Skihjelm med visir

Et nærbillede af en skihjelm med visir
Sidst opdateret: september, 2021 | Denne artikel indeholder annoncer

I en tid, hvor skihjelme er gået fra at være et sjældent syn til et must have, er der kommet en ny spiller på banen, en skihjelm med visir. Det er en skihjelm, som kombinerer to meget vigtige elementer i én: beskyttelse og godt udsyn.

Magasinet Ski har i samarbejde med skiekspert Caroline Vindelev lavet en test af skihjelme med visir. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Skihjelm Med Visir Test: Top 5 Bedste Skihjelme Med Visir

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

Bedste skihjelm med visir

Pris: 999 DKK

Vinderen i kategorien “bedste skihjelm med visir” er Cairn Eclipse Rescue. Hjelmen er et godt valg til de fleste. Den har de mest nødvendige features, vejer tilligemed forbløffende lidt, og så er den udstyret med en allround linse velegnet til alle vejrforhold.

Annonce

Bedste billige skihjelm med visir

Pris: 749 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige skihjelm med visir” er Cairn Electron. Til en lav pris, med wheel-fit, som sikrer en justérbar pasform, et visir med en vægt på blot 450 g, er hjelmen et ideelt valg til dem, som er interesseret i en billig og sikkerhedsgodkendt skihjelm.

Annonce

Bedste premium skihjelm med visir

Pris: 1.449 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium skihjelm med visir” er Uvex Helmet 700. Denne hjelm giver dig mange fordele. Den er ideel til dig, der foretrækker høj kvalitet, maksimal sikkerhed, en lav vægt og ét bredt visir som giver en enestående panorama-synsoplevelse.

Annonce

Bedste junior skihjelm med visir

Pris: 949 DKK

Vinderen i kategorien “bedste junior skihjelm med visir” er Cairn Electron hjelm. Med sit fede design, det store farveudvalg og smarte funktioner er denne hjelm et rigtig godt bud på en hjelm med visir til børn. Med andre ord du får masser af hjelm for pengene.

Annonce

Bedste luksuriøse skihjelm med visir

Pris: 2.499 DKK

Vinderen i kategorien “bedste luksuriøse skihjelm med visir” er Salomon Mirage+ Photo. En hjelm med en unik kombination af et udsøgt design, en høj funktionalitet og en sikkerhed på allerhøjeste niveau. Hjelmen findes også i en herre-version under navnet Salomon Driver+ Photo

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til skihjelm med visir

Hvad er en skihjelm med visir?

Skihjelmen er gået fra at være en overset stykke udstyr til at være det allervigtigste hos skisportsudøvere. Skihjelmens absolutte vigtighed er blevet en generel viden blandt skisportsudøvere, og i løbet af de seneste to årtier er skihjelmen gået fra at blive set på som lettere kikset til, at en skisportsudøver uden en hjelm på hovedet er et ekstremt sjældent syn.

Skihjelm med visir er en praktisk, men dyr løsning

I samme periode er det også blevet en normalitet, at skihjelme er et krav til mange skikonkurrencer. Det er skihjelmen, som passer på din vigtigste legemsdel, nemlig dit hoved. Selvom du kører forbilledligt og sikkert på bjerget, så er du ikke altid selv herre over din egen skæbne. Der kan komme en uset skiløber fra venstre, eller du kan støde på en hengemt stub i sneen til højre.

Det er derfor vigtigt at have en hjelm på hovedet. I de seneste år er flere og flere begyndt at bruge skihjelme med visir. Hjelmen er super smart, fordi den kombinerer flere udstyrsdele i én. Skihjelmen med visir er en udvidet version af den klassiske skihjelm, hvor et visir, som fungerer som stedfortræder for skibriller eller solbriller, er monteret fast på hjelmen, så man blot skal trække det ned foran ansigtet.

Hvorfor skal jeg købe en skihjelm med visir?

En skihjelm med visir er skabt til at gøre livet nemmere for dig. Den kombinerer på én og samme tid hjelmen med goggles, som for mange er en uundværlig del af skioplevelsen. Goggles er den type skibriller, som rigtig mange skisportsudøvere bruger for at opnå et perfekt udsyn og visibilitet. Samtidigt beskytter de ansigtet mod skiftende vejrforhold, som vind, sne, UV-stråling, kulde osv.

Et gængs problem med goggles er dog, at de, som bruger briller til hverdag, har meget svært ved at finde et par goggles, hvor der er plads til briller under, uden, at stellet for eksempel gnaver. Det problem tager skihjelme med visir højde for. Visiret trækkes blot ned over ansigtet (og brillerne, hvis man gerne vil køre med det) og giver samtidig fuldt panorama-udsyn.

Samtidig gør skihjelme med visir det også endnu nemmere at pakke sit skiudstyr, når man skal rejse, da der kun er én del, som skal pakkes i stedet for to. Selvom det ikke lyder, som den store sparring af plads, så husk på det gamle ordsprog: mange bække små, gør en stor å.

Hvilken skihjelm med visir skal jeg vælge?

Når du skal til at vælge en hjelm, er det vigtigt, at du vælger en hjelm med en god pasform til dit hoved. Den kan nemlig være ret forskelligt fra hjelm til hjelm, hvordan den er udformet. Dernæst er det relevant at overveje, hvilket visir (og dermed hvilken brillelinse) du har brug for. Er du afsted en til to gange om året, kan et allround visir ofte klare ærterne.

Det er et visir, som går til et lidt mindre spekter af vejrforhold, men til gengæld dækker flere på én gang. Samtidig kan man, ved at købe denne slags visir, også holde prisen nede. Kommer du til gengæld afsted flere gange om året, så er det ideelt at have et visir (en linse) til de forskellige vejrforhold, f.eks. sol, overskyet, sne etc.

Nogle hjelme kommer med flere visirer (og dermed flere linser) til både godt vejr og overskyet/sne. Der eksisterer også hjelme med fotokromisk visir, som simpelthen tilpasser sig forholdene, og hvor du derfor helt undgår at skulle skifte linse – skide smart! Og så er der selvfølgelig også det afgørende (altafgørende for nogle) valg af farve.

Kombinér skihjelm med visir med andet skiudstyr

Det smarte ved en skihjelm med visir er, at man ikke behøver at tænke så meget over, at de goggles (skibriller), man køber, skal passe til i farve og form, fordi de allerede sidder på. Nogle hjelme kommer med øreklapper, hvori man kan installere audio.

På den måde kan man høre musik og ringe uden, at man skal have handskerne af. Og det er en lækker feature, hvis det er minus 10 grader. Derudover er der mange, som monterer et action kamera enten på toppen eller siden af skihjelmen, så man kan dokumentere sine fede sving og/eller tricks. 

Vedligeholdelse af skihjelm med visir

Det er vigtigt, at du løbende holder øje med og passer på din skihjelm. Først og fremmest må du aldrig bruge en hjelm, som er revnet, har synlige buler eller andet i samme skala. Det er et tegn på, at hjelmen har været udsat for et alvorligt slag eller en kollision, og den er derfor ikke sikker.

Noget andet som du bør vide er, at din hjelm SKAL skiftes, hvis du har været i et alvorligt styrt, hvor du for eksempel har slået hovedet hårdt ned i sneen, stødt sammen med nogen eller noget lignende – også selvom der ikke er synlige men på hjelmen. Dette tip bør du følge til punkt og prikke, hvis du vil være på den sikre side – og hvem vil ikke det?

Det er uundgåeligt at få lidt ridser i lakken på hjelmen, men du kan (selvsagt) mindske skaderne ved at passe godt på den, når du fragter den rundt og ved at lægge den de rigtige steder på restauranter og afterski, hvor den for eksempel ikke er i risikozonen for at blive skubbet på gulvet eller lignende.

Derudover er det vigtigt, at du opbevarer hjelmen et sted, hvor det hverken er for koldt, tørt, fugtigt osv., så materialet ikke ødelægges. Dette er især vigtigt at huske på, når du kommer hjem fra skiferie, og hjelmen derfor skal opbevares samme sted over en længere periode.

Efter langvarig og/eller hyppigt brug kan foret godt trænge til en opfrisker. Det du kan gøre for at friske foret op er at tage foret ud og vaske det med passende vaskemiddel ved 30 grader eller i hånden. Lad være med at tørre foret i tørretumbleren efterfølgende, da der er risiko for, at foret skrumper. Det ville være enormt ærgerligt, hvis hjelmen lige pludselig er ubrugelig, fordi foret ikke passer længere.

Valg af skihjelm med visir

Konstruktion og materiale 

Konstruktionen for en skihjelm med visir består af to dele: en skal og en inner-liner (en form for hård skum). Skallen er den yderste del, og inner-lineren er den del, som ligger mellem skallen og dit hoved. Skallens formål er at beskytte mod skarpe genstande og er så at sige det første “skjold” omkring hovedet. Inner-lineren er til gengæld den del af hjelmen, som absorberer slaget. 

Hard-shell

Der findes to forskellige måder, som skihjelme er opbygget på. Den ene er hard shell hjelme, hvor skallen og inner-lineren er separeret. Hjelmen består dermed af to individuelle dele, som er sat sammen. Det gør, at den typisk er lidt kraftigere og kan klare flere slag og skrammer. Samtidig betyder det også, at den er tungere. Denne hjelm bruges for eksempel ofte af folk, som kører freestyle og derfor udsætter sig selv for større risiko for styrt.

In-mold

Den anden type er in-mold hjelme, hvor skallen og inner-lineren er samlet i én konstruktion. Det gør, at hjelmen generelt er lettere. Samtidig der er i disse hjelme også bedre mulighed for ventilation, hvor man for eksempel selv kan justere.

Hybrid

Yderligere findes der også en tredje slags kaldet hybrid. Det er, som navnet antyder, en hybrid mellem en hard-shell hjelm og en in-mold hjelm, og denne slags findes i forskellige versioner af kombinationen af de to andre slags hjelm-konstruktioner.

MIPS

Derudover er MIPS et begreb, som er rigtig godt at holde øje med i skihjelme. MIPS står for Multi-directional Impact Protection System. Det er et system, hvor der tilføjes et tyndt ekstra lag mellem skallen og inner-lineren. Dette lag tillader en lille rotation i hjelmen mellem skallen og inner-lineren (og dermed dit hoved). Det gør, at et eventuelt slag, som kommer fra en skæv vinkel, absorberes bedre. Mange producenter af skihjelme er begyndt at inkorporere MIPS systemet i deres hjelme. 

Foring

På indersiden af en skihjelm sidder typisk et lag af foring. Dette lag har til formål at gøre hjelmen mere blød mod hovedet og komfortabel, da skallen og inner-lineren er af hårdt materiale. Foringen kan stort set altid tages ud, hvis det ønskes – for eksempel også i tilfælde af, at du synes, at foret godt lige kunne trænge til en vask eller udskiftning for den sags skyld.

Sikkerhedsstandarder

Der findes forskellige sikkerhedscertifikater, du kan gå ud fra for at sikre, at sikkerheden i den skihjelm, du har kigget på, er i top. Sikkerhedscertifikater, du kan gå ud fra, er “ASTM2040”, som er et amerikansk sikkerhedscertifikat samt “EN1077”, som er et europæisk sikkerhedscertifikat. Nogle gange oplyses disse sikkerhedscertifikater med et klistermærke på indersiden af hjelmen, og du kan med fordel kigge efter det eller kontakte forhandleren, hvis ikke du kan læse dig frem til det.

Visir

Det kan variere meget fra model til model, hvordan visiret ser ud og fungerer. Der kan være forskel på, hvor stort FOV (field of view) et visir har. Generelt set findes der mange forskellige visir med forskellige linser. Der findes allround visir, som er lavet til, at man ikke skifter det ud, selvom vejrforholdene ændrer sig. En allround linse dækker flere vejrforhold og beskytter mod solen.

Dog går du også en smule på kompromis med en allround linse, fordi ét glas ikke er perfekt til alle vejrforhold. Allround visiret er optimalt til dig, som forudser, at du ikke kommer til at skifte ud i løbet af en skidag.

Derudover findes der også fotokromiske linser, hvor glasset selv ændrer sig i takt med, at lysindfaldet ændrer sig. Forenklet forklaret er en fotokromisk linse et glas, som indeholder molekyler, som reagerer på solens lys og lysets bølgelængde.

Dette gør, at linserne bliver lysere, hvis der er mørkt udenfor og mørkere, hvis det er lyst. På den måde får man altså to glas i én linse uden at skulle skifte noget som helst – dog koster det også lidt ekstra knaster. 

Endvidere findes der visir, som kan skiftes. Ved køb af nogle skihjelme får man to slags visir med – et til dårligt vejr og et til godt vejr. Det gør, at de to linser er specifikt lavet til de to slags vejrforhold, og at man derfor ikke går på kompromis. Samtidig er linserne ikke afhængig af en speciel teknik på samme måde, som fotokromiske linser er. Man er derfor sikker på altid at have en linse som fungerer i det slags vejr, man kører i. 

UV-beskyttelse

En anden ting som er vigtig at tage i betragtning, er et visirs grad af beskyttelse mod solens UV-stråler. UV-indexet er exceptionelt højt, når du står på ski. Det skyldes albedoeffekten, som går ud på, at jo lysere en overflade er, jo mere af solens lys reflekterer den tilbage.

Så fordi du omgivet af sne, som med sin hvide farve reflekterer solens stråler lige tilbage i ansigtet på dig, bliver du udsat for rigtig meget skadelig UV-stråling på bjerget. Det er derfor meget vigtigt, at du sikrer dig, at visiret filtrerer tilstrækkeligt UV-stråling fra. 

Form

Linsen på et visir kan både være flad, kurvet og en mellemting. Hvis linsen er flad,  er visiret buet horisontalt men fladt vertikalt. Denne form for visir og linse gør, at du får et mere “realistisk” syn gennem linsen, hvilket vil sige, at færre dele af dit synsfelt vil blive forvrænget pga. glasset.

Til gengæld forbedrer en kurvet linse, hvor visiret er buet både vertikalt og horisontalt,  klarheden af den mere perifere del af dit synsfelt. Derudover er det meget forskelligt fra person til person, hvad man designmæssigt bedst kan lide.

Skum 

Under visiret sidder typisk et tyndt lag af skum, som har til formål at lukke af op til øjnene, så der ikke trænger kold luft ind i hjelmen. Det er forskelligt, om visiret alligevel lukker tæt nok til ansigtet. Det er derfor godt at være opmærksom på dette.

Farve

Det er meget op til dig, om du bedst kan lide neutrale farver eller mere pangfarvede farver. Neutrale farver går til det meste skitøj, og man behøves derfor ikke at tænke over farvematch, hver gang man skifter skitøj. Til gengæld er en meget farvet hjelm nemmere at spotte, når du skal spottes af din familie, venner og/eller bekendte på pisten eller i den dybe sne.

I forhold til visiret har farven på glasset en afgørende betydning for funktionen. De mørkere farver og helt tillukkede (for eksempel røde, blå og metalliske) farver er typisk til høj sol, og de mere gennemsigtige og lyse farver er typisk til overskyet/sne. Så selvom du er draget af én farve på dit visir er det meget relevant lige at overveje, om det nu også giver dig den funktion, du egentlig er på udkig efter.

FOV (field of view)

Desto større FOV, desto større er spektret, du kan se ud af i dit visir. Man kan sammenligne det med, at jo større FOV, jo mere panoramaudsigt.

Funktioner

Herunder præsenterer vi dig for nogle af de mest brugbare funktioner:

Ventileringssystem: Det kan variere fra hjem til hjelm, hvor meget og hvilket ventilationssystem der er. Nogle har åbne-lukke muligheder og andre er, som de kommer. Ventileringssystem er en betydningsfuld funktion, da den giver mulighed for at regulere varmeniveauet i forhold til vejrforholdene. 

Audio: Nogle hjelme har øreklapper, hvori man kan have indbyggede hørebøffer. 

Justerbarhed: Der findes forskellige justeringssystemer i skihjelme. Nogle har boa systemet, hvor man blot drejer på et lille hjul, som enten løsner eller strammer hjelmen til dit hoved. Andre har luftpuder, hvor man kan pumpe luft i hjelmen, så den strammer til omkring dit hoved. Det er en klar fordel at gå efter en hjelm med mulighed for at justere.

Kameramontering: Det er altid en mulighed at fastmontere et “kamera mount”, som kan holde et action kamera på hjelmen, så man kan filme sig selv eller andre. Det kan både sidde ovenpå eller på siden afhængig af, hvilket kamera man bruger og er typisk limet fast.

Hagerem: Der findes mange forskellige versioner af hageremme lige fra den helt klassiske til en, hvor man lukker den med et magnetspænde. Magnetspændet er udviklet for, at man ikke skal have sine handsker af, hver gang man skal åbne eller lukke sin hjelm i for eksempel lifter eller på pisten, hvilket man ikke skal undervurdere på en frysende kold dag.

Størrelse

Størrelsen på en skihjelm med visir dækker typisk over flere størrelser på én gang, men med mulighed for at spænde eller løsne bagpå. Du kan finde din egen størrelse ved at måle omkredsen på dit hoved. Det er forskelligt fra mærke til mærke, hvordan størrelserne springer, men de er typisk nogenlunde sådan her.

XS

49-52 cm

S

52-55 cm

M

56-59 cm

L

6

0-63 cm

Det står selvfølgelig på de forskellige hjelme, hvilke størrelser de dækker over. Er du stadig i tvivl om, hvilken størrelse du skal have, har mange skibutikker et specielt måleapparat til at måle omkredsen af dit hoved. Junior/børne størrelser bedømmes ud fra samme princip, og junior hjelme fremstilles typisk bare kun i mindre størrelser end voksen hjelme.

Fit

Alle mennesker er forskellige, og ligeså er deres hoveder. Der kan være meget forskel på, hvordan en hjelm passer netop dit hoved. Nogle er lidt aflange og andre er mere runde i formen. Det er vigtigt, at hjelmen sidder fast uden, at den sidder for fast. Hjelmen skal ikke rutsje rundt på dit hoved, når du drejer det.

Samtidigt skal den omkranse dit hoved uden, at den maser eller trykker ovenpå eller på siden. Øreklappen kan også være afgørende for, om hjelmen sidder godt. De kan i nogle tilfælde mase øret, og det er godt at være opmærksom på. Nogle gange er øreflipperne aftagelige, i tilfælde af at de er den afgørende faktor for pasformen.

Helt generelt kan man nogle gange først mærke disse afgørende ting efter noget tid, og det er af samme grund godt at have hjelmen på mere end 2 minutter, når man tester pasformen. Hvis du køber online, kan du (næsten) altid bestille flere størrelser hjem af en bestemt hjelm, teste dem, udvælge den mest behagelige størrelse og efterfølgende returnere de størrelser, som ikke passer dig.

Vægt

Vægten på en skihjelm med visir er typisk højere sammenlignet med skihjelme uden visir, da visiret unægteligt tæller op i regnestykket. Det kan variere fra mellem ca. 400-800 gram. Men selvom en let skihjelm selvfølgelig er at foretrække, så kan vægten også have betydning for, om hjelmen varmer mere eller mindre. Er hjelmen tungere, varmer den i flere tilfælde også bedre, hvilket selvfølgelig er en fordel, hvis det er meget koldt.

Generelt set er skihjelme med in-mold konstruktion lettere end andre skihjelme. Det kan derfor være værd at kigge efter, hvis du altså ikke er kuldskær. Ellers kan en hue, elefanthue, halsedisse eller balaclava gøre underværker.

Design

Designet på skihjelme med visir kan variere meget. Hjelmene er mest brugt indenfor alpint skiløb og freeride. Der kan være meget forskel på, hvordan visiret ser ud. På nogle hjelme er det tydeligt, at det er et visir, som er monteret fast på hjelmen, og på andre er visiret designet mere som en goggle (skibrille).

Samtidigt fås skihjelme med visir også ofte i forskellige farver – neutrale såvel som farvede. Endvidere er der også forskel på, om du bedst kan lide at køre med eller uden øreklapper, hvilket også varierer fra model til model.

Pris 

Prisen på skihjelme med visir kan variere meget afhængig af, hvilke kvaliteter den har. Prisen ligger typisk et sted mellem 900-2.500 kr. Det, som adskiller hjelmene, er for det meste udluftningsmuligheder, justeringsmuligheder i forhold til pasform og i aller flest tilfælde visiret. De hjelme, som er dyrest, har ofte enten fotokromisk visir eller flere visirer med i prisen. Sikkerheden følger ikke prisen, når det kommer til skihjelme med visir; her er det mere tilføjelser til hjelme som f.eks. MIPS, som kan blive en dyr fornøjelse.

3 tips til skihjelme med visir

Tip 1: Vær kritisk med pasformen

Det er meget vigtigt, at hjelmen sidder godt. Gør den ikke det, kan den genere meget i løbet af en skidag. For eksempel kan en for lille hjelm give hovedpine og gnavemærker, og en for stor beskytter ikke nok, hvis man falder. Så vær endelig helt sikker på, at den sidder, som den skal, inden du køber den!

Tip 2: Vælg en farve du er glad for

Det er meget individuelt fra person til person, hvilken farve man synes passer bedst til en skihjelm. Det er til gengæld en af de udstyrsdele, som kan holde længe (forudsat at man naturligvis passer godt på den). Derfor er det ret smart at overveje, om den pink hjelm, du måske har kigget på, nu også er en farve, som du kan bruge til det nye ski outfit, du køber om to år. Sort er typisk en sikker vinder, eftersom farven passer til mange forskellige farver.

Tip 3: Husk visiret!

Med en skihjelm med visir er der ikke altid en mulighed at tage linsen af, når hjelmen ikke bruges. Der findes ikke mange ting, som kan konkurrere med irritationsfaktoren ved en kæmpe rids i linsen. Forestil dig et scenarie, hvor det er komplet tåget, og det eneste, du kan se gennem dit visir, er en flænge hen over hele linsen. Det er ikke særligt sjovt.

Hvad siger undersøgelser om skihjelme med visir?

Mange frygter, at brugen af skihjelm skaber en falsk tryghed, og at de som resultat heraf bliver overmodige og dristige. Netop dette har en række amerikanske forskere undersøgt, og resultatet bliver gennemgået i deres publiceret undersøgelse af risiko kompensations hypotesen om sikkerhedshjelme inden for skiløb og snowboarding fra skisæsonen 2003; altså sammenhængen mellem at køre med skihjelm og at tage flere chancer samt køre hurtigere. 

Kort fortalt viser resultatet, at det ikke er tilfældet. Faktisk viser undersøgelsen, at det ser ud til at forholde sig omvendt. Størstedelen af de medvirkende i undersøgelsen, som kører med skihjelm, kører både langsommere og føler en tendens til at udfordre sig selv mindre. Undersøgelsen viser også, at antallet af folk, som står med skihjelm kontra uden, er stigende.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke skihjelme med visir er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste skihjelme med visir. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Skihjelmene med visir vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger en skihjelm med visir?

Valget af skihjelm med visir afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Testing the risk compensation hypothesis for … – NCBI – NIH.” https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2598370/. Åbnet 21 jan.. 2021.
Forfatter
Caroline Vindelev
Caroline Vindelev

Caroline arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Hun er uddannet skilærer gennem Den Danske Skiskole, har tidligere arbejdet som udstyrsekspert i en skiudlejningsbutik i Val Thorens og arbejder i dag som udstyrs- og tøjekspert i skibutikkerne Ski & Fritid og Peak Performance. Hendes passion for den ekstreme side af skisporten har betydet, at hun har deltaget i Freeride DM, Freestyle DM og Freeride World Qualifier. I 2019 vandt hun titlen som Danmarksmester i Big Air. Med andre ord Caroline er et omvandrende ski-leksikon, som nyder at dele ud af sin viden her på magasinet.