. Derfor skal du have styr på, hvor lange ski, du regner med at transportere, og så finde en boks til taget med den rigtige længde. 

Det er også vigtigt at overveje, hvad dit behov er. Skal du have en høj boks til taget, der har plads til både støvler, hjelme, ski og tøj, eller vil du hellere have en lav boks til taget, der er specielt designet til kun at transportere ski? Her er det fx afgørende at finde en skiboks i den rigtige størrelse, så du minimerer spildplads og dermed undgår unødvendig vindmodstand og optimerer dit brændstofforbrug

Bredden på tagboksen spiller også en rolle i forhold til, hvor mange ski den kan transportere. Skal der være plads til fire eller syv par ski? 

Dit valg har også indflydelse på, hvor meget tagboksen øger brændstofforbruget. En høj og tung boks til taget belaster fx bilen mere end en lille og aerodynamisk, og her spiller vægt, form og aerodynamik en stor rolle i forhold til, hvor meget bilen bliver belastet af en boks til taget på taget. 

Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt at have en ide om, hvor mange penge du vil ofre, da det har en stor betydning for, hvilken boks til taget, du kan få. 

Alt dette uddybes nærmere under afsnittet ‘Valg af tagboks’.

Kombinér tagboks med andet skiudstyr

Tagbøjle

Før tagboksen kan fastmonteres, skal der være en såkaldt tagbøjle på taget. Det er nemlig tagbøjlens metalstænger, tagboksen monteres på. Desværre medfølger bøjlen ikke, når du køber en boks, og den må derfor købes separat. Heldigvis er den nem at montere, og hvordan det gøres, kan du læse mere om længere nede i artiklen.

denne hjemmeside kan du finde ud af hvilke tagbøjler, der passer til lige netop din bil. Har du allerede en tagbøjle, behøver du ikke at købe en ny, da tagboksene kan monteres på de fleste. 

Nogle stationcars har i forvejen et sæt rælinger på taget, som tit forveksles med tagbøjler. Forskellen er, at tagbøjlerne sidder tværs over taget, mens tagrælingerne sidder langs med taget (i bilens længderetning). Tagboksen kan ikke monteres direkte på rælingerne, og derfor har du brug for en tagbøjle.

Skiholder

Til mange tagbokse er det muligt at købe en skiholder, der monteres inde i boksen og sørger for, at skiene bliver holdt på plads og ikke rutsjer rundt, når du kører. De koster omkring 400 kr. og er en rigtig fornuftig investering. Så undgår du også en improviseret løsning med fastbundne stroppe, der tit gør af- og pålæsning besværligt. 

Vægbeslag og -ophæng til opbevaring

Når tagboksen ikke er i brug, skal den opbevares, og her kan det være svært at finde et sted med plads til et to meter langt bagagerum. Heldigvis kan du få vægbeslag og -ophæng, hvori en boks til taget kan sidde, så den ikke har brug for gulvplads. Den lidt dyrere ‘multilift’ eller ‘boxlift’ er også en god løsning, der gør det muligt at opbevare boksen oppe under loftet ved hjælp af wires.

Vedligeholdelse og opbevaring af tagbokse

Efter en lang kør-selv-tur er det altid en god ide at rengøre tagboksen, før den hænges op til opbevaring, så snavs og skidt, der måtte sidde på overfladen, ikke vokser fast eller på anden vis beskadiger lakeringen.

Rengøringen er faktisk utrolig nemt: det kræver kun varmt sæbevand og en klud, og det hele kan gøres, mens boksen stadig sidder på biltaget. Når overfladen er vasket ren med sæbevand, kan du spule sæben af med en haveslange. Tør herefter vandet af med en fin klud (jo finere klud, desto finere overflade – mikrofiberklude er ideelle) og lad tagboksen stå og tørre, inden den stilles til opbevaring. Dette arbejde er nemt klaret i løbet af ti minutter, og med god musik i ørene imens, er det en rigtig god afrunding på en fantastisk skiferie.

Under opbevaring skal tagboksen så vidt muligt undgå direkte sollys, da UV-strålerne kan blege og misfarve overfladen, og her kan et helt normalt skur eller værksted være løsningen. Det er selvfølgelig uundgåeligt, at tagboksen får en del sol en gang imellem, og derfor kan du følge disse trin for at bevare farven:

  • Vask overfladen med varmt sæbevand og lade den tørre i minimum 12 timer
  • Smør et fint lag polytrol på overfladen (brug en pensel eller klud) 
  • Tør efter 15 minutter overskydende polytrol af med en fin klud (mikrofiber)
  • Lad herefter tagboksen tørre godt op.

Gentag processen en gang om året – så skal din boks til taget nok holde sig ung og frisk.

Montering af tagboks og tagbøjle

Det første, der skal monteres, er tagbøjlen, og her er det en god ide at søge visuel hjælp på youtube. Det væsentligste er, at tagbøjlen monteres sideværts på taget, og det kan både gøres på tagrælingerne eller direkte på tagkanten. 

Når tagbøjlen er på plads og tagboksen skal monteres, er det altafgørende, at det gøres rigtigt, så den ikke ryger af bilen efter en hård opbremsning. Heldigvis medfølger altid en manual med præcise instrukser, og oftest tager selve monteringen kun få minutter. 

Det vigtigste er, at skiboksen er anrettet så parallelt med bilens tag som muligt. Herved undgår du både unødvendig vindmodstand og støj i bilens kabine. Når du monterer tagboksen, er det en rigtig god ide at holde bagagerummet åbent, Det giver dig muligheden for at justere, hvor langt tilbage den kan sidde uden at blokere for bagagerummet. En boks til taget til ski er nemlig ret lang, og her gælder det om at udnytte pladsen, så der kun er få centimeter mellem boks og bagagerum.

Valg af tagboks

Typer

Traditionel tagboks

Den traditionelle boks til taget findes i vidt forskellige størrelser, former og materialer alt efter formål. Uanset om de er rummelige, sportslige, korte eller lange, er transport af bagage det gennemgående tema og behov.

Skiboks

En skiboks er egentlig bare en normal boks til taget, hvor længden gør, at der er plads til at transportere ski. Der er ikke den store forskel mellem de to, da boksene er bygget på samme måde, og hvis tagboksen bare er lang nok, vil du som udgangspunkt også kunne bruge den til at transportere ski i. Nogle modeller er specielt indrettet til skibrug (fx Thules ‘Alpine’ modeller), og de kendetegnes ved at være meget lave i designet. 

Materialer

Tagbokse produceres typisk i ABS-plast eller glasfiber. Begge materialer er kendt for at være ekstremt modstandsdygtige over for slag, hvilket er altafgørende for at beskytte bagagen mod hårde genstande som fx hagl eller stenslag. 

Men hvad er forskellen egentlig, og hvilket materiale er bedst?

Glasfiber

Glasfiber er det stærkeste materiale på markedet og vil derfor kunne bruges i mange år. Det er ligeledes det oplagte valg, hvis du tager på tur til mere ekstreme vejrforhold. 

ABS-plast 

Hvis du i dine unge år har bygget med legoklodser, så er du nok også bekendt med ABS-plast og dens robusthed. Fordelen ved materialet er, at det har en forholdsvis god holdbarhed på op til 15-20 år, og det er billigere end glasfiber – ofte omkring 20-40% billigere – og derfor også i de fleste tilfælde det foretrukne valg på grund af den fornuftige økonomi ved køb. ABS-plast vejer også mindre end glasfiber, og det er jo kun en fordel på vejen i forhold til såvel kørekomfort som brændstoføkonomi.

Bløde materialer

Tagbokse i softshell-lignende materialer kan ikke bruges til at transportere ski. Selv hvis de var lange nok, ville de ikke være stabile nok til at opbevare ski, og deres beskyttelsesniveau kommer ikke i nærheden af glasfiber eller ABS-plast. De bløde tagbokse er derimod rigtig gode til at transportere bagage med skæve former, der ikke kan passe i en traditionel boks til taget med en hård overflade.

Form

Aerodynamik

Producenter eksperimenterer hele tiden med at finde den perfekte form, der giver minimal vindmodstand og maksimal rummelighed, og det er ofte her, forskellen på en god og en mindre god boks til taget ligger. 

Den aerodynamiske form gør, at tagboksen skærer gennem luften, og i de høje hastigheder på motorvejen kan forskellen på aerodynamikken være betydelig for, hvor meget bilen bliver belastet. 

Smalle tagbokse 

De smalleste tagbokse er under 60 cm i bredden og er ideelle, hvis du skal have en kajak eller et par cykler ved siden af på taget.

Medium-bredde tagbokse

De mellemste tagbokse er op til 75 cm i bredden og er væsentlig nemmere at have med at gøre end de helt brede tagbokse. En boks til taget på 70 cm kan løftes af en enkelt person, og du kan holde fast på begge sider. Her er også plads til et par cykler ved siden af.

Brede tagbokse

De bredeste tagbokse er næsten en meter brede og sidder alene på taget. De er geniale til at transportere ski, da bredden gør, at der kan ligge mange ski side om side. 

Skal du kun fragte få par ski, kan du sagtens klare dig med en smallere boks til taget. Har du derimod ski til hele familien, er den brede skiboks løsningen.

Højden spiller også en rolle for dit valg. En høj skiboks har fx plads til mere bagage end en lav skiboks, men forårsager samtidig også en væsentlig større vindmodstand. Her afhænger valget blandt andet af, hvor meget andet end ski, du skal transportere, og alt dette kan du læse mere om i afsnittet ‘Størrelse’ og ‘Længde’.

Funktioner

UV-resistens

Alle tagbokse er modstandsdygtige over for solens ultraviolette stråler.

Lys- indbygget LED lys

Nogle tagbokse i den høje ende af prisskalaen har indbyggede LED-dioder, der lyser bagagen op, når låget er åbent. Det er en fornem feature, der gør af- og pålæsning meget nemmere i de mørke timer af døgnet.

Vandtætte

Alle tagbokse er på papiret vandtætte, men nogle har det med at lukke en lille smule vand ind en gang imellem. Og netop her må man sige, der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, idet det typisk er tagbokse i den helt lave ende af prisskalaen, hvor man oplever problemer med vandindtrængning. Derfor kan du med fordel holde dig til tagbokse fra anerkendte mærker såsom Thule eller Packline, så du undgår et vandproblem.

Kan åbnes fra begge sider

Det er i praksis en meget stor fordel, at tagboksen kan åbnes fra både højre og venstre side af bilen. Så behøver du ikke at bekymre dig om indelåste ski og bagage, når en anden bil blokerer den side, tagboksen åbnes i. Langt størstedelen af alle tagbokse kan åbnes fra begge sider, men tjek for en sikkerheds skyld.

Nogle skibokse fra Packline kan endda åbnes bagfra, så der er hele tre veje at tilgå bagagen.

Størrelse

Størrelsen på en boks til taget beskriver hvor meget, den kan rumme, og det spænder typisk mellem 300-650 L. Størrelsen har ikke indflydelse på, hvor lange ski du kan have med, men den bestemmer hvilket andet udstyr, der er plads til, såsom skistøvler og -hjelme. Her skal du gøre op med dig selv, hvor meget ekstra plads, du har brug for. 

Tabellen nedenfor tager udgangspunkt i en gennemsnitlig boks til taget fra Thule. De præcise mål kan altid findes i produktbeskrivelsen.

Størrelse

Rummelighed

Udvendig længde

Indvendig længde

Maks. skilængde

Antal ski (par)

Antal snowboards

M

400 L

175 cm

164 cm

155 cm

4-6

3-4

L

450 L

195 cm

182 cm

180 cm

5-7

3-5

XL

500 L

215 cm

200 cm

200 cm

5-7

3-5

XXL

610 L

232 cm

222 cm

215 cm

5-7

3-5

Alpine

450 L

232 cm

222 cm 

215 cm

5-7

3-5

Husk, at en større (og højere) tagboks er lig mere vindmodstand.

Længde

Længden af tagboksen bestemmer, om der er plads til dine ski, og du skal derfor være opmærksom på længden af dine ski, når du du vælger boks til taget. En tagboks på ca 2 meter har plads til de fleste ski. Står du på langrendsski, har du muligvis brug for en længere boks til taget.

Tabellen nedenfor viser, hvordan de udvendige længdemål kategoriseres. 

Størrelse

Længde

Kort

< 180 cm

Medium

180-210 cm

Lang

> 210 cm

Vær opmærksom på, at de udvendige mål ikke afspejler, hvor meget plads der er inde i boksen. Du kan som regel trække 15-20 cm fra i længden på tagboksen for at beregne, hvor lange ski tagboksen har plads til. 

Et eksempel på forskellen:

Udvendig længde

Maks. skilængde

175 cm

155 cm

195 cm

180 cm

215 cm

200 cm

232 cm

215 cm

I produktbeskrivelsen kan du som regel finde den maksimale skilængde, boksen har plads til. Ellers kan du søge efter modellen på nettet eller producentens hjemmeside.

Vægt

Tagbokse kan veje alt fra 10 kg til 30 kg. De fleste vejer dog omkring af 15 kg og kan laste omkring 75 kg. Et par gennemsnitlige pisteski vejer ca. 5-7 kg, så du kan sagtens fylde boksen med så mange ski, som der er plads til. 

En tung boks til taget belaster naturligt bilen mest, og på de helt lange strækninger kan der godt være en forskel i brændstofforbruget. Det er dog ikke af betydelig størrelse, og du kan sagtens købe en boks til taget, der vejer 25 kg.

Vær dog særligt opmærksom på, at du ikke overskrider vægtgrænsen for bagagen, da tagboksen kan ryge af bilen ved overbelastning.

Design

En boks til taget i en aerodynamisk form sikrer minimal vindmodstand på vejen og også minimal støj i kabinen. Tagboksene ses typisk i neutrale farver som sort, grå eller sølv. Sort passer til alle biler, og eftersom det højst sandsynligt er bilen, du udskifter først, er den sorte boks til taget et rigtig populært og sikkert valg.

En lille ulempe ved en sort boks til taget er, at den kan blive en smule varmere end fx en sølvfarvet, og til de rigtig varme sommerdage kan du blive glad for at have en lysere boks til taget. Af samme grund kan du med fordel vælge en ‘glossy’ eller ‘skinnende’ overflade, der er god til at reflektere solens stråler. Det gør dog sjældent den store forskel i vintersæsonen. 

Hav selvfølgelig også din egen bil in mente, når du overvejer udseendet, så du sikrer, at de to dele er på nogenlunde samme stilistiske bølgelængde. 

Vejrforhold, test og sikkerhed

De tagbokse, der kan købes i Danmark, er altid af rigtig god kvalitet og kan derfor uden problemer bruges i alle vejrforhold. De er vind- og vandtætte og kan holde til temperaturer helt ned til 20 minusgrader.  

De største tagbokseproducenter har en ekstremt hård testprocedure, der sikrer, at kun de bedste produkter kommer på markedet. Boksene udsættes for kollisionsprøver, slidsimulationer, ekstreme temperaturer, fugt, UV-stråling og endda kemikalier.

Så selvom det blæser, sner, regner, eller om du laver en hård opbremsning i trafikken, er bagagen altid beskyttet, og du kan roligt tage tagboksen med til det kolde, norske fjeld eller de højtliggende, sydlige alper.

Pris

Tagbokse til skiferiebrug ligger ofte i den dyre ende af prisskalaen, da de skal kunne håndtere, beskytte og ikke mindst have plads til skiudstyret. Der er en klar sammenhæng mellem pris og værdi, og den dyreste boks til taget er også altid den bedste. 

En udmærket boks til taget, der kan transportere ski sikkert, koster omkring 3.500-4.000 kr. Skal du have en tagboks, der er specialbygget til ski, kan prisen sagtens runde 7.000 kr., og de bedste på markedet kan koste op mod 12.000 kr. Her er design og funktionalitet på det absolut ypperste, og de dyreste tagbokse har ofte specielle features såsom indbygget LED-lys.
Tagbøjlen varierer også i pris. En designrigtig tagbøjle med letvægtsstænger kan koste over 2.000 kr., mens en tagbøjle med tungere stænger kan koste under 1.000 kr. Det vigtigste er, at tagbøjlen passer til din bilmodel, og herefter er prisen et rent prioriteringsspørgsmål. Du kan finde tagbøjler, der passer til din bilmodel her.

5 tips til tagboks

Tip 1: Størst er ikke altid bedst

Det er ikke altid en fordel at have en stor tagboks – de giver større vindmodstand på vejen og kan være svære at opbevare. Overvej først, hvor meget plads, du egentlig har brug for, før du køber en 600-liters boks til taget.

Tip 2: Prioriter skimodeller

Mange tagbokse fås også i varianter, der specielt er egnet til alpinsport, og de er dit bedste bud på en boks til taget til skibrug. Thule har fx ‘Alpine’-modellerne, som er bygget til at kunne transportere så mange ski som muligt, mens vindmodstand og overskydende plads holdes på et absolut minimum.

Tip 3: Vælg en tagboks, der kan åbnes i begge sider

Ved at vælge en boks til taget, der kan åbnes fra begge sider af bilen, har du bedre mulighed for at tilgå din bagage, hvis en bil holder parkeret tæt op ad din bil. Det gør også af- og pålæsning nemmere, når du ikke skal gå hele vejen rundt om bilen, hvis den holder med den forkerte side mod destinationen.

Tip 4: Slå dig sammen med en ven

Hvis du er rigtig smart, deler du tagboksen med en ven eller nabo. Det er den perfekte løsning til dig, der står på ski med familien og ikke har brug for en tagboks mere end et par uger om året. Samtidig bliver tagboksen også en del billigere, når I er flere om at betale.

En deleordning virker selvfølgelig kun, når de tidspunkter, I skal bruge tagboksen, ikke er de samme.

Tip 5: Hav styr på låsesystemet og nøglerne

Nogle tagbokse låser automatisk, når låget lukkes, og det er vigtigt at være opmærksom på, før du tager på skiferie. Det er nemlig – sagt på godt jysk – rigtig træls at stå i en alpeby og vide, at nøglerne ligger hjemme på køkkenbordet, og det er set før, at skiturister har været nødt til at bryde ind i egen boks til taget, fordi skiene lige pludselig var låst inde. 

En god løsning er at opbevare de to nøgler separat, så ikke begge bliver væk eller glemmes.

Tagboks mærker

Thule

Thule blev grundlagt i 1942 af den svenske outdoor-entusiast Erik Thulin, som ville gøre det nemmere for andre som ham selv at fragte sit udstyr rundt i landskabet. Tyve år senere lancerede Thule den første skiholder, der gjorde det muligt at opbevare skiene på taget af bilen, og i 1977 blev den verdensberømte skilegende Ingemar Stenmark brand-ambassadør for Thule.

Sidenhen har mærket udvidet sit ekspertiseområde til andre sportsgrene, såsom cykling og kajak, og deres ekstreme testprogram sikrer, at kun de bedste produkter rammer markedet. Thule Group står for mere end halvdelen af det globale marked og er uden tvivl den mest anerkendte producent inden for tagbokse og transport af sportsudstyr generelt. De er altid førstevalget.

Thule tagbokse består af ABS-plast, har en produktgaranti på 5 og er altid nemme at montere takket være PowerClick-systemet, der siger en klik-lyd, når boksen sidder ordentligt fast på tagbøjlen.

Packline

En anden stor producent af tagbokse er norske Packline, som blev til i 1982. Mærket er verdens største leverandør af glasfiber tagbokse og er især populære i hjemlandet Norge. Hos Packline lægges ekstra vægt på design og elegance i produktet – ‘the world’s prettiest, most functional and elegant choice,’ som de selv siger.

Packline giver en produktgaranti på 5 år, og grundet deres brug af glasfiber er mærket i den dyre, men kvalitetsbevidste ende af skalaen.

Kamei

Tyske Kamei blev stiftet i 1952 af Karl Meier (heraf navnet Kamei), hvor firmaet som de første i verden udviklede, hvad der senere blev kendt som nakkestøtten i en bil. Intet mindre end tre år senere lancerede Kamei deres bud på en boks til taget, og de har været en konkurrencedygtig tagboksproducent lige siden. Nu fremstiller mærket topmoderne tagbokse, der glædeligt bruges af bilister i især Tyskland.

Atera

Atera er endnu et tysk firma, der har rødder helt tilbage fra 1963. Hvad startede som en virksomhed, der købte og videresolgte bildele, er nu blevet til en storproducent, der selv designer, tester, fremstiller og sælger produkterne. Atera har siden 1972 beskæftiget sig med tagbøjler og -bokse, og deres mangeårige erfaring sikrer dem uden tvivl en plads i toppen af tagboksmarkedet.

Bilproducenter

En række bilproducenter såsom SEAT, Volvo, Peugeot og Volkswagen har i mange år solgt deres egne tagbokse, hvis farve og design passer perfekt til bilmodeller af samme mærke.

Selvom kvaliteten bestemt ikke fejler noget og mange bilproducenters tagbokse oprindeligt er fra Thule, kan det være en god ide at købe tagboksen fra et uafhængigt mærke, så du undgår at køre rundt med en Peugeot boks til taget på taget af din nye Volkswagen.

Hvad siger undersøgelser om tagbokse?

Et voksende marked

I en rapport fra 2019 forventes det, tagboksemarkedet vil vokse med næsten 7% i perioden 2019-2024, da der er en tydelig tendens til, at flere og flere efterspørger ekstra bagagerumsplads. Ifølge en industrirapport fra 2020 menes det at skyldes, at interessen for turisme og rekreative aktiviteter (såsom skiløb, kajak og cykling) bliver større hvert år. 

For eksempel erfarer SFIA (Sports & Fitness Industry Association), at interessen og deltagelsen i fritidscykling og cykelsport generelt steg med ca. 650.000 personer i perioden 2014-2017 i USA . 

Også interessen for kajak som fritidsaktivitet er steget voldsomt i de seneste år i USA, med ca. 7,3 mio. kajakkere i 2011 til over 11 mio. i 2018, og ifølge National Ski Association blev der ca. 2 mio. flere skiløbere i perioden 2012-2018 i USA.

US Travel Association bemærker også, at flere og flere amerikanere vælger kør-selv-turene frem for charterrejserne, og i en omfattende industrianalyse forventes det, at indenrigsture og -ferier i USA stiger fra 1.820 mio. til 2.000 mio fra 2020 til 2030. 

Selvom Nordamerika står for ca. 48% af markedet, stiger interessen for tagbokse med høj hast i Europa, og det er tydeligt, at et voksende aktivitetsniveau og en spirende begejstring for kør-selv-ture i især den vestlige del af verden betyder, at efterspørgslen af tagbokse kun bliver større i fremtiden.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilken tagboks er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste tagbokse. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Tagboksene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger tagboks?

Valget af tagboks afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Global Car Rack Market Growth, Trends and Forecasts (2019-2024 ….” 19 jun.. 2019, https://www.businesswire.com/news/home/20190619005620/en/Global-Car-Rack-Market-Growth-Trends-and-Forecasts-2019-2024—ResearchAndMarkets.com. Åbnet 1 feb.. 2021.
  • “Car Rack Market | Growth, Trends, and Forecast (2020 – 2025).” https://www.mordorintelligence.com/industry-reports/car-rack-market. Åbnet 1 feb.. 2021.
  •  “Car Rack Market Demand and Research Insights by 2030.” https://www.transparencymarketresearch.com/car-rack-market.html. Åbnet 1 feb.. 2021.

Forfatter
Picture of Gustav Godsk
Gustav Godsk

Gustav arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. En skilæreruddannelse hos Den Danske Skiskole og et utal af undervisningstimer i bagagen er byggestenene til hans brede viden om skisporten - alt lige fra skiteknik til skiudstyr. I øjeblikket fungerer han som aktiv skilærer og underviser diverse danske skiklubber et par uger om året, mens han færddiggører sin uddannelse. Han har besøgt op til flere skilande heriblandt Norge, Østrig, Frankrig og Tjekkiet. Når det er uden for sæson, og det ikke længere er muligt at slå slalomsving på de snebeklædte bjerge, træner han intensivt op til den kommende sæson vha. trailløb, mountainbike, rulleskøjter, skateboard og fitness for at holde skiformen og balancen ved lige.

Hytte skiferie Hafjell

Gør ligesom 817 andre skiløbere og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få eksklusiv adgang til:

✅ Konkurrencer (skirejser, skiudstyr og skitøj)

✅ Rabatkoder til skibutikker

✅ Tests af skiudstyr og skitøj