Kvaliteten af skihandsker er alfa og omega for en god oplevelse på pisten. Stivfrosne fingre kan transformere selv den bedste skidag til en træls oplevelse. Med Hestra skihandsker er du sikret en varm og komfortabel skioplevelse.
Magasinet Ski har i samarbejde med skiekspert Jonas Gram lavet en test af hestra skihandsker. Se de 4 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste hestra skihandsker
Pris: 749 DKK
Vinderen i kategorien “bedste Hestra skihandsker” er den legendariske CZone Pointer. Handsken er både vindtæt, vandtæt og åndbar. Håndfladen er lavet af imprægneret gedeskind, og CZone-indlægget sørger for en formidabel temperaturregulering.
Annonce
Bedste billige Hestra skihandsker
Pris: 449 DKK
Hestra Infinium Momentum handsker i navy er en prisvindende løsning for dem, der søger kvalitetsrige skihandsker til en overkommelig pris. Handskerne er fremstillet med et vindtæt og yderst åndbart materiale, der sikrer komfort på kolde dage, uden at dine hænder føles klamme under intens aktivitet. Deres slanke design giver en tæt pasform, hvilket gør dem ideelle til skiløb og andre udendørsaktiviteter, hvor fingerfærdighed er vigtig. Desuden er handskenes konstruktion selvsikker i sin simplicitet og fokuserer på funktionalitet frem for overflødige detaljer.
Annonce
Bedste premium Hestra skihandsker
Pris: 1.149 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium hestra skihandsker” er Army Leather Heli. Her her vi fat i den legendariske top-skihandske, der ligesom de andre er vandtæt, vindtæt og åndbar. Ydermere har den funktioner som karabin, håndledsstropper og aftagelig liner.
Annonce
Bedste tynde Hestra skihandsker
Pris: 349 DKK
Vinderen i kategorien “bedste tynde hestra skihandsker” er Hestra Windshield Liner. Hestras handske er en tynd handske, som kan bruges som en selvstændig handske eller som et ekstra lag under en tyk handske. Den er touch-screen kompatibel. Perfekt til det danske vejr.
Annonce
Det svenske handske-brand Hestra er i dag verdenskendt for dens sublime handsker og luffer til outdoor sport, som i høj grad kombinerer upåklagelig funktionalitet med flot design. Hestra blev stiftet lige over på den modsatte side af sundet, og navngivet efter den lille landsby ved navn Hestra. En by beliggende blot et stenkast fra det famøse og populære skiområde Isaberg.
Virksomheden blev stiftet tilbage i 1936 af Martin Magnusson, og den dag i dag er det hans efterkommere, som står i spidsen for forretningen – nøjagtig ligesom at hovedkontoret fortsat ligger solidt placeret i den lille by.
Hestra producerer over to millioner handsker på årlig basis, og de bliver forhandlet i mere end 30 lande verden over. Hestra er mest kendt for sine skihandsker, men dens sortiment er en del bredere end det. De laver bl.a. også handsker til forskellige sportsgrene som ridning, golf og cykling.
Det er dog primært inden for skisporten, at virksomheden virkelig skiller sig ud fra mængden. Hestras fokus har altid ligget på at fremstille sublim og robust kvalitet, og de er bygget til at kunne modstå selv den mest nådesløse skandinaviske kulde.
Det har gjort mærket populært både hos de bedste vinter atleter på verdensplan, mens bestemt også hos den almene skiløber. Hestra tilbyder en bred vifte af forskellige handsker og luffer, som alle har hver sine kvaliteter. Prisniveauet er ikke altid helt lavt, men det er til gengæld en klokkeklar afspejling af et kvalitetsprodukt, som siger spar to.
Et par gode funktionelle handsker kan være den altafgørende forskel på en god og dårlig dag i bjergene. Det er essentielt, at være beskyttet mod naturens elementer i alle henseender. Vejret i bjergene kan være ekstremt uforudsigeligt og meget omskifteligt. Du kan være heldig at opleve det såkaldte “kaiserwetter” (et tysk/østrigsk ord for ‘godt vejr’), når du tager dagens første sving ned af pisten, og lige så let pludselig udvikle sig til snestorm i løbet af en eftermiddag.
Der er ikke meget sjov ved at stå i den forkerte ende af pistekortet med følelsesløse fingre, fordi ens handsker har svigtet. Hvis du er en af dem, der bruger meget tid i puddersneen, eller måske har en ambition om at skulle til det, så er et par kvalitets handsker en nødvendighed – og her snakker vi et par som minimum. Det er klart at foretrække at have et par ekstra handsker i rygsækken, hvis der skulle ske noget med det oprindelige par.
Man kan komme i ekstreme situationer, hvor det ikke nødvendigvis er muligt at tilkalde hjælp udefra. Det er derfor essentielt, at dine handsker fungerer optimalt, så dine fingre og hænder er funktionsdygtige i de værst tænkelige situationer.
Hestra er kendt for at fremstille virkelig lækre handsker i stilrent design, som under ingen omstændigheder går på kompromis med kvaliteten. Hestra handsker er lavet til at modstå de mest hårdføre temperaturer og vejrforhold, og de er alle fremstillet i kvalitative materialer lige fra den indre foring til det slidstærke ydrelag. Uanset hvilken model du kaster dig over, så er du sikret en loyal følgesvend til dine hænder med handsker fra Hestra.
Der findes mange forskellige modeller af handsker i Hestras sortiment, som går fra de helt klassiske handsker til de mere hightech (handsker med de nyeste materialer og teknologier inden for outdoor beklædning). Du kan læse om Hestras bedste modeller i vores test, som er placeret længere oppe i artiklen.
Hvilke handsker der er de rigtige for dig afhænger af en række forskellige faktorer. Hvis du ønsker et par handsker, der skal kunne fragte dig til toppen af Mont Blanc, så skal alle parametre spille. I dette tilfælde er det også vigtigt med en handske, som er godt isoleret, og samtidig konsekvent holder vind og vand ude.
Her kan det anbefales at kigge efter handsker med gore-tex materiale, da det er fantastisk til at regulere den indvendige temperatur, samtidig med at det yder en fænomenal beskyttelse mod naturens elementer.
Hvis du derimod blot ønsker en solid og funktionel handske til den almene skitur og/eller til hverdagsbrug på de koldere dage henover den danske vinter, så findes der mange muligheder uden, at de behøver at sprænge bankbogen.
Du skal selvfølgelig sikre dig, at handsken stadig er udstyret med en tilstrækkelig isolering og beskyttelse, men du behøver nødvendigvis ikke gå efter Hestras dyreste og højest profilerede handsker. Nogle gode materialer at kigge efter, som gør sig gældende i mange af Hestras handsker er f.eks. CZone eller gedeskind som skal-materiale og fiberfill eller primaloft i isoleringen.
Det kan anbefales at tilkøbe Hestras egne liners/inderhandsker, som kan anvendes som et ekstra lag. Inderhandsker kan være meget behjælpelige på de ekstra kolde dage, samtidig kan de også fungere som det eneste lag på en solrig slushy forårsdag i alperne.
Det kan desuden anbefales at tilkøbe Hestras “handcuffs”, som er et par stropper til håndleddet. Handcuffs sørger for, at dine handsker bliver hængende, hvis du f.eks. tager dem af i liften. Super smart i tilfælde af, at man lige har et øjebliks uopmærksomhed eller klodsethed. Det er desuden en god sikkerhedsløsning til børn. Hestras handsker er typisk designet, så de går godt i spænd med din skijakke.
Mange af modellerne fra Hestra har et længere skaft, så de både beskytter mod sne, og samtidig gør det super nemt at trække dem op over jakkeærmet, hvilket giver yderligere varme og komfort. Skihandskernes ydre er typisk lavet i materialer, der giver et fantastisk greb. Du vil derfor have optimal føling med dine skistave, når dine hænder er iført handsker fra Hestra.
Det er meget vigtigt, at du plejer og vedligeholder dine handsker korrekt, hvis du er interesseret i at beholde dem i flere år. Og det er heldigvis ganske simpelt at vedligeholde handsker fra Hestra.
Størstedelen af Hestras handsker består af en læderet ydreskal. Dette skal have læderfedt, så yderdelen bliver beskyttet mod slid. Der medfølger typisk læderfedt i købet af handsker fra Hestra. Eftersom det er meget drøj i brug, så kan du nøjes med denne i et godt stykke tid. Giv handskerne fedt før og efter skituren eller et par gange i løbet af sæsonen, hvis du står på ski hele vinteren.
Et andet vedligeholdelsestip til den flittige vedligeholder er, at du med fordel kan tørre dine handsker, når skidagen er over. Det gør du ved at hænge handskerne indenfor i en oprejst position. Det kan desuden anbefales at tage inderhandsken ud ifm. tørring.
Skulle du få brug for at vaske dine handsker, så husk at læderhandsker aldrig må komme i vaskemaskinen, men skal vaskes nænsomt i hånden. De fleste inderhandsker kan maskinvaskes, men man bør altid aflæse vaskemærket.
Sidst men ikke mindst, så er det værd at notere at skihandsker sjældent bliver beskadiget under skiløb, men nærmere ved at skære sig på skiene eller støvler i gondolliften eller efter skidagen, så du skal være forsigtig i de henseender.
I videoen nedenfor giver Hestra tips til, hvordan du passer på dine skihandsker:
Når man snakker om forskellige typer af skihandsker, så snakker man generelt om 3 forskellige slags. Det drejer sig om den klassiske 5-finger handske, 3-finger handsken og luffen. Hvilken slags handske der er rigtig for dig er meget op til individuel præference. Dog er der nogle generelle fordele og ulemper ved alle tre former for handsker, som du kan blive klogere på ved at læse afsnittene herunder.
5-finger handsken er den helt klassiske og mest populære handske. Her er alle fem fingre frie. Mange mennesker sværger til denne slags handske grundet den bevægelsesfrihed, typen tilbyder. Det er naturligvis et stort plus, at man f.eks. er i stand til at spænde skistøvler og lukke jakkelommer uden at skulle tage handskerne af.
Desuden bidrager mobiliteten til et forstærket greb om skistavene. Ulempen ved denne slags handske er dog, at det i visse situationer kan være svært at holde tilstrækkelig på varmen, specielt hvis man har tendens til nemt at fryse.
3-finger handsken er den smarte mellemvej, hvis man ikke helt kan beslutte sig mellem de klassiske 5-fingerhandsker og de varme luffer. Denne type giver din pege- og tommelfinger frie rum og samler de resterende tre i det sidste større “lufferum”. Denne type er super smart, fordi den kombinerer den gode bevægelighed fra 5-fingre handsken med den exceptionelle varme fra lufferne.
Luffer er et super godt valg, hvis du er den type, som har svært ved at holde på varmen, og/eller hvis du skal bruge et par handsker under meget kolde forhold. Skiluffer er den handsketype, der giver den største varme og komfort, men det er dog ikke uden konsekvenser. Mobiliteten i fingrene er betydeligt nedsat, da fire ud af fem fingre er samlet i et stort rum. Det vil derfor blive noget sværere at udføre have et godt greb om skistavene og/eller lave tricks i parken.
Når det kommer til de skal materialer (de ydre materialer på skihandsker), så eksisterer der mange valgmuligheder. En tommelfingerregel er, at jo mere hårdfør handsken er, desto bedre varmeevne vil den besidde. Det vil sige, at en læderhandske vil altid være varmere end en handske lavet af syntetiske materialer.
De fleste af Hestras handsker er konstrueret ud fra en skal af ren gedeskind, hvilket er et ekstremt hårdført materiale. Det ydre lag er desuden typisk konstrueret med et sekundært materiale (typisk en membran), som bidrager til funktioner som bevægelighed og vind/vandafvisning.
Her er Gore-Tex membranen værd at foretrække, da den er tynd, god til at udlede overskydende kropsvarme/fugt og yder en komplet beskyttelse mod vand og vind. Hestra har også deres udviklet sit eget alternativ kaldet “CZone”. Det bygger på det samme koncept; et tyndt materiale som langt hen af vejen yder den samme funktion som Gore-Tex.
Desuden laver Hestra også det såkaldte “Softshell 4-way stretch”, som er et meget holdbart materiale, der yder optimal beskyttelse mod vind- og vand samtidig med at være meget elastisk. Af andre gode og holdbare ydre materialer kan nævnes Cordura, Triton og Melange.
Isoleringen af skihandsker er alfa og omega for om du kan holde varmen hele vejen igennem skidagen. Et godt isoleringsprodukt skal ikke blot kunne holde på varmen, men også være åndbart og bevare funktionen, hvis det bliver vådt.
Det kan derfor ikke anbefales at gå efter materialer som ren bomuld. Et super godt materiale som Hestra benytter sig meget af er G-loft. G-loft er et tyndt og komprimeret polyester materiale, som er meget varmt og samtidig hurtigtørrende, åndbart og funktionelt i vådt vejr. Andre gode muligheder som også bliver brugt flittigt i Hestra handsker er Fiberfill, Primaloft og Thermolite, som alle opfylder kriterierne om at være dejlig varme, samtidig med at være vandbeskyttende og letvægt.
Foringen hos Hestra er typisk udskiftelig, så man kan tilpasse sin handske specifikt efter ens præferencer, gøremål eller destination. Det er dog typisk blot et spørgsmål om komfort, da de andre lag i handsken har større betydning for handskens ydeevne.
Den klart mest brugte foring i Hestras handsker er Bemberg, som er et polyester baseret materiale, der er super blødt og varmt for dine fingre. Merinould kan også være en god løsning, da det har de samme egenskaber som Bemberg og samtidig er meget lugtafvisende, hvis du skulle svede i handsken.
Der er en række forskellige funktioner, som man skal have for øje, når man kigger efter nye skihandsker. Mange af dem går hånd i hånd med gennemgangen af diverse brugbare materialer ovenfor. De mest essentielle funktioner at holde øje med i et par handsker er følgende:
Handsker skal kunne tåle det meste slags vejr, især når du står på ski. I værste tilfælde vil du komme til at fryse under en hel skiferie – og det er ikke sjovt!
At en handske er åndbar betyder, at den er god til at ånde og aflede fugt. En optimal åndbarhed sikrer en komfortabel og tålelig temperatur.
Bevægelighed/mobilitet er også en faktor at have for øje. Når du står på ski, har du sommetider brug for at anvende alle led i dine fingre. Derfor bør du også have det med i tankerne, når du vælger en skihandske fra Hestra.
Håndledsstropper er en god funktion, da det kan redde dig fra at skulle en tur ned under liften for at samle din handske op.
Nogle handsker fra Hestra har indbyggede lommer, som kan være virkelige smarte til opbevaring af liftkort. Således slipper du for at skulle have hele brystkassen eller armen mast ind mod kort-scanneren.
Flere af Hestra handsker kommer også med en vedhængende karabinhage. En karabinhage gør det nemt at samle dine handsker, når de ikke skal bruges. Karabinhagen er også en super smart funktion, hvis handskerne skal hænges til tørre efter en våd skidag.
Størrelse er vigtigt for et par handsker. Hvis de ikke passer i størrelsen, så mister man vigtige dele af funktionaliteten. Et par handsker der er for små vil f.eks. ikke kunne producere den samme mængde af varme, hvorimod et par handsker der er for store vil have negative konsekvenser for grebet og følingen i handsken.
Det er vigtigt at vælge den helt rigtige størrelse, da Hestra handsker kun udvider sig minimalt. Som tommelfingerregel anbefales det at gå en størrelse op, hvis man er i tvivl. Størrelsen finder man ganske simpelt ved at måle omkredsen af ens hånd, hvorefter man finder handskestørrelsen i tabellen nedenfor (Magasinet Ski har oversat Hestras størrelsestabel til dansk):
Størrelse | Omkreds af hånd |
5 | 127 |
6 | 152 |
7 | 178 |
8 | 203 |
9 | 229 |
10 | 254 |
11 | 279 |
12 | 309 |
13 | 330 |
I forhold til fittet på Hestras skihandsker, så er der ikke så mange forskellige muligheder. Det ligger helt fast, at for at få den optimale effekt af din handske, så skal de sidde, således der lige præcis er en smule luft mellem huden og handsken, da luften dermed kan binde sig og skabe varme.
Vægt er selvfølgelig et element der typisk indgår i overvejelserne, når man skal erhverve sig noget nyt udstyr. Hestras forskellige produkter svinger en smule i vægt, og det hænger typisk sammen med hvor varm og kraftig en handske det drejer sig om. For en varmere handske vil typisk veje mere grundet de kraftigere materialer i handskens forskellige lag. Hestra bruger dog de nyeste materialer og teknologier, som alle bygger på maksimal effekt med minimal vægt. Du kan derfor bide spids på, at uanset hvilken handske du vælger, så vil vægten være konkurrencedygtig med andre produkter på markedet.
Hestra er fortsat meget tro mod sine rødder tilbage fra 30’erne; en tid hvor producenten udviklede handsker til de lokale skovhuggere. Hestra bygger derfor deres sortiment op omkring et meget klassisk og stilrent design. Det er ikke hos Hestra, at du finder handsker med vilde pangfarver og dødningehoveder i grafikken. De holder det simpelt, minimalistisk og nordisk både med farverne og designet.
Det ligger selvfølgelig helt fast, at der kan være betydelig forskel på klimaet afhængig af, hvor turen går hen. Tocifrede minusgrader er bestemt ikke noget særsyn i de norske fjelde, hvorimod forårsagtige dage med høj sol og plusgrader er meget typisk i Alperne.
Det kan være svært at finde en handske, der både kan holde dig varm på de koldeste dage i Norges fjelde og samtidig holde dine fingre tempereret på de varmere dage i de sydlige alper. Den fantastiske kombination mellem beskyttelse og åndbarhed, som gør sig gældende i Hestras handsker, gør dog, at de fleste handsker kan modstå et bredt spektrum af vejrforhold.
Når det er sagt, så er det klart værd at overveje, hvor man oftest tilbringer sine skiture, da et par termohandsker hurtigt kan blive en smule overkill i de franske alper.
Prisen på handskerne i Hestras sortiment er ikke de billigste på markedet, men de koster heller ikke spidsen af en jetjager. De billigere modeller, som stadig er af en ganske fin kvalitet, rammer de 500 kr. Generelt ligger handskerne fra Hestra i et prisleje på 700-900 kr.
Hvis kun det bedste af det bedste er godt nok til dig, så tilbyder Hestra også luksus-handsker til over 1000 kr. – dette er topmodellerne fra det svenske handske-mærke.
Hestra startede, som tidligere anført, i den lille svenske by Hestra tilbage i 1936. Dengang var det blot et lille foretagende for stifteren Martin Magnusson, da han havde en drøm om at producere solide handsker til byens skovhuggere. I forbindelse med etableringen af det lokale skiresort Isaberg, begyndte Hestra at designe de første skihandsker.
I løbet af årene har flere generationer af familien Magnusson stået i spidsen for fabrikken i byen Hestra. I dag bliver den drevet af den fjerde generation af familien. Hestra voksede i takt med, at Sveriges udvikling som skisports-nation på den internationale scene. Igennem årene har Hestra fremstillet utallige handsker i tæt samarbejde med nogle af verdens bedste atleter.
I dag har Hestra omtrent 50 ansatte, som har sin daglige arbejdsgang på hovedkontoret i den idylliske svenske by. Heriblandt nogle af verdens bedste handskemagere, som efterhånden er et meget sjældent erhverv. Derudover har virksomheden i dag fabrikker og kontorer i Norge, Tyskland og USA.
Hestra laver udelukkende handsker. Deres sortiment bygger på cirka 400 forskellige handsker til forskelligt brug. De laver alle former for handsker, lige fra cykelhandsker, der dækker halvdelen af fingrene, til store fuld beskyttende mountaineering handsker, der kan tage dig til toppen af Mount Everest.
Der er naturligvis en hel del andre fabrikanter på markedet, som er konkurrenter til Hestra. Her kan bl.a. nævnes Black Diamond, Arc’teryx og Dakine. Prismæssigt er der ikke den store forskel på Hestra og konkurrenterne. Hestra adskiller sig dog fra de andre konkurrenter, da det er det eneste af de mærker som udelukkende udvikler og producerer handsker.
Hos Hestra er al fokus rettet mod handsker, mens konkurrenterne bruger tid og energi på at lave rygsække, lavineudstyr og lignende. Netop det, giver Hestra et ekstra kvalitetsstempel. Desuden er modeller fra Hestra igennem flere år blevet kåret til de bedste handsker af både os (Magasinet Ski) samt internationale ski-magasiner.
Fordelen ved Hestra er, at det er et veletableret firma med en lang historie, hvor de siden begyndelsen har fokuseret på udelukkende at forbedre og udvikle deres handsker. Hestra er et niche-mærke, forstået på den måde, at de udelukkende producerer handsker; deres viden og kompetencer er derfor nærmest umatchet på verdensplan. De tilbyder en ekstrem bred vifte af handsker, som alle er kendetegnet ved kvalitet og omtanke. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne i handskerne fra Hestra.
Det er svært at finde de helt store ulemper ved Hestras produkt, men der vil dog nok altid være nogen, der vil stille sig skeptisk over for prisskiltet på varerne i deres sortiment.
Hestra har så meget tiltro til deres eget produkt, at de tilbyder en livslang garanti.
Hestra topmodeller er lavet i så specifikke detaljer, at de består af 109 separate dele.
Hestra er et af de få firmaer i skibranchen der i dag besidder et certifikat for miljøbevidsthed.
Når det kommer til ekspertise, så har Hestra helt konkrete certifikater der understøtter deres ekstraordinære produkt. I 2012 blev de to fjerde generations medlemmer af den Hestra-stiftende Magnusson familie, Niklas og Anton Magnussen, certificerede handskemagere.
Det var første gang i 47 år, at en svensker opnåede den højeste certificering indenfor handske professionen, og de to fætre fordoblede dermed mængden af professionelle handskemager i Sverige fra to til fire. Begge familiemedlemmer har studeret håndværket i tre år, hvor de har modtaget undervisning og vejledning fra den førende ekspert i landet Anders Malmgren.
I forbindelse med deres uddannelsesforløb, har de desuden tilbragt længere perioder i Rumænien og Ungarn, der i dag er anerkendt som en af de førende nationer i branchen. De to fætre er derfor stærkt medvirkende til at holde liv i et ellers uddøende erhverv, og det er netop denne ekspertise, som skal sikre Hestras fremtid, når de to unge mænd en dag skal bære familietraditionen videre.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste Hestra skihandkser. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Skihandskerne fra Hestra vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af Hestra skihandsker afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Jonas arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Da han var færdig med sin skolegang, gik der ikke mere end et carvingssvings varighed, før han kunne kalde sig selv for uddannet skilærer. I dag har han op til flere sæsoner som skilærer og skitøj- og udstyrsekspert i bagagen, og så har han i øvrigt stået på ski i hele 10 lande på 3 forskellige kontinenter. Fra skisæson 20/21 er han bosat i skimekkaet Verbier, hvor han vil udleve sin drøm om at uddanne sig som bjergguide (off-piste guide). Ergo, han har en ekspertise inden for skiløb, skiudstyr og skitøj, som de færreste kan hamle op med.
Få eksklusiv adgang til:
Konkurrencer (skirejser, skiudstyr og skitøj)
Rabatkoder til skibutikker
Tests af skiudstyr og skitøj