Børnevenlige pister, skandinavisk skiskole, freestyle parker, usædvanlig gode langrendsmuligheder, smuk natur og hyggelig afterski – Norge har det meste! Landet inviterer på skisportsområder i forskellige størrelser og sværhedsgrader, fælles er den ekstreme snesikkerhed og lange sæson.
Find en skiferie til Norge her: Sunweb | Snowtrex
Bjergene i Norge byder på begyndervenlige grønne piste an mas såvel som udfordrende sorte pister for den erfarne skiløber. Hvis du oven i købet gerne vil kombinere din alpinski med nogle langrendsruter, er Norge helt sikkert det rette sted for dig. Her kan du bo i traditionelle norske hytter og skabe trygge rammer for hele familien. Slip også for skistøvle vandring og bustur til området, med Norges utallige muligheder for ski in & ski out. Naturen i Norge er en klasse for sig selv og hyggen den er ikke til at tage fejl af.
Her ses en liste over de 3 bedste skiområder i Norge:
Introduktion
Trysil er danskernes foretrukne destination i Norge og bestemt ikke uden grund. Området byder på trygge rammer for unge såvel som gamle og er et skiområde særligt egnet til børnefamilier.
Grønne pister og dansktalende skilærere samt billig skileje og gratis liftkort for familien yngste, er bestemt værd at bide mærke i. Desuden kan du glæde dig til ski in & ski out fra de utallige hytter og lejligheder, placeret midt i den idylliske norske natur og med nem adgang til skiløb for alle.
Skiterræn
Trysil ligger i Trysilfjellet tæt ved den svenske grænse. Det er et skiområde der byder på pister i mange sværhedsgrader og er derfor en god destination for alle, uanset niveau. Trysil ligger i 360 meters højde og pisterne strækker sig op til 1100 meters højde. Området byder på 75 kilometer pister og hele 32 skilifte.
Trysil tilbyder en sæson helt fra midt november til april og er et enormt snesikkert område.
Trysil er særligt attraktivt for nybegyndere og de mindre rutinerede skiløbere. I området er en stor del af pisterne nemlig grønne og resten fordeler sig på både blå, røde og sorte pister. Derudover byder området på 3 børneområder og hertil 9 børnevenlige lifter. Lifterne i trysil fordeler sig på både slæbelifter, stolelifter og de førnævnte børnelifter.
Udover at være begyndervenligt, kan man også finde udfordringer, selv til den erfarne skiløber i Trysil. Området har en række af sorte piste og byder desuden velkommen i deres snowpark, hvor der for alvor kan blive praktiseret freestyle. Også konkurrencer i storslalom og speed ski kan findes i Trysil, samt områdets udfordrende pukkelpist og muligheder for offpist ski.
Er du mest til langrend ski er du i den grad også kommet til det rette sted. I Trysil støder du nemlig på utrolig gode muligheder, med sine over 100 kilometer langrendsløjper. Heraf er 4 km belyste og ideelle til aftenski.
Skiudlejning
Leje af udstyr i Trysil er ganske enkelt. Du kan med fordel bestille hjemmefra og afhente udstyret i din nærmeste udlejningsbutik.
En uges leje af ski/snowboard udstyr inklusiv hjelm, koster for en voksen omkring 1000 norske kroner. Der er penge at spare på udstyret til børn og unge.
Skiskole
Trysils skiskole er drevet af Skistar, her kan du få undervisning, hvad enten du er absolut nybegynder eller ved at være en erfaren skiløber. Skiskolens instruktører fordeler sig på nordmænd, svenskere og danskere. Det gør det muligt at få dansk skiundervisning og er særligt ideelt for familiens yngste medlemmer.
På skiskolen skal du tage stilling til om du ønsker privat undervisning eller holdundervisning. Priserne varierer naturligvis herefter.
Overnatning
I Trysil er kun enkelte hoteller at finde og langt de fleste bor i hytter eller lejligheder. Størstedelen af overnatnings stederne i Trysil har ski in & ski out, hvilket betyder du simpelthen kan stå på ski til og fra din lejlighed. Overnatningsmulighederne varierer både i luksus og er at finde i mange prisklasser.
Mad og drikke
Norge er som, måske bekendt, ikke det billigste sted når det kommer til indkøb og restaurant besøg. Tager du ud og spiser i byen eller i terrænet, så regn med priser i den højere ende af skalaen.
I byens supermarkeder kan man dog handle ind til nogenlunde fornuftige priser og selv sørge for madlavningen.
Transport
Når turen går til Trysil, er mulighederne mange hvad angår transport. Både fly, færge, bus og tog er en mulighed, mens mange dog vælger bilen. Bilturen fra København til Trysil tager godt 10 timer og du kommer let over den svenske grænse ved hjælp af øresundsbroen.
Når først du er fremme, er der ikke længere behov for brug af egen bil. Selv hvis du ikke har ski in & ski out på dit overnatningssted, bliver du let fragtet rundt i byen via områdets gratis skibusser.
Oplevelser
De lokale hoteller i Trysil byder på både spa, udendørs pool, fitnesscenter, indendørs surfing, bowling og sauna. Alt sammen tilgengængeligt – også selvom du ikke er gæst på hotellerne.
Også en skøjtebane er at finde i området, som i øvrigt er gratis.
Manchester morgen er bestemt en oplevelse at have med i bagagen! Her åbner området Høgegga for morgenski på udvalgte dage fra kl. 07:00 – 09:00 og her får du for alvor følelsen af, at have bjerget for dig selv. Det er her også muligt at tilkøbe morgenmad i terrænet for 150 norske kroner.
Prisniveau
Et uges liftkort for voksne i Trysil koster omtrent 2500 norske kroner.
Børn under 6 år står gratis på ski i området.
Introduktion
Hemsedal er af flere omgange blevet kåret som Norges bedste alpine skiløb. Området ligger højt, sneforholdene er stabile og så er sæsonen dejlig lang.
Hemsedal er et ideelt skiområde for særligt nybegyndere og børnefamilier. De mange grønne og blå pister sikre nemlig trygge og sikre omgivelser for familiens yngste, som desuden står gratis på ski indtil 7 årsalderen. Området tilbyder desuden hjemlige og hyggelige rammer i de traditionelle hytter, placeret midt i den særprægede norske natur og med let adgang til pisterne.
Skiterræn
Hemsedal ligger i 625 meters højde og skiområdet breder sig helt op til 1530 meters højde. Området har 47 kilometer alpine ski pister og 28 lifter fordelt på både stolelifter, slæbelifter og børnelifter. Pisterne fordeler sig på både grønne, blå, sorte og røde, hvoraf hele 17 km er grønne og dermed skaber de ideelle rammer for de uerfarne skiløbere.
Hemsedal er et af de mest børnevenlige områder du kan finde. Selv hvis de små skulle stikke af eller fare vild imellem træerne på vejen ned, er det næsten ikke til at blive væk i Hemsedal – alle pisterne ender nemlig det samme sted. Det er særligt børneområdet der er værd at bide mærke i, denne har nemlig en hældning som alle kan være med på.
Selvom området særligt er kendt for sine børnevenlige og begyndervenlige piste, er der naturligvis også lidt at tage fat på for den rutinerede skiløber. Det gælder både på og udenfor de præparerede pister. Også freestyle parker er med til at gøre området attraktivt for de erfarne snowboardere og skiløbere. Desuden byder skisportsstedet også på nogle af de bedste offpist muligheder i norden.
Hvis du har interesse i langrendski kunne Hemsedal bestemt være noget for dig. Hele 210 kilometer langrendsløjper er nemlig fordelt i området og gør Hemsedal til et usædvanligt godt sted for langrendsski.
Hvad der også er vigtigt at bide mærke i ved Hemsedal, er den lange skisæson – den strækker sig nemlig fra november og helt til 1 maj.
Skiudlejning
Der er flere muligheder for at leje udstyr i Hemsedal. Både den lokale butik og skistar tilbyder udstyr i høj kvalitet. Med begge gør det sig gældende, at du med fordel kan forudbestille hjemmefra og sikre dig størrelserne på forhånd.
En uges leje af ski/snowboard udstyr inklusiv hjelm, koster for en voksen omkring 1000 norske kroner. For børn og unge er denne pris mindre.
Skiskole
Skiskolen i Hemsedal drives af skistar ligesom i Trysil. Skilærerne er typisk fordelt på nordmænd, svenskere og danskere og dermed er dansktalende ski undervisning altså indenfor rækkevidde. Ski skolen tilbyder undervisning uanset niveau og alder, og du har både mulighed for at tilmelde dig holdundervisning såvel som privatundervisning. Priserne varierer naturligvis herefter.
Overnatning
Ligesom det gjorde sig gældende i Trysil, bor langt de fleste ski gæster i hytter eller lejligheder. Det er også med til at gøre området særligt familievenligt og skabe hjemlige og trygge rammer for de yngste.
Mad og drikke
Restaurantbesøg er i den dyre ende af skalaen. Hvis du som de fleste andre i Hemsedal bor i en hytte, er der dog en del penge at spare. Her er det nemlig både nemt, hyggeligt og langt billigere, selv at sætte gang i madlavningen på hjemmefronten.
I centrum af byen finder du et stort coop supermarked hvor du til relativt fornuftige priser, kan handle ind til familiens behov.
Transport
Turen til Hemsedal kan tilbagelægges på flere forskellige måder. Herunder er både bus, tog, fly og færge muligheder. Mest almindeligt er det dog at tage bilen og køre de omtrent 10 timer fra København.
Oplevelser
Hemsedal er også rig på oplevelser udenfor pisten, når børnene trænger til en pause eller benene er trætte.
Du kan nemlig både sætte dig til rette i en kane eller hundeslæde og få en tur. Hvis du hellere vil opleve den spektakulære natur fra hesteryg er det også en af de særlige oplevelser du kan hive med hjem fra hemsedal.
Byen byder også på både indendørs og udendørs klatring og skal den stå på absolut afslapning, kan du naturligvis også finde spaoplevelser i området.
Prisniveau
Et uges liftkort for voksne i Hemsedal koster omtrent 2500 norske kroner.
Ligesom i Trysil gælder det, at børn under 6 år får gratis liftkort.
Introduktion
Hafjell er et stort skiområde for alle. Terrænet byder nemlig på pister til samtlige typer skiløbere på tværs af alle niveauer, hvad enten den står på langrend, freestyle eller alpint skiløb. Området inviterer på smuk natur og sjove oplevelser udenfor pisten.
Hafjell var desuden værter til vinter OL i 1994 og du har derfor mulighed for at teste de olympiske forhold i skiområdet. Med byens store antal af traditionelle norske hytter, inviterer området også på hjemlige og hyggelige rammer – helt ideelt til familieturen.
Skiterræn
Hafjell by ligger i 200 meters højde, men skiterrænet når op 1030 meters højde. Området byder på 50 kilometers pister og 19 ski lifter. Det er igen alle 4 farver der repræsenterer pisterne i det norske skiområde. Lifterne fordeler sig på slæbelifte, stolelifte og en enkelt kabinelift.
Skiområdet Hafjell indgår i Lillehammer ski resorts samarbejdet, hvor du får adgang til 5 forskellige skiområder og hele 117 km piste med bare et liftkort! De øvrige områder i samarbejdet er Kvitfjell, Gålå, Skeikampen og Sjusjøen.
Opsummeret byder området altså på skiløb for både nybegyndere og erfarne skiløbere.
Og det var netop Lillehammer der var vært til vinter OL i 1994. Her foregik flere af slalom disciplinerne således på pisterne i Hafjell. Derfor får du i det norske skiområde mulighed for at prøve kræfter med de professionelle skiløberes terræn fra de Olympiske lege.
Er du til freestyle er Hafjell det helt rette sted for dig. Området byder nemlig på en stor snowpark med både halfpipe og big air jump!
Området inviterer desuden på 102 kilometers langrendsløjper. Og mulighed for at prøve kræfter på langrends stadion der blev brugt til de Olympiske Lege i 1994.
I Hafjell kan du starte skisæsonen allerede i midt november og stå på ski frem til april.
Skiudlejning
I Hafjell er der rig mulighed for leje af udstyr. Hvad enten du skal bruge piste ski, snowboard, langrend ski, telemark eller twintip ski, så skal du nok få dine ønsker opfyldt her. Priserne varierer efter hvilken kvalitet af udstyr du ønsker og desuden efter alder.
For en voksen koster en uges leje af piste ski eller snowboard, inklusiv støvler, hjelm og stave, et sted mellem 1000-1600 norske kroner.
Skiskole
Skiskolen i Hafjell er en af Norges største, med sine over 80 skiinstruktører.
De veluddannede ski- og snowboard lærere tilbyder undervisning for alle, uanset alder, niveau og ikke mindst type af skiløb.
Af instruktørerne er både nordmænd, svenskere og enkelte danskere at finde. Derfor er det intet problem for skilærerne, at kommunikere med selv de yngste.
En times privatundervisning koster 850 norske kroner.
5 dages gruppekursus for barn, á 90 minutter pr. dag koster 1365 norske kroner.
Overnatning
Det meste indkvartering i Hafjell er i form af lejligheder eller hytter, men er du mest til hotelophold kan den slags også sagtens klares.
Området byder på en lang række af moderne hytter og lejligheder, hvor komforten er i højsædet. Priserne varierer naturligvis efter hvilken overnatningsmulighed du benytter dig af.
Vær opmærksom på der er stor forskel på hvor tæt overnatningsmuligheder ligger på pisterne.
Mad og drikke
Restauranterne i området byder på lidt for enhver smag, hvor alle nok skal få stillet deres sult. Det er dog ikke just billigt, at spise på restaurant i Hafjell eller generelt i Norge, for dens sags skyld. Derfor kan du med fordel benytte dig af byens supermarkeder og selv stå for madlavningen.
I Hafjell by ligger flere rimelig velassorterede supermarkeder, hvor du roligt kan handle ind til familiens behov.
Transport
Fly, færge, bus, tog og bil er alle muligheder, når det kommer til transport til Norge. Bilturen fra København til Hafjell tager godt 10 timer.
Oplevelser
Udover skipiste, kan du i Hafjell også prøve kræfter med både den bobslæde- og den kælkebane der blev brugt under i Olympiske Lege.
Når familiens yngste trænger til en pause, kan du flere steder i terrænet finde steder, hvor i for en stund, kan skifte skiene ud med kælken.
I nærområdet finder du også en eventyrpark og legeland til stor sjov for de mindste .
Prisniveau
Prisen for en uges liftkort i højsæsonen, for en voksen, ligger på 2415 norske kroner.
Liftkortets pris varier efter alder, derfor er prisen lavere for børn og unge. Ovenstående pris, er hvis liftkortet bestilles online, prisen er en smule højere når den købes på stedet. Udenfor højsæsonen er priserne på liftkort lavere.
Norge byder på stabilt klima og en ekstrem snesikkerhed – men vær forberedt på mange minusgrader, når turen går til Norge! Solen står nemlig lavt en stor del af sæsonen og temperaturene er langt lavere, end hvis rejsen gik sydpå. Til gengæld inviterer landet på de ideelle forhold til familieturen og særligt hvis det er børnenes første møde med skiene.
Generelt byder Norge på massere af grønne pister og er et super skiferie land for småbørnsfamilier. Også når børnene bliver ældre er der gode muligheder for at øve tricks i parken og prøve kræfter mere det mere udfordrende skiløb i området. Destinationerne i Norge har generelt et overtal af slæbelifter og færre gondol- og stolelifter end du støder på i alperne.
De skovbeklædte bjerge inviterer på sjove ture ind og ud mellem træerne og bidrager desuden til de smukke naturomgivelser.
Gør på forhånd op med dig selv, hvorvidt du udelukkende vil på alpin ski eller også ønsker at prøve kræfter med langrend. Mulighederne er nemlig mange i Norge; de brede vidder er perfekte til langrend og en stor oplevelse i sig selv.
Med Norges gletschere kan du også invitere familien på en omgang sommerski!
Muligheder for skiudlejning er der massere af i Norge. Du kan med fordel bestille størrelserne hjemmefra, så det står klar til dig.
Ski skolerne i Norge byder først og fremmest velkommen med dygtige og veluddannede skiinstruktører. Dét der gør ski skolerne i Norge ekstra børnevenlige, er sproget!
Om du får en dansk, svensk eller norsk skilærer skal det nemlig nok lykkedes børnene at gøre sig forståelige i de skandinaviske sprog. Du kan altså trygt sende de yngste på skiskole i Norge, selvom en dansk skilærer ikke er tilgengængelig.
Traditionelle norske hytter er ikke til at komme udenom når man snakker om skiferie i Norge. Særligt ved områderne i Norge er de usædvanlige gode muligheder ski in & ski out og simpelthen bo direkte på pisten. Hvis du glæder dig til en mere luksuriøs hotel oplevelse, kan det naturligvis også lade sig gøre i Norge – du skal bare lede lidt længere end efter hytterne.
Restauranterne i terrænet byder på meget alsidig mad, så der er noget for enhver smag. Gode supermarkeder kan du også finde rigtig mange steder i Norge og selv klare madlavningen.
Som nævnt er mulighederne mange, når det kommer til transport til Norge. Hvad enten du vil på arrangeret bustur, selv starte bilen, flyve eller tage toget. Mange danskere vælger i dag også, at tage færgen til oslo, og køre de resterende timer derfra. Det er en god måde at spare kilometer på, men transporten tager tilsvarende længere tid.
Norge er et land, der byder på usædvanlig smukke naturoplevelser; i sig selv er det idylliske sneklædte landskab en oplevelse, såvel som deres mange vandfald, fjorde, fjelde og gletschere.
Besøger du Norge i november eller december, vil du ikke komme udenom den fantastiske julestemning der udspiller sig i byerne. Du er først og fremmest garanteret en hvid jul, men gør højtiden endnu mere julet, ved at besøge en af de mange spektakulære julemarkeder.
I mange områder i Norge er det muligt, at prøve kræfter med aftenski, hvor en eller flere pister er oplyste i aftentimerne.
Mange destinationer har da også investeret i sjove børnevenlige aktiviteter uden for pisterne. Herunder både kælke- og skøjtebaner og gode muligheder for afslapning.
Og står den på afterski, byder Norge også på en række muligheder, hvad enten du er mest til den store fest eller hyggelige stemning på den lokale bar.
Prisen på en skiferie til Norge løber op i et højere leje, end hvis rejsen eksempelvis gik til Sverige. Er det dog Norge du har forelsket dig i, så husk på at du selv har stor indflydelse på rejsens pris. Du kan enten gøre brug af destinationernes supermarkeder, eller endda handle stort ind hjemmefra.
I Norge er der rig mulighed for at leje udstyr, men tøj og briller kan du med fordel anskaffe dig på forhånd. Her følger en liste over det mest væsentlige udstyr du får behov for på din skiferie til Norge. Hav in mente at Norge ofte byder på nogle meget kolde temperaturer, så du må endelig ikke gå ned på det varme tøj!
Skiløb blev i tidernes morgen udviklet som et transportmiddel og vi skal da også rigtig langt tilbage i historien for at finde de første tegn på skiløb. De oprindelige ski har sidenhen været igennem en lang udvikling til i dag at være en sport, til stor sjov for alle.
Skien i sig selv er blevet langt mere avanceret, mens sporten i stigende grad bliver et fænomen flere kender til. I takt med efterspørgslen på skiferier, er områderne i Norge også blevet udvidet. I nyere tid er det særligt snowparker, der er blevet forbedret, som følge af den stigende efterspørgsel fra den moderne freestyle skiløber. I skrivende stund er det særligt offpist mulighederne der bliver arbejdet for at gøres større og mere tilgængeligt i Norge.
Som skiløber i Norge skal du have respekt for skiltningen på området og vise respekt for de øvrige skiløbere. Tag på forhånd stilling til terræn og vejrforhold og tilpas din hastighed til dit niveau. Se dig godt for og vælg altid en rute på pisten, hvor du ikke udsætter andre skiløbere for fare.
Hvis der alligevel skulle ske et uheld på pisten, har alle pligt til at yde den nødvendige hjælp.
Prøv så vidt som muligt at undgå børnenes skoleferier, når det kommer til skiferie. Her kan du nemlig godt regne med både højere priser og længere lift køer, end hvis rejsen faldt uden for højsæsonen. Jul/nytårs ugen og ugerne 7-9 er typisk de mest travle.
Hvis du har små børn med, er det godt tip er at rejse til Norge i marts måned, hvor solen står lidt højere på himlen og temperaturene er lidt mere medgørlige. I Norge er sneen stadig i høj kvalitet selv sent på sæsonen og du kan derfor roligt rejse hertil indtil april.
Skiekspert Emilie Lystberg har besøgt Norge og afslører nu de bedste skiområder.
Det afhænger af en række parametre, som du kan læse mere om i artiklen.
Der er nogle forskellige regler alt afhængig af, hvilket land der er tale om. Læs om reglerne i artiklen.
Emilie arbejder som journalist og skiekspert for Magasinet Ski. I forbindelse med sit erhverv som skilærer har hun besøgt samtlige skilande og skiområder. Som uddannet og aktiv skilærer med bopæl i Østrig er hun en af magasinets go-to journalister, når der skal forfattes artikler om skilande og skiområder. Hun er et skiferie-leksikon uden lige, og det udtrykkes også i hendes skrivelser, hvor hun – udover at inddrage sine erfaringer med lande og områder – også inddrager sin faglighed fra sin profession.