Denne side er reklame og indeholder annoncelinks. Produkterne er udvalgt af os via grundig research, men uden fysisk test. Vi tjener kommission, når du handler via vores links. Læs mere
Noget af det absolut vigtigste på skiferien er at kunne holde varmen imens du stryger ned af pisten. En god skijakke til herre er alfa og omega når det kommer til at beskytte dig selv imod vind og vejr og der er mange muligheder at vælge imellem.
Her er de bedste skijakker til herre ifølge Redaktionen. Udvalgt via research i eksterne tests, anmeldelser og produktdata. Ingen er testet af os.
Reklame: Vores research og produktudvælgelse bygger på grundig analyse, men den er ikke objektiv, og ej heller uvildig, da valg af produkter bygger på annonceaftaler. Læs mere her. Vi tester ikke produkterne fysisk.
Bedste skijakke til herre ifølge os
Pris: 1.399 DKK
AccXel 2L Insulated Ski Jacket er et godt valg for dig, der vil have komfort og beskyttelse på skiture. Jakken bruger 3M™ Thinsulate™-isolering for at give varme uden at blive tung. Den smarte Hypershell® Pro-membran beskytter mod fugt og vind, mens jakken hurtigt tørrer, så du forbliver tør og frisk. Designet inkluderer praktiske funktioner som en hætte, der passer til din hjelm, en lomme til dit liftkort og et skørt til sne. Jakken er lavet af genbrugsmaterialer, hvilket gør den miljøvenlig. Recco®-reflektoren sikrer, at redningshold let kan finde dig på bjerget.
Annonce
Bedste billige skijakke til herre ifølge os
Pris: 1.049 DKK
Didriksons Stefan-jakke til herrer er et alsidigt valg til vinterens aktiviteter. Jakken er lavet af 100% vand- og vindtæt materiale med en vandtæthed på 10.000 mm. Dette sikrer solid beskyttelse mod vejr og vind. Med en PFC-fri overflade undgår du skadelige kemikalier, uden at ydeevnen forringes. Justerbare funktioner som hætte, bund og håndled giver en tilpasset pasform. Tapede sømme og polstring sørger for, at du holder varmen i kulden. Praktiske lommer og reflekterende detaljer gør jakken funktionel og sikker.
Annonce
Bedste premium skijakke til herre ifølge os
Pris: 1.999 DKK
Atlas 3L Ski Jacket er en virkelig god skijakke, som er lavet til barske alpine forhold med sin trelags konstruktion. Hypershell® Pro-membranen gør den både vandtæt og vindtæt. Jakken har tapede sømme og DWR-behandling, der beskytter mod vind og vejr. Den er perfekt til den, som vil have god åndbarhed og fleksibilitet. Ventilationslynlåse hjælper med at regulere temperaturen effektivt. Jakken er lavet af genanvendte materialer, så den er også et bæredygtigt valg.
Annonce
Bedste bæredygtige skijakke til herre
Pris: 2.400 DKK
Knox Ski Jakke til herrer er et godt valg for dem, der prioriterer både bæredygtighed og funktionalitet. Med stoffet HydroVENT+ sikrer du vandtæthed på 15.000 mm og en åndbarhed på 10.000 g/m². Det betyder, at du kan forblive tør og komfortabel, når du står på ski. Jakken er lavet af 100% genanvendt polyester med en PFAS-fri DWR-finish, som støtter miljøet. Den har tapede sømme og isolering på 140 g/m² i kroppen og 80 g/m² i ærmerne for at holde godt på varmen. Jakken har en YKK® lynlås og en aftagelig hætte, der passer til hjelm. Den er desuden CO2-neutral, så bæredygtighed går hånd i hånd med god kvalitet.
Annonce
Bedste anorak skijakke til herre
Pris: 1.399 DKK
AccXel 2L Insulated Ski Anorak er den ideelle jakke til skiløb og friluftsliv. Jakken beskytter godt mod vind og vejr med Hypershell®-Pro membranen, som holder fugt ude. 3M™ Thinsulate™-isoleringen sikrer, at du holder varmen uden at føle dig klodset. Jakken er lavet af genanvendte materialer og har en hætte, der passer til hjelmen. Recco®-reflektoren kan øge din sikkerhed, når redningstjenester skal finde dig. Praktiske detaljer som en lomme til liftkort og en stor kængurulomme gør din dag på ski nemmere.
Annonce
Bedste high-end skijakke til herre
Pris: 4.500 DKK
Arctic Outdoor Matterhorn tilbyder den ultimative bevægelsesfrihed samtidig med at være 100% vand- og vindtæt. Den har et utal af lækre detaljer og funktioner, som gør den ideel i alt slags vejr, heriblandt hjelmkompatibel hætte.
Annonce
Bedste åndbare skijakke til herre
Pris: 1.399 DKK
AccXel 2L Ski Jacket er en virkelig god skijakke, der imødekommer behovene hos krævende skiløbere. Jakken bruger Hypershell® Pro-membranen, som gør den både vandtæt og åndbar. Sømmene er tapede, og DWR-finishen beskytter godt mod vind og vejr. Den har ingen isolering, så du kan nemt tilpasse dig ved at klæde dig i lag. Dette gør den ideel til fleksibel brug. Mesh-åbningerne hjælper med at slippe varmen ud, når du bevæger dig meget. Jakken er fyldt med funktioner som snefang og en hjelmkompatibel hætte. Manchetterne har tommelfingerhuller for ekstra komfort.
Annonce
Sådan udvælger og vurderer vi produkter
Vores produkt-research bygger på annonceaftaler. Det betyder, at vi kun udvælger produkter, der er tilgængelige gennem vores kommercielle samarbejdspartnere. Derfor er vores research ikke uvildig eller objektiv, da kommercielle hensyn påvirker udvalget.
Selvom udvælgelsen sker inden for disse rammer, udfører vi en grundig analyse af de produkter, vi vælger at inkludere. Vi foretager ingen egne fysiske tests, men baserer vores vurderinger på en eller flere af følgende parametre:
Alle parametre holdes op imod pris og forventet kvalitet. På baggrund af det laver vi en subjektiv vurdering af produkterne og placerer dem i den rækkefølge, vi mener, de fortjener. Denne rangering afspejler derfor udelukkende vores egen vurdering på det tidspunkt, analysen er foretaget.
Vores mærkater som “Bedste”, “Bedste Premium” eller “Bedste Billige” er en redaktionel vurdering baseret på ovenstående metode på det tidspunkt, hvor artiklen er udarbejdet.
Skijakken er den vigtigste beklædningsgenstand når du skal på skitur. Den skal holde dig tør, tilpas varm og derudover skal den holde vind og vejr ude. Der findes overordnet fire forskellige typer af skijakker. Skaljakken, skijakken med foer, dunjakken eller en softshell skijakke.
Derudover adskiller skijakken sig fra vinterjakker, som du kender dem, ved de mange funktioner som de fleste mærker og modeller tilbyder. Dette er specielle lommer til liftkort og skibriller, snefang, hætter tilpasset til skihjelm, ventilations lynlåse, etc.
En god skijakke er en af de vigtigste ting du kan investere i når du skal afsted på skiferie. Dette skyldes at skiløb stiller store krav til din påklædning som en almindelig vinterjakke simpelthen ikke kan opfylde. Skijakken skal helst være vandtæt da du kommer til at være i kontakt med sneen, enten på den ene eller den anden måde.
Derudover skal den være åndbar for at du kan slippe af med alt den varme som din krop udsender efter en hård tur ned over pisten, men den skal samtidig være isolerende nok til at du ikke fryser når det er koldt. Alt i alt vil en god skijakke gøre en kæmpe forskel på hele din skitur og sørge for at du er tør og veltilpas. På den måde kan du fokusere på skiløbet og den fantastiske natur i bjergene uanset hvilke vejrforhold turen byder på.
Ved valg af skijakke skal du tage udgangspunkt i dig selv som skiløber, hvor du kommer til at bruge jakken og i hvilke vejrforhold. Ved at begynde her, kan det være nemmere at finde ud af hvilken slags skijakke du skal have og hvad den skal have af funktioner som vandtæthed, åndbarhed og isolering.
De forskellige typer skijakker excellerer alle inden for hver deres felt og det er smart at matche disse styrker med dine prioriteter som skiløber. Hvis du leder efter din første rigtige skijakke så anbefales det at du vælger en skaljakke eller en foret jakke. Dette skyldes at det er disse typer der som regel er vand- og vindtætte hvilket er utroligt vigtige funktioner når du skal på ski.
Hvis du fx allerede ejer en skaljakke og leder efter en supplerende jakke er det selvfølgelig en anden sag. Men generelt er hverken softshell jakker eller dunjakker vandtætte, så du skal både være sikker på tørvejr under turen, samt at du sjældent styrter på ski, hvis det er en af disse typer du vælger.
Når først du har bestemt dig for en skijakke er næste punkt på listen; skibukserne. Tilsammen er skibukser og skijakke nemlig første lag af beskyttelse imod vind og vejr, og de beklædningsdele der skal holde dig tør og tilpas varm.
Derfor fører rigtig mange mærker også sæt hvor de sælger matchende skibukser og skijakke. Dette er selvfølgelig rart så man kan se smart ud på pisten, men også vigtigt da de matchende sæt har samme funktioner som fx vind og vandtæthed. Det gør det nemt at vælge de inderste lag og mellemlagene alt efter hvor koldt det er på bjerget den pågældende dag.
Uanset hvad er et par gode skibukser essentielt på skituren da funktioner bliver testet mindst lige så meget som skijakken. Det er vigtigt at se efter vandsøjletrykket som bukserne kan klare da disse altid befinder sig tæt på sneen og har risiko for at blive drivvåde i slud, hvis ikke den vandtætte membran er i top.
Derudover er det en god idé at se efter bukser som er forstærket på indersiden af underbenene hvis man står på ski specifikt. Dette skyldes at du hele tiden udsætter benene for en niveauforskel når du kører på tværs af bjerget og den skarpe kant fra det øverste ski nogle gange glide imod buksebenet på det nederste ben. De fleste skibukser er forstærket omkring dette område at samme grund.
Det er vigtigt at du sørger for at holde din skijakke ren og fri fra skidt. Dette skyldes at det yderste lag af din skijakke er behandlet med en vandafvisende belægning som sørger for at vand og snefnug bliver til dråber og ruller af din skijakke.
Hvis din skijakke derimod er beskidt eller slidt så kan denne belægning gå i stykker og din jakke kan begynde at absorbere vand i stedet for at frastøde det. Derudover mister din skijakke sin åndbarhed hvis den er beskidt. Heldigvis kan du nemt vaske din skijakke og sørge for at din jakke fungerer optimalt. Følg altid vaskeanvisningerne for din specifikke jakke som er anført inde i selve jakken.
Skaljakken er på sin vis den mest alsidige skijakke i og med at den bidrager med et solidt yderlag som stopper alt sne, regn og vind. Skaljakker er ofte meget tekniske og benytter membraner af høj kvalitet som fx Gore-tex.
Skaljakken er ikke isoleret hvilket betyder at du kan benytte den i alle slags temperaturforhold på skituren, og kontrollere varmen ved hjælp af base- og midlayers. Skaljakker af høj kvalitet er dog ofte lige så dyre som isolerede jakker, så dette er ofte ikke den bedste løsning hvis du er på et stramt budget.
Den forede skijakke er den mest populære skijakke på markedet og det klassiske valg for dig der er på ski én eller to gange om året. Den har funktionerne som du finder i en skaljakke og er derudover isoleret med enten syntetisk materiale eller dun.
Altså behøver du ikke tage mange lag på før du er klar til en dag på pisten. Den forede skijakke er ganske enkelt dejlig varm imens at den stadigvæk holder dig tør og tilpas. Dog kan denne type skijakke føles meget varm på de lunere dage i foråret og derfor kommer flere modeller med lynlåse under ærmerne for at ventilere din krop.
Dunjakken er en tredje mulighed, men er sjældent ideel hvis det er den eneste skijakke du ejer. Dette skyldes at selvom dunjakken er virkelig varm og isolerer dig godt, så er den sjældent vandtæt og heller ikke specielt åndbar.
Når jakken bliver våd, fx hvis det sner, så kollapser den som resultat og mister en stor del af dens varmeegenskaber. Det anbefales derfor at du kun benytter dunjakken som yderste lag i tørt vejr. Dog benyttes tyndere dunjakker ofte i kombination med skaljakker eller let forede skijakker. Dermed får du glæde af de glimrende varmeegenskaber som dunjakken tilbyder, uden at være nervøs for at blive våd og kold.
Softshell jakken er som navnet indikerer ikke en “hård” skaljakke, men i stedet en blødere variant vævet af nylon eller polyester som gør den strækbar, meget åndbar og relativt modstandsdygtig over for vind og vejr.
Disse egenskaber gør softshell jakken ideel for mange vinter- og efterårsaktiviteter som vandring, cykling, langrends skiløb osv. Så hvis det er køligt udenfor og ikke for vådt så er jakken helt perfekt. Dog er softshell jakker som regel kun vandafvisende og ikke deciderede vandtætte.
Dette kan godt blive et problem hvis du befinder dig længere tid på et bjerg hvor det sner eller regner. Alt i alt er softshell jakken en meget alsidig jakke og kan benyttes til mange forskellige aktiviteter, også når du ikke er på ski. Men på selve skituren egner den sig bedst til de tørre forårsdage.
Skijakker gør brug af mange forskellige materialer og membraner for at holde dig tør, varm og tilpas ventileret. Nedenfor er de mest populære materialer som bruges i hvert lag af skijakken beskrevet.
Det yderste lag af en skijakke er som regel lavet af nylon eller polyester som er behandlet med en vandafvisende belægning. Dette er holdbare materialer og med belægningen er stoffet meget modstandsdygtigt over for sne, skidt og vand.
Mange skijakker har en membran lige under det yderste lag. Denne membran er til for at sørge for 100% vandtæthed, samt gøre skijakken åndbar. ePTFE-membraner som Gote-tex er blandt de mest kendte og populære, og bliver benyttet af i mange af topmodellerne fra de forskellige skijakke-producenter. Billigere alternativer er der dog også begyndt at komme frem på markedet, det er fx membraner af Polyurethane og Polyester.
Når det kommer til isoleringen af din skijakke benyttes enten dun fra ænder og gæs eller syntetisk isolering. Fordelen ved at benytte fugledun er at det er en rigtig varm isoleringsform og kan holde dig varm næsten uanset temperaturen. Til gengæld er det svært at komme af med varmen igen da fjerene fanger den varme luft omkring din krop og holder den der.
Den anden mulighed er isolering med syntetisk materiale – ofte polyester. Denne type isolering er ikke helt så varm som dun når vægt-til-varme-ratioen sammenlignes, men har andre fordele. Syntetisk isolering fylder nemlig mindre, og giver dig dermed bedre bevægelsesfrihed. Derudover er det meget hurtigere at tørre, skulle din skijakke være blevet våd af sne eller sved.
Hver producent har eget navn for deres syntetiske isolering som: Omni-Heat®, Thinsulate®, Heatseeker™, Polarguard®, eller PrimaLoft®. Men de minder meget om hinanden.
Der er mange funktioner som de forskellige mærker og modeller gør brug af. Nedenfor er nogle af de vigtigste beskrevet, som du skal være opmærksom på når du vælger din nye skijakke.
Vandsøjletryk måles i “mm” og beskriver hvor vandtæt materialet er. Som tommelfingerregel skal din skijakke mindst kunne modstå et vandsøjletryk på 5.000 mm for at være vandafvisende nok til at tage med på pisten. Gode skijakker har oftest en vandtæthed på mindst 10.000 mm og for det meste en del mere.
Dette beskriver hvor god din skijakke er til at transportere sved/vanddamp per kvadratmeter stof per døgn. Det måles i “mvt” (Moisture Vapor Transpiration). En god skijakke skal gerne have en mvt-faktor på mindst 10.000 for at kunne holde dig tør selv når du sveder en del på de varmere dage.
RECCO system er en redningsteknologi som mere end 150 mærker gør brug af i deres skitøj. Det består af en lille reflektor som reflekterer signalet tilbage fra lavinebippere og gør dig nemmere at finde hvis du skulle befinde dig i en lavine og under sneen. Den har uendelig levetid og kræver ingen opladning eller anden vedligeholdelse.
Det er godt hvis at se efter om din skijakke har tapede eller svejste syninger. Dette er nemlig vigtigt hvis du ønsker en vandtæt skijakke da symaskinen under produktionen har prikket små huller i materialet. Kvalitetsmærker taper disse syninger indefra og sørger for det bedste produkt til dig.
Ventilations lynlåse er en funktion som gør din skijakke mange gange bedre når vejret bliver en smule varmere. Det er lynlåse som ofte er lokaliseret på siden af skijakken under armene. Ved at lyne dem op kan du få ventileret kroppen effektivt uden at skulle udsætte din hals for kold vind. Dette er en detalje der er rigtig rar at have i din nye skijakke.
Manchetter er en slags mini-snefang ved dine håndled. De består af et tættere stykke ærme, ofte med et hul til din tommelfinger. De sørger for en vejrsikker overgang imellem dine ærmer og dine skihandsker.
Mange skijakker designet til at have mange speciallommer som kommer dig til gode på skiferien. Dette er fx en lomme på venstre ærme til liftkort, inderlomme stor nok til dine skibriller eller isolerede lommer specielt til elektroniske redskaber, som fx din telefon.
Hvis du er i tvivl om din størrelse så er grundreglen at du hellere skal vælge lidt for stort end lidt for småt. Nedenfor følger vores anbefalede størrelsesguide for mænd.
Størrelse | XS | S | M | L | XL | XXL |
Højde | 168-171 | 173-176 | 178-181 | 183-186 | 188-193 | 195+ |
Talje | 74-78 | 79-83 | 84-88 | 89-93 | 94-98 | 99-103 |
Bryst | 86-90 | 91-95 | 96-100 | 101-105 | 106-110 | 111-156 |
Hofte | 88 | 93 | 98 | 103 | 108 | 113 |
Der er tre overordnede kategorier når det kommer til fit af din nye skijakke. Slim, regular og relaxed. En skijakke i slim-fit sidder tæt til kroppen og kan derfor begrænse antallet af lag du har indenunder. Fittet er godt til dig hvis du ønsker et skarpt look med en jakke der sidder tæt til kroppen. Mange softshells og midlayers er designet i slim-fit.
Regular fit er ikke for stramt og ikke for løst. Det er middelvejen som giver dig god bevægelsesfrihed og giver plads til et par lag under din jakke. Til sidst er der relaxed fit som er designet til at give dig rigeligt plads og et baggy look. Relaxed fit udmærker sig ved ikke at begrænse bevægelsesfriheden og giver plads til tykke midayers under din skijakke.
Vægten af din nye skijakke er ikke af stor betydning. Nu til dags er materialerne nemlig lette og veldisponeret. Det betyder at en skijakke vil veje alt i mellem 0,5 kg til 2 kg. Hvor på spektret din skijakke lander, kommer an på modellen og mængden af isolering.
De fleste skijakker nu til dags har et moderne og stilrent udtryk. Designet er et resultat af skijakkens funktioner og de fleste skijakker minder derfor om hinanden udseendemæssigt. Du kan dog stadig skille dig ud ved at vælge en jakke i en frisk farve eller en free-ride jakke som ofte kommer med nogle designmæssige detaljer som ekstra længde eller anderledes materialer.
Skijakker til mænd adskiller sig ved at være en smule bredere over skuldrene og brystet og have en mere firkantet form end skijakker designet til kvinder. Skijakker til kvinder er derudover ofte mere figursyet omkring taljen med henblik på kropsbygning og det æstetiske udtryk.
Når du vælger din skijakke bør du at vælge den ud fra de vejrforhold som den skal benyttes i. Skal du fx til det nordlige Norge omkring januar så er det nok en god idé men en varm jakke som er godt isoleret da temperaturen ofte når ned på tocifret minusgrader, som føles endnu koldere pga vindkølingsfaktoren.
Skal du til gengæld ned at stå på ski i et lavereliggende skiområde i alperne om foråret så er kravene til din skijakke anderledes. Her er det ekstra vigtigt at den er meget åndbar og kan forhindre at du kommer til at svede når du knokler på pisten. Derudover er det også vigtigt at den er vandtæt da den våde forårssne ellers vil gøre dig gennemblødt ved første styrt.
Der er stor variation i priserne på skijakker. Hvad der dikterer priserne er en kombination af mærke, model og funktioner. Hvis du leder efter en super teknisk skaljakke med en premium Gore-tex membran, svejsede syninger og vil have et topmærke som Peak Performance, Helly Hansen eller Arcteryx så kan du nemt komme til at slippe mellem 4000-6000 kr.
Hvis du til gengæld ikke har behov for det bedste af det bedste, men bare leder efter en alsidig og solid skijakke så kan du finde mange god alternativer til under 1000 kr.
Køb en skijakke af høj kvalitet med god vandtæthed og åndbarhed – du vil ikke fortryde det. En god skijakke er ikke kun til skiferien, men også den bedste vinterjakke du kan investere i og dermed kan du ofte få glæde af din investering også selv om du ikke står i hofte-dyb sne et sted i alperne.
De små detaljer som tapede syninger, justerbar hætte, ventilations lynlåse og håndledsmanchetter er funktioner som er fantastiske at have og gør hele forskellen når du igen og igen skal bruge din skijakke. Veldesignede skijakker med de perfekte lommer og lækre detaljer og gennemtænkte funktioner er en fryd at bruge.
Det er ikke tilfældigt at de bedste free-ride skiløbere i verden generelt gør brug af tekniske skaljakker med passende dunjakker og midlayers til at kontrollere varmeniveauet.
Versatilitet er ganske enkelt fantastisk i en sport som skiløb hvor du nogle gange har brug for maksimal isolation og andre gange er ved at overophede. Så hvis budgettet rækker så invester i en skijakke der kan bruges i de fleste situationer. Det kan også være at ventilations lynlåse i din forede skijakke er nok, men husk på at din skijakke skal kunne bruges i forskellige temperaturer.
En skijakke der passer ser ikke blot bedre ud end én der ikke gør, den virker også bedre. Skijakken bør nemlig sidde tæt til kroppen for at isolation og åndbarhed virker optimalt. På den anden side er det vigtigt at jakken ikke strammer i prøverummet da skiløb er en aktiv sport og du får brug for en del bevægelsesfrihed for at kunne nyde din ferie ubesværet.
Der er flere fordele ved at have en jakke i en farve som skiller sig lidt ud. For det første er du nemmere at kende i liftkøen. Derudover er du også nemmere at se i kraftigt snevejr eller hvis du er faldt i dyb sne. Dermed kan det give lidt mere sikkerhed og bidrage til at du ikke bliver påkørt hvis sigtbarheden er dårlig.
Helly Hansen er et premium mærke som har eksisteret i over 140 år. Helly Hansen producerer både sejlertøj, skitøj, tasker. Mærket producerer nogle af topmodellerne indenfor skitøj med mange innovative funktioner som deres HELLY TECH® og LIFALOFT™. Med en Helly Hansen jakke går du ikke galt i byen og mærket er med tiden blevet et synonym for kvalitet og stilrent nordisk design.
Salomon er et veletableret mærke indenfor skiverdenen som har eksisteret i over 70 år. Salomons produkter er populære i især Europa og et af de største mærker herhjemme når det kommer til ski og udstyr. Salomon er et af de mange mærker som benytter Gore-Tex membraner i deres topprodukter og ligger generelt i toppen kvalitetsmæssigt.
Peak Performance er et populært brand både med hensyn til skitøj og dagligdagstøj. Det svenske brand er de seneste årtier stormet frem og producerer nu nogle af det bedste skitøj som kan købes for penge. Det er derudover et meget aktivt brand indenfor freestyle miljøet og én af sponsorerne for the Freeride World Tour.
Kilpi er et af de nyere mærker på markedet som producerer outdoor tøj til mange forskellige aktiviteter. Mærket har aldeles konkurrencedygtige priser og man får virkelig mange lækre funktioner for pengene. Det er også et mærke som udvikler deres egne teknologier som fx Siberium®, som udnytter en fiberglas-laminering som er en solid og stabil funktion der karakteriserer Kilpis produkter.
Det globale marked for skitøj nåede i 2020 op på 9.281.100.000 USD($) og er i perioden 2021-2026 forventet at ramme 12.250.000.000 USD.
Dette melder nyhedsmediet 2 NEWS om i deres pressemeddelelse Ski Apparel Market Size 2020 Worldwide Industry Trends, Share, Gross Margin, Future Demand, Analysis by Top Leading Player and Forecast till 2026, Says Industry Research Biz. Analyseinstituttet FIOR MARKETS kan fortælle at Europa står for 29% af markedsandelen, efterfulgt at Nordamerika med 28%.
De forudsiger derudover at markedet vil blive ved med at stige stødt i de kommende år i rapporten: Global Ski Apparel (Ski Clothing) Market Growth 2019-2024. Netværket CC melder om en forventet nedgang af den globale økonomi i 2021, og dermed også markedet for skitøj, pga COVID19 udbruddet. Se; Ski Apparel (Ski Clothing) Market Size, Share, Growth, Industry Trends, Revenue, Business Growth, Demand and Applications Market Research Report Forecast to 2025.
Vi har lavet en omfattende undersøgelse og kåret de bedste skijakker til herrer. Se Redaktionens anbefalinger her på siden.
Skijakkerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af herre skijakke afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
BLACK NOVEMBER: