Skivoks

Mand der bruger skivoks
Sidst opdateret: september, 2021 | Denne artikel indeholder annoncer

Fart er en af skiløbets vigtigste aspekter. Uanset om man er nybegynder eller garvet, er det et afgørende element for skiløbet. Skivoks er et uundgåeligt nøgleord samt en betydningsfuld faktor for dine skis eller dit boards tilstand.

Magasinet Ski har i samarbejde med skiekspert Caroline Vindelev lavet en test af skivoks. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Skivoks Test: Top 5 Bedste Skivoks

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

Bedste skivoks

Pris: 149 DKK

Vinderen i kategorien “bedste skivoks” er Holmenkol Natural skivoks. Voksen er universel og dækker derfor alle temperaturer. Samtidig er voksen svanemærket og biologisk nedbrydelig og kommer i en genbrugelig æske.

Annonce

Bedste billige skivoks

Pris: 119 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige skivoks” er Holmenkol Alphamix. Voksen dækker et hyppigt forekommende temperaturinterval og er samtidig solid og holdbar. Med sine 150 g er der nok voks til flere omgange.

Annonce

Bedste premium skivoks

Pris: 669 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium skivoks” er SWIX CH12XA-900. Denne pakke med voks består af hele fire pakker med forskellig skivoks af høj kvalitet, som hver især dækker et specifikt temperaturinterval. På den måde skal du aldrig gå på kompromis uanset, hvilket vejr du går i møde.

Annonce

Bedste universelle skivoks

Pris: 129 DKK

Vinderen i kategorien “bedste universelle skivoks” er Holmenkol Natural Flydende. Denne skivoks er universel og går derfor til alle temperaturer. Samtidig er den let at påføre, da den ikke kræver andre redskaber ved påførelse. 

Annonce

Bedste skivoks på farten

Pris: 129 DKK

Vinderen i kategorien “bedste skivoks på farten” er Holmenkol Natural Spray. Denne skivoks er rigtig let at påføre – selv med handsker på, da den blot skal sprayes på sålen. Den er derfor smart, hvis du vil vokse dine ski eller dit board på farten. Samtidig kan den fint være i rygsækken.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til skivoks

Hvad er skivoks?

Forestil dig dette scenarie: Solen skinner. Det er et par grader over nul, og livet er skønt. Men hver gang du kigger til højre eller til venstre ser du skisportsudøvere, som overhaler dig. Du forstår det ikke, for du har fuldstændig styr på det med fart, og du plejer altid at komme hurtigere ned af pisterne end de andre i din gruppe. Du kan simpelthen ikke hitte ud af, hvorfor du altid skal komme sidst, selv når du vover dig og retter dine skispidser direkte mod dalen.

Hjemme i hytten bringer du over aftensmaden oplevelsen på banen, og din kompagnon fortæller, hvor frustreret han er over, at glidestykker overhovedet findes. Han er simpelthen så træt af at træde ud af sine bindinger og tage boardet under armen. Nøgleordet, du leder efter for at forklare dette scenarie, er skivoks. Skivoks er en voks, som påføres som et lag under sålen på enten dine ski eller dit board, for at de glider bedre på sneen. Mangler den rette form for skivoks på netop dine ski, ja, så sakker du bagud.

Rødt strygejern til skivoks

Hvorfor skal jeg købe skivoks?

Skivoks er en af komponenterne iblandt skiudstyr, som mange skisportsudøvere er mindst opmærksom på eller stort set ikke kender til eller bruger. Men til trods for sin skygge status sammenlignet med alt det andet spændende udstyr du kan få, så er voks super relevant at kende til samt at have med sig i bagagen.

Det er nemlig dén, som gør, at dine ski eller dit board glider ubesværet på sneen uanset, om det er -10 grader eller +5. Der er ikke meget, som, på irritations-skalaen, kan slå at sakke bagud, udelukkende fordi skiene ikke vil det, som man selv vil. Der findes mange forskellige slags voks, som passer til forskellige temperaturskalaer og vejrforhold. Samtidig findes der også forskellige typer – både i forhold til form og konsistens, men også i forhold til mulighederne for påføring.

Hvad for noget skivoks skal jeg vælge?

Når du skal vælge din skivoks er der flere ting, du skal tage med i dine overvejelser. Generelt set er det en god ide på forhånd at gøre op med dig selv, hvor flittig du er eller kommer til at være med at bruge skivoks. Det er nemlig meget relevant for, hvilken type voks du skal investere i. Jo bedre virkning du vil have, jo mere besværligt er det (groft sagt) også at bruge det – og jo dyrere.

Er du for eksempel afsted få gange om året, er det nok ikke nødvendigt at købe den store pakke, men blot en universal voks, som kan dække lidt af det hele. Kommer du i stedet afsted mange uger om året, er universal voks nok ikke tilstrækkelig. Dernæst skal du overveje, hvor ofte du har brug for at vokse dine ski og dermed, hvor meget voks du skal købe.

Skivoks kommer nemlig i forskellige størrelser og pakker. Samtidig skal du overveje til hvilket skiløb, du skal bruge din skivoks. Kører du mest i frisk sne, nyfalden sne eller på nypræparerede pister? Typen af sne er også afgørende for, hvilken type voks der giver den bedste effekt.

Kombinér skivoks med andet vedligeholdelsesudstyr

Strygejern

Når du vokser dine ski eller dit board, er det svært at komme uden om brugen af andet udstyr end blot skivoks i sig selv. I hvert fald hvis du bruger blokvoks (altså fast voks), som er den mest almindelige form for voks og samtidig den mest holdbare. Da har du først og fremmest brug for et strygejern (af nogle også refereret til som voksjern) til at smelte voksen på. Det er et strygejern, som er specielt lavet til at vokse med. Voks er (hvis det er blok voks) sten-hård, når den købes og kan kun anvendes med et strygejern til at smelte den på.

Skraber

Du får brug for en skraber (gerne af plexi) til at skrabe overskydende voks af skien, når det er størknet. Skraberen fås i flere forskellige materialer, blandt andet i plexi som fås til en meget overkommelig pris og virker helt, som den skal. Skraberen er vigtig, da du risikerer, at voksen får den modsatte effekt, hvis der sidder for meget tilbage på sålen.

Elastikker

Hvis du er skiløber, har du også brug for et par stærke elastikker til at fiksere bremserne, så du kan komme til på hele sålen.

Børste

Når du har skrabet bunden af skien eller boardet for overskydende voks, er det optimalt at børste sålerne med en børste til formålet, så alt overskydende voks kommer væk. Samtidig gør børstningen også, at der kommer mønster i vokset, hvilket giver plads til, at vand kan afledes endnu bedre og skaber dermed også mindre friktion.

Base cleaner

Inden du igen skal til at påføre ny voks, kan du med fordel anskaffe dig en base cleaner. Det er et produkt, du kan bruge for at rense skien for gamle voksrester og andet snavs, før du kommer et nyt lag på. Det er ikke en nødvendighed, men en relevant optimeringsmulighed.

Holdere og slibeudstyr

Når du skal påføre voksen på sålen af skien eller bordet, skal de ligge sikkert og stabilt. Dette kan du sikre ved at investere i et par holdere, som bruges til at fiksere skien, så den ikke kan bevæge sig, mens du arbejder på den og holder samtidig også den optimale vandrette vinkel.

Disse holdere kan i øvrigt også bruges, hvis du beslutter dig for selv at slibe dine kanter. Holderne fylder ikke meget og kan nemt pakkes med i bagagen. Det er oplagt at kaste sig ud i selv at slibe kanter, når man alligevel også vokser sålerne selv. Det er ikke en meget større operation, og det gør en kæmpe forskel på pisterne, om ens kanter er skarpe eller sløve. Der findes et hav af slibeudstyr – både det helt vilde og det mere overskuelige.

Step-by-step voksning

  1. Fiksér dine ski eller dit board med bunden i vejret så de ligger plant. Er det ski, du skal vokse, så husk at fiksere bremserne med en elastik, så de ikke kommer i vejen for dit arbejde.
  2. Tænd dit strygejern. Vær sikker på, at den er indstillet til det rette antal grader i forhold til den voks, du bruger.
  3. Smelt voksen på strygejernet på sålen af skien eller boardet med dråber som perler på en række fra toppen af sålen til bunden (og evt. tilbage igen langs den anden kant).
  4. Stryg straks herefter med strygejernet på sålen så voksen fordeler sig helt jævnt over hele skien. Stryg fra top til bund.
  5. Lad voksen på sålen størkne så den er helt hård igen.
  6. Brug nu din skraber til at skrabe overskydende voks af. Sålen skal ligne sig selv igen og føles helt glat; man skal ofte skrabe lidt mere, end man forestiller sig.
  7. Børst dine ski med en børste så overskydende voks fjernes, samt så der kommer vandafledende mønster i sålen.

Valg af skivoks

Typer af skivoks

Der findes mange forskellige typer af skivoks på markedet, fra flydende til fast form samt som spray, pasta, blok eller stift. Det lyder næsten som værktøjer fra en krea-æske i håndarbejde, men disse forskellige typer af voks har betydning for funktionen.

Fast voks

Fast voks er den mest kendte form for vokstype. Det er også den type voks, som holder længst, når den er blevet påført sålen af skien eller boardet. Disse typer af voks sælges oftest i en lille plastikæske og kommer samtidig typisk i forskellige størrelser.

Fast voks, også kaldet blok voks, påføres ved at smelte voksen på sålen af skien eller boardet med et strygejern. Det er vigtigt, når du bruger denne form for voks, at du anvender den korrekte temperatur, når du smelter det for at være sikker på, at du ikke brænder de kemikalier væk, som sørger for, at voksen virker. Samtidig er det også vigtigt for at undgå at komme til at indånde giftige lufte.

Den ideelle temperatur fremgår typisk på emballagen. Når den påførte voks er tørret på sålen, skal du skrabe næsten al voksen af igen med en (plexi)skraber. Det er meget vigtigt for at undgå, at voksen får den modsatte effekt og klæber til sneen i stedet for at sørge for en bedre glideevne. 

Der findes også fast voks på stift. Det er en form for voks, som er lavet til at kunne påføres nemt. Samtidig er en stift ekstremt nem at have med på bjerget i en taske eller blot i lommen, hvilket er praktisk. Dog holder denne type voks ikke lige så lang tid.

Flydende voks

Flydende voks påføres ved at smøre voksen på sålen med enten en klud, eller med hvad der medfølger ved køb af voksen. Denne vokstype er nem at påføre, da du ikke behøver andre redskaber såsom strygejern og skrabere etc.

Denne type bruges bl.a. af professionelle skiløbere som en top-up, når de skal køre ekstra hurtigt. Dog fremstilles det også mere og mere til normal brug. Den er ideel for dig, som søger en skivoks, som er super nem at påføre. Til gengæld holder den typisk kun mellem en halv og en hel dag, hvilket er noget mindre end fast voks. Du kan med fordel give dig god tid til at gnide voksen ind i sålen, da den holder længere. Jo længere tid du gnider, desto længere tid er voksen effektiv.

Spray voks

Spray voks er egentlig fremstillet til at kunne “booste” det allerede eksisterende vokslag. Dette er for eksempel også relevant indenfor race-disciplinen. Men ligesom med flydende voks findes denne form for voks også til normalt brug. Den er dog stadig smart som en “booster”, hvis du allerede har vokset dine ski med fast voks (blok voks). Den kan være smart, hvis du gerne vil have vokset dine ski, men ikke orker at påføre for eksempel fast voks. Den har selvfølgelig ikke samme holdbare virkning som fast voks, men det er et muligt alternativ.

Voks pasta

Denne form for voks kommer typisk på dåse eller på tube. Den virker omtrent på samme måde som flydende voks og påføres ligeså med en klud eller andet, som medfølger ved køb af produktet. Samtidig gælder også, at virkningen er bedst, jo længere tid du gnider voksen ind i sålen. Denne form for voks er altså en rigtig nem måde at vokse sine ski på, som kræver få remedier og let kan pakkes med i bagagen.

Snetype og temperatur

Afhængig af hvor og hvornår du er afsted, kan sneen være meget forskellig. Er du afsted i de koldeste perioder af vinteren og måske endda de koldeste dele af verden, er sneen slet ikke fugtig. Er du derimod afsted i foråret, er der stor sandsynlighed for, at du ramler ind i noget tøsne.

Disse forskellige sneforhold har meget at sige for, hvilken voks du skal bruge. På skivoks-pakkerne eller i beskrivelsen af voksen fremgår det, om den er lavet til høje eller lave temperaturer og dermed til enten “våd” eller “tør” sne. Det er meget relevant at overveje, hvilken type sne og hvilken temperatur, du kommer til at stå på og i. Skivoks er typisk inddelt i forskellige temperatur-kategorier.

Én til lige omkring frysepunktet og lidt over, én til omkring frysepunktet og lidt under, én til koldere temperaturer og sidst én til ekstremt kolde temperaturer. Ved du på forhånd nogenlunde, hvordan forholdene typisk er, når du er afsted, skal du selvfølgelig vælge den, som passer dertil. Ved du det ikke helt, findes også noget, som hedder universal skivoks, som går lidt til det hele. Dog går du selvsagt også på kompromis, da ingen voks er perfekt til alle forhold.

Ski disciplin

Det er samtidig forskelligt fra disciplin til disciplin, hvilken skivoks du skal bruge.

Traditionel piste skiløb

På pisterne og i decideret race skiløb er det forskelligt, hvilken temperatur du står i. Derfor kan forskellige slags skivoks gøre sig godt til dette. Når det er varmt, er det samtidig ekstra vigtigt at få afledt tøsne, så skiene glider bedre. Derfor gør en fluorocarbon holdig voks sig rigtig godt til almindeligt pisteløb og specielt race. 

Off-piste/freeride

Kører du meget frisk sne gælder nogle andre ting. Selvfølgelig skal du også tilpasse dig temperaturen. Men her spiller også den friske sne en afgørende rolle. Sneen består nemlig af skarpe sneflager. Godt nok er de meget små, men ikke desto mindre er de i stand til at “bore” sig ind i voksen, hvilket kan slide voksen væk samt sænke din fart.

Derfor er det ekstra relevant at bruge hård voks, når du står i frisk sne. På den måde er voksen mere modstandsdygtig overfor den nyfaldne sne. En måde at sikre sig på, at voksen er hård nok, er at “gå ned i temperatur”. Det skal forstås på den måde, at hvis du kører frisk sne i -5 grader, så er det ideelt at bruge en voks, som egentlig passer til -10 grader. På den måde sikres det, at voksen forbliver hård under sålen.

Freestyle

Indenfor freestyle har valget af skivoks også en enorm betydning. Kører du for eksempel på rails og bokse (eller andre obstacles), slider du sålen af dine ski eller dit board og derfor også sålens lag af voks meget hurtigt. En hård, holdbar og modstandsdygtig voks er derfor at foretrække.

Samtidig er freestyle en disciplin, som også ofte udøves i foråret, hvor tøsne er en almindelighed. Når du kører på hop er det en meget vigtig ting, at du er i stand til at opbygge fart nok i tilløbet. Derfor er voks med flour carbon meget ideel til dette, så vandet bliver ledt ordentligt væk og farten nemmere kan opbygges.

Skisål

Der findes overordnet set to slags såler på ski og snowboards:

Ekstruderet sål

Denne form for sål er den billigere version af de to. Den findes derfor også ofte på billigere ski, junior ski og parkski. Sålen kan holde til mere og er ikke særlig skrøbelig. Den er dog også langsommere, og derfor gør voks sig godt til denne form for sål. Glemmer du at vokse dine ekstruderede såler, skader det ikke det store.

Sintret sål

Denne form for sål er en mere holdbar (så længe man tager sig af den) og derfor også ofte en dyrere sål, som forekommer på dyrere ski og boards. Denne type af sål absorberer voks rigtig godt. Til gengæld er den også mere skrøbelig, end en ekstruderet sål, og det er derfor også meget nødvendigt at huske at vokse den.

Sammensætning

På forsiden af mange vokspakker står der typisk angivet, hvilken form for voks der er tale om; altså hvilke kemikalier og tilsætningsstoffer den indeholder, og hvad den derfor egner sig bedst til.

Nogle voks produkter indeholder fluorocarbon (F). Dette er et stof, som bruges til at afvise vand med. Jo højere mængde af fluorocarbon der er i en voks, jo mere afviser voksen altså vandet under skien. Denne form for voks er derfor rigtig ideel ved høje temperaturer.

Der findes både HF (high fluorocarbon) og LF (low fluorocarbon). HF voks er ikke nødvendig for den almene skiløber eller boarder, men bruges oftest af folk, som dyrker race disciplinen, hvor det er ekstremt afgørende at køre hurtigt og dermed have en god glideeffekt på sneen. Til gengæld er LF voks ofte tilstrækkeligt for de fleste og samtidig også ofte væsentligt billigere.

Andre skivoks indeholder hydro carbon (CH). Denne form for voks har intet fluorocarbon i sig og er derfor ikke vandafvisende på samme måde som voks med fluorocarbon. Til gengæld befinder denne slags voks sig ofte i den mere let-betalelige prisklasse og er også en meget brugt type blandt almene skisportsudøvere. Samtidig virker denne form for voks ofte bedre ved meget lave temperaturer, da der ved lavere temperaturer ikke opstår samme behov for at lede vand væk.

Endvidere findes faktisk også voks, som er baseret på soja. Denne form for voks holder godt og længe og giver god glideeffekt og vandafvisning. Samtidig skiller den sig markant ud fra mange af de andre voks ved, at den er nedbrydelig for naturen. Denne form for voks er dog ikke ligeså alment brugt, som de andre former for skivoks og er typisk også i en højere prisklasse.

Funktioner

Her er en liste over de vigtigste funktioner, en voks kan besidde.

Universal eller specifik skivoks

En skivoks kan enten være universal eller specifik til nogle temperaturer. Voks til specifikke temperaturer er designet til at virke helt optimalt indenfor et givent interval af grader (for eksempel mellem 0 og -4 grader osv.).

Voks, som er universelle, fungerer lidt til det hele. Disse er dog også som en allround ski – de virker fint til det hele, men ikke perfekt til noget. Du kan altså bruge denne slags voks uanset hvor og hvornår, du bruger den, men til gengæld går du også altid på kompromis. 

Biologisk nedbrydelig skivoks

Der findes skivoks, som er biologisk nedbrydelig for naturen. Det vil sige, at naturen er i stand til at nedbryde det materiale, som voksen er lavet af. Med sådan en voks undgår du at efterlade kemikalie-fyldte spor efter dig i sneen.

Svanemærket og eco-certified skivoks

Er en skivoks svanemærket eller eco-certificeret, vil det sige, at den er et miljømæssigt godt valg i sin produktkategori. Hvis et produkt er svanemærket eller eco-certificeret, er hele den samlede miljøbelastning af produktet taget i betragtning før, at produktet kan modtage mærket eller certificeringen.

Vægt

Skivoks kan købes i forskellige mængder. Køber du for eksempel blok voks, så findes de i pakker med 60 g, 120 g, 180 g mm. Samtidig findes flydende voks og spray voks også med forskelligt antal ml. Hvor meget voks (g eller ml), du skal købe, afhænger af flere ting. Først og fremmest afhænger det af, hvor ofte du er afsted, da du unægteligt vil få brug for at vokse dine ski eller dit board oftere, jo flere dage du skal stå. Samtidig spiller det også ind, hvor mange ski eller boards du har med og bruger. Har du flere par er en større pakke igen nødvendig.

Pris

Prisen på skivoks kan variere meget, da der kan være stor forskel på, hvilken type voks, du køber. Priserne spænder typisk fra lidt under 100 kr og op til 200 kr – og nogle helt op til 300 kr. Og som med så meget andet afspejler prisen på skivoks også kvaliteten af produktet. De dyrere voks produkter er typisk mere solide og holder i længere tid, så du undgår at skulle vokse skiene hele tiden. Dog er det ikke altid sikkert, at den dyreste voks er mest ideel for netop dig. 

Samtidig er der også forskel på, hvor store pakkerne med voks er. Der findes forskellige mængder, og prisen regulerer sig selvsagt derefter. Det er derfor godt at huske at tjekke, hvor meget voks du egentlig er i færd med at købe, hvis du har fundet et billigt produkt, da det måske kun er billigt, fordi du har fundet en pakke med 60 g i stedet for 180 g.

Samtidig er det også relevant at sammenholde prisen med, om du kan klare dig med voksen i sig selv eller skal bruge flere redskaber for at kunne bruge den. For eksempel kan du godt købe forholdsvis billig voks, hvor du alligevel er nødsaget til at anskaffe dig et strygejern for at kunne påføre det. Dermed stiger den samlede pris for produktet, fordi det faktisk er ubrugeligt, med mindre du anskaffer dig andre produkter.

3 tips til skivoks

Tip 1: Husk at tjekke vægten!

Mange producenter af voks laver deres pakker i forskellige størrelser, da der er forskel på, hvor meget voks en skisportsudøver har brug for. Det er derfor vigtigt at holde øje med, hvor mange gram der er i den pakke, du er ved at købe, så du ikke snyder sig selv, fordi du så, at prisen var billig – det hænger jo ofte sammen.

Tip 2: Vælg den type voks, du kommer til at bruge

Der findes, som beskrevet, mange forskellige typer voks. Både typer til eksperter og typer til dem, som har brug for en voks, som er nem at påføre. Lad endelig være med at købe ekspert-voks, hvis ikke du kan se dig selv vokse skiene på den måde, det kræver… Den er kun god, hvis den bliver brugt. Så husk at overver hvad der er bedst for netop dig, inden du køber et produkt.

Tip 3: Kold til varm, ikke varm til kold!

Selvom man selvfølgelig bestræber sig på at vælge den rigtige voks til temperaturen, så kan man stå i en situation, hvor det ikke er en mulighed. Det er okay at bruge voks til kolde temperaturer i varmt vejr. Selvom det ikke er optimalt, så har det stadig en effekt. Til gengæld er det ikke smart at bruge voks til varmere temperaturer i koldt vejr. De spidse snefnug, som findes ved kolde temperaturer, klistrer sig nemlig fast til voksen og skaber i stedet mere friktion.

Hvad siger undersøgelser om skivoks?

I en undersøgelse fra 2014 har Felix Breitschädel, Noora Haaland og Nuria Espallargas testet virkningen ved brug af skivoks med indhold af fluorocarbon. Undersøgelsen, som er fagligt bedømt af “International Sports Engineering Association” viser, at voks med fluorcarbon giver en 4% bedre glidningseffekt på sneen end uden voks med fluorocarbon.

Friktionen mellem skien og sneen mindskes, og skien glider derfor bedre på sneen. Testen, de har foretaget, er specielt møntet på virkning ved vandholdig (og altså tø-) sne. Samtidig viser undersøgelsen også, at virkningen af voks daler, jo længere man kører, hvilket blot bekræfter, at det er vigtigt at holde sin skivoksning ved lige.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilken skivoks er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste skivoks. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Skivoks vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger skivoks?

Valget af skivoks afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “A Tribological Study of UHMWPE Ski Base Treated with Nano ….” https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1877705814005645. Åbnet 20 jan.. 2021.
Forfatter
Caroline Vindelev
Caroline Vindelev

Caroline arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. Hun er uddannet skilærer gennem Den Danske Skiskole, har tidligere arbejdet som udstyrsekspert i en skiudlejningsbutik i Val Thorens og arbejder i dag som udstyrs- og tøjekspert i skibutikkerne Ski & Fritid og Peak Performance. Hendes passion for den ekstreme side af skisporten har betydet, at hun har deltaget i Freeride DM, Freestyle DM og Freeride World Qualifier. I 2019 vandt hun titlen som Danmarksmester i Big Air. Med andre ord Caroline er et omvandrende ski-leksikon, som nyder at dele ud af sin viden her på magasinet.